Annonce
Debat

Kronisk sygdom: Det er nu, vi skal stille det kritiske spørgsmål ”hvorfor”!

Debat: Alle medier svømmer over med nyheden om, at to ud af tre danskere lider af kronisk sygdom. Det er en undersøgelse fra Aalborg Universitet, som offentliggør dette skræmmende tal for danskernes sygdomstilstand.

Inden politikere og embedsværk bliver forført af overskrifterne og vil love dette og hint til behandlingssystemet, er det vigtigt at vide, hvad der er målt. Ved en gennemgang af rapporten viser det sig, at situationen ikke er så skræmmende som først antaget.

For det første handler det ikke om ”kronisk sygdom”, som vi normalt forstår termen. Universitetet har undersøgt 199 definerede ”kroniske tilstande” fra eksempelvis hæmorider, grå stær, alm. høretab og søvnforstyrrelser, store som små medfødte handicaps og sygdomme som Parkinson, demens og cancer. Der er tale om en meget bred definition af kroniske tilstande.

Undersøgelsen viser resultater for et givet tidspunkt og medregner alle sundhedsdata for voksne danskere. Det er i sig selv et unikt materiale, men det skal bruges klogt! Der er ingen tvivl om, at behandlersystemet vil bruge disse faktuelle data som argument for at få flere midler til behandling af netop deres specialer.

Men inden regeringen kaster sig ud i kortsigtede lappeløsninger i forskrækkelse over mængden af sygdom i Danmark, bør de stille det vigtige spørgsmål: hvorfor er så mange syge?

Det er et Sisyfos-arbejde at forsøge at lukke huller, mens pengene fosser ud af statskassen til et umætteligt sygehusvæsen. Når bægeret er ved at flyde over, er det klogt at lukke for vandhanen. Mængden af patienter til sygehusene må stoppes, ikke fordi patienterne ikke skal behandles, men fordi de aldrig skulle være blevet syge. Mange af undersøgelsens ”kroniske tilstande” er mulige at forebygge. Når man kan forhindre overvægt og Type2 Diabetes ved at ændre kosten, er det en langt klogere indsats end at behandle den ”kroniske tilstand”.

Vi kan ikke behandle os ud af situationen – vi er nødt til at forebygge os ud af den. Behandlingssystemet har en øvre grænse i fysisk, faglig og økonomisk kapacitet.

Forebyggelse kræver ”back to basic”- handlinger. Vi skal arbejde hen imod at få færre patienter, idet byrden ligger i de forhold, der har skabt patienten, f.eks. forurenet luft, vand og fødevarer. Politikerne kan ikke længere lukke øjnene for de forhold, der har skabt flere patienter.

Omgivelserne skal gøres mindre sygdomsskabende, og det skal gå stærkt, før hele velfærdssamfundet kollapser. Luftforurening skal stoppes ved at udbygge sol- og vindenergi samt gøre elbiler og offentlig transport mere attraktive, nedsivning af giftstoffer til drikkevandet skal stoppes ved at forbyde giftstoffer, og vores råvarer og fødevarer skal være giftfri og uden kunstige tilsætninger.

Og det skal ske nu.

Annonce
Marie Raes
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce