Annonce
Debat

Kronik: På besøg hos kurderne - En legendarisk gæstfrihed

Illustration: Gert Ejton

Der bliver talt og skrevet en del om lejrene i Syrien, Al Hoj og Al Roj. Lejrene passes af kurdere, de har ansvaret for dem. Kurderne var også med til at jage IS-folk ud af Irak og til dels af Syrien. I sin tid kæmpede de irakiske kurdere mod Saddam Hussein fra positioner i bjergene og blev kaldt Pesmerga, der betyder ”Den, der tør se døden i øjnene”.

Alt det får mig til at tænke på engang for en halv snes år siden, hvor jeg var så heldig at komme med nogle kurdere til Irak.

Klokken er syv i millionbyen Sulaymaniyah, Irakisk Kurdistan. Psykologen og jeg står ved en lille vogn og er ved at brænde tungen på kikærtesuppen, vi slubrer i os, gul, tyk og varm. Det er her, man får byens bedste. Vi skutter os i morgenkulden, mens byen vågner med larmen af biler og søvnige blikke fra mænd, der haster på arbejde.

Annonce

Vi venter på at blive hentet af resten af gruppen. Vi skal videre til Halabja. Jeg er med en delegation i min egenskab af forfatter. I 2004 udkom min bog ”Født under stjernerne”. Den handler om en kurdisk kvinde og hendes og familien og flugten fra Saddam Husseins regime. Hun havde fortalt mig sin historie, som blev til bogen. Det er derfor en helt speciel oplevelse for mig at være her.

Psykologen og jeg er rejst i forvejen og bor hos hendes søstre. Resten af gruppen kommer til, bl.a. en læge og en psykiater. De er kommet for at oprette et rehabiliteringscenter for folk med PTSD. I Halabja er der mange, der stadig lider under eftervirkningerne fra den kemiske bombning 16. marts 1988. I det smukke, bjergrige område tæt på Iran var der dengang helvede på jorden.

De fleste husker sikkert billederne fra fjernsynet. Især er der ét, der har bidt sig fast på nethinden: faren, der vil beskytte sit lille barn. Han ligger med barnet i armene halvt inde over dørtrinet til sit hus, da nervegassen rammer. Gassen nåede folk der, hvor de havde søgt ly, den trængte ind alle steder.

Over 5.000 mennesker omkom, og over 8.000 blev skadede, nogle på livstid. I Halabja ser vi mindesmærker over de døde, bl.a. et sted for massegrave. Der er også en meget smuk bygning, hvor alle navne på de omkomne er skrevet med guld, og der er videoer, man kan se, hvis man har modet. Selve tagets øverste del er formet som to hænder, der tager fat i hinanden.

Landet har fuld fart på, der bygges overalt, der er brede boulevarder, nye sygehuse og skoler, store, fine biler. Men det alene gør det ikke - det følelsesmæssige skal også med.

Der findes 40 millioner kurdere i grænseområderne, de fleste i Tyrkiet. I Irakisk Kurdistan bor der cirka 5 millioner. Kurdernes historie kan føres 3500 år tilbage i tiden. De er den største folkegruppe i verden, der ikke har deres egen stat. I Kurdistan i Irak er der en vis autonomi med egen regionalregering og eget militær.


Den ukuelighed, der findes blandt kurderne, gør et dybt indtryk på mig. Gæstfriheden er legendarisk, og jeg havde hørt om den inden, men alligevel.


Psykologen og jeg bor på skift hos hendes søstre i Sulaymaniyah, den næststørste by i Kurdistan. Uanset hvor vi rykker ind, bliver jeg modtaget, som var jeg en nær slægtning. Mit arabiske (til husbehov) kommer jeg ikke langt med, og der er ikke mange, der kan engelsk. Men med smil og fagter når man et stykke vej.

Når vi skal spise, bliver der rullet en plastikdug ud på gulvet og ind kommer lækkerier i en lind strøm. Bagefter får vi den mørke, søde te. Vi sidder på gulvet og spiser den ene veltillavede ret efter den anden, til maverne er fyldte, mine knæ ømme. Og der er granatæblekerner i små portionsskåle med en egen sødme - og melonerne.

For at gøre opmærksom på det nye rehabiliteringscenter skal vi bl.a. møde Ministeren for Folkedrab. Bilen bliver undersøgt for bomber til trods for, at vi kører i ministerbilen. Der skal ikke tages chancer. Ellers er her fredeligt, modsat andre dele af landet.

Borgmesteren i Halabja besøger vi flere gange, han er uddannet advokat. Vi bliver placeret i dybe lænestole og en ældre mand i de typiske pludderbukser og med et bredt stofbælte om livet serverer te for os.

Da han viser os fotografiet af ham selv og de andre advokater, der var med til at dømme Saddam Hussein, mærker man suset fra historien.

Vi følges med byens overhoved til den lokale restaurant. Jeg skal med i hans bil, siger han. Det er en ære. Ingen skal være i tvivl om, at er man fremmed i Kurdistan, får man den allerbedste behandling. Han har også sin private sikkerhedsvagt med, der sidder med et maskingevær mellem benene.

Bodyguarden spiser i rummet ved siden af. Han har diskret sat sit maskingevær fra sig. Der er et stort vindue imellem os, så han diskret kan følge med, mens vi spiser vores delikate kyllingeret.

Fra vores bord kan vi se ud til køkkenet. De store gryder simrer over åben ild, sorte af sod. Kokken har et blomstret forklæde over sine pludderbukser. Han smiler, da jeg med fagter roser hans mad, og vi går ud fra restauranten.

Mens vi er der, vil byen arrangere den første fest i Halabja i 22 år, siden bombningen. Bl.a. kommer Tara, den kurdiske lutspiller fra London og synger og spiller så smukt. Og der er bogmesse i byen, og hvem får lov at klippe snoren? Gæt engang. Om aftenen ser vi det med familien på tv.

Men dem, der har svært ved at komme videre, skal have hjælp. Landet har selv veluddannede læger og psykiatere. Men der er brug for opbakning fra deres landsmænd i Danmark. Rehabiliteringscentret i Halabja skrider fremad, men det tager tid. Den ukuelighed, der findes blandt kurderne, gør et dybt indtryk på mig. Gæstfriheden er legendarisk, og jeg havde hørt om den inden, men alligevel.

Lise Andersen er forfatter og har skrevet flere bøger, blandt andet om Grønland. I maj udkom hendes seneste roman i en trilogi: ”Når snefnug danser”.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Afskedigede 200 og ansatte dem igen: Middelfart-firma har stor fremgang efter turbulent start på 2020

Danmark

Mandagens coronatal: 785 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kerteminde For abonnenter

Til april står der 20 klar: Kom med ind i de nye ferieboliger

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Kristian vil have lovlige gaderæs: - Det er en sport, der bør ligestilles med fodbold og håndbold

Odense

Mere asfalt med 130 km/t: Hastigheden på Fynske Motorvej får et ekstra nøk

Middelfart

Borgere kommer til PCR-test uden at bestille tid: - Det gør det mere bøvlet for os

Danmark

Mandagens coronatal: 785 nye smittede

Middelfart

Der kommer færre teststeder i Middelfart fra denne uge: Her er ændringerne

Erhverv

Her er kommunens billigste hus: - Det er selvfølgelig et håndværkertilbud. Det giver næsten sig selv

Erhverv

Fynsk entreprenør mangedobler overskuddet: Er på vej med 266 rækkehuse i Odense

Sport

Se det bizarre uheld her: Danmark er i OL-finalen efter drama på cykelbanen

Nyborg For abonnenter

Poul og Dorthe så flammerne æde deres lade: - Det er noget, man ikke regner med sker for en

Odense

Overfald på 13-årig blev filmet: Voldsvideo delt på sociale medier

Annonce