Annonce
Debat

Kronik: Fra A til Å - En håndbog i menneskelig viden

Illustration: Gert Ejton

Midt mellem børsnoteringer, køb og salg af ejendomme, og reklamer for de københavnske teatres forlystelser var der i Politiken den 21. april 1893 en annonce, som skilte sig ud.

Længst oppe i venstre hjørne på side 3 kunne man læse, at Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikons første bind, ”A-Arkaisk”, nu var færdigt. 1152 tospaltede sider med 280 illustrationer og 12 litograferede og farvetrykte kort kunne den nysgerrige læser finde i bindet. Enhver med bare det mindste kendskab til bogbranchen vidste, at dét var en bedrift ud over det sædvanlige.

Med det første bind færdigudgivet var man ét skridt nærmere drømmen om en dansk encyklopædi, der kunne måle sig med de store franske og tyske værker. Danmark var på vej ind i den internationale liga af nationer, der havde deres helt eget opslagsværk.

Annonce

To år tidligere var arbejdet med encyklopædien blevet sat i værk. ”En håndbog i hele den menneskelige viden”, proklamerede de fyldige annoncer for det nye bogværk. Anmelderne var begejstrede for udsigten til Salmonsen, og der blev ikke sparet på noget i de positive beskrivelser af storværket.

”En pålidelig vejledning til alle verdens kanter”, stod der i en anmeldelse af det første hæfte, ”A-Aarhus”. Især artiklerne om Aalborg og Aarhus og de nytegnede byplaner over de to byer blev rost til skyerne. I løbet af de følgende år bragte aviserne jævnligt rosende beskrivelser af udgivelsesarbejdet, efterhånden som først hæfte efter hæfte, og senere bind efter bind, landede på boghandlernes disk.

I dag kan den store opmærksomhed i forbindelse med udgivelsen af Salmonsens første udgave måske undre. Hvorfor var udgivelsen af et opslagsværk så stor en begivenhed?

Det enkle svar er, at en encyklopædi blev set som en betydningsfuld udgivelse for hele Danmark og alle danskere. Et lidt længere svar er, at encyklopædien også er blevet set som en vigtig formidler af fx historie og kultur i en national kontekst. Både sidst i 1800-tallet og i det nye årtusinde har man i aviser kunne læse om betydningen af at have en national kultur- og historieformidler i form af en encyklopædi.

I skrivende stund udspiller endnu en af disse kampe sig. Lex.dk kæmper for en plads på finansloven, men det handler om meget mere end penge. Det handler om danskernes enkle og gratis adgang til information og viden.

Et andet sted, hvor vi kan finde svar på spørgsmålet, er i boghistorien. Det kan måske lyde som en temmelig snæver fortælling. Hvor stor betydning kan en bog egentlig have for Danmarks og danskernes historie? Bøger flytter grænser langt mere stilfærdigt end krige, epidemier eller klimakriser. Ikke desto mindre har bogen i århundreder haft en væsentlig rolle for udviklingen af og tilgangen til information og viden, ligesom den har været med til at forme os som mennesker.

Det er i boghistorien, at vi finder en indgang til historien om de danske encyklopædier og leksika. Tidernes forskellige opslagsværker er en del af en kulturhistorisk fortælling om det særlige fænomen, bogen udgør som kulturbærer og kommunikationskanal. I den historie er det ikke svært at forstå, hvordan bøger f.eks. har spillet en vigtig rolle for dannelse og uddannelse og udblik til verden.

Opslagsværker af enhver slags har i generationer stået på reolerne i danskernes stuer. I begyndelsen primært hos den velhavende kulturelle og politiske elite, men efterhånden fandt værkerne også vej til den brede befolkning og blev en del af folkeoplysningen og dermed også demokratiseringen af viden. En bevægelse, som er fortsat med digitaliseringens udbredelse. I dag lever vi i den digitale æra, men indtil for ganske nylig var encyklopædien synonym med en trykt bog – ofte et værk i mange bind. I antikvariater og i større biblioteker kan man stadig finde eksemplarer af de gamle bogværker, der indtager flere hyldemeter.

I dag er der nok ikke mange, der kender til Salmonsen, men den er en vigtig forløber for dagens danske digitale vidensplatforme og har sammen med 1900-tallets øvrige danske opslagsværker været med til at lægge fundamentet til en platform som lex.dk, der dagligt betjener mellem 50.000 og 60.000 besøgende.

At udarbejde og opdatere opslagsværker har altid været et smertensbarn. I historien om danskernes opslagsværker findes også fortællingen om de strandede encyklopædier – værker, der af den ene eller anden grund blev opgivet.

I skrivende stund udspiller endnu en af disse kampe sig. Lex.dk kæmper for en plads på finansloven, men det handler om meget mere end penge. Det handler om danskernes enkle og gratis adgang til information og viden. Og hvordan dét kapitel af opslagsværkernes historie skal skrives, ja det må vi vente og se.

Kronikken er et boguddrag af ”Det store leksikon – 1893” (100 sider) og er en del af serien 100 danmarkshistorier. Bogen udkommer torsdag 14. oktober.

Historieprojektet er baseret på 100 bøger a 100 sider, skrevet af Danmarks 100 bedste historikere. Se mere på 100danmarkshistorier.dk

Som abonnent på en af Jysk Fynske Mediers aviser kan man tegne billigt abonnement her: https://jfm.bestilavis.dk/100/

Annonce
Odense

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Nyborg For abonnenter

Sygeplejerske fra Nyborg undrer sig over regeringens plan om nærhospital i hendes hjemby: - Det er helt malplaceret

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Det begyndte med en legetøjsgravemaskine for tre år siden: Nu er firmaet på byggepladser i hele verden

Nordfyn For abonnenter

Daniella blev kørt ned - og folk kører stadig for stærkt: Bøderegn på ulykkesstrækning

Fyn

Tatovør-hær troppede op i Miljøstyrelsen: - De har vist forstået, at vi står over for et problem

Middelfart

Fire vindere er fundet: Se alle læsernes opfindsomme græskar-værker

Faaborg-Midtfyn

Er det valgets største bommert? Han efterlyser bedre skoler, men hans valgplakat skæmmes af stavefejl

Navne For abonnenter

Hov, hvad er nu det for nogle sjove små skilte: Torben tager kampen op mod fartdjævlene

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Kerteminde

Det kommende valg handler om at passe på Kertemindes DNA

Assens

Michelle og Jonas har byens mest mærkværdige bil: - Så kan jeg da finde den, hvis folk stjæler den

Fyn

Går dit kryds til den rigtige fynbo? Tag testen og se, hvilken politiker der vil det samme som dig i din kommune

Nyborg

Ups! Uheld på køreteknisk anlæg: Elev-lastbil væltede om på siden

OB For abonnenter

Svært at se at noget bliver bedre: OB mangler at rykke sig bare en meter

Kerteminde

Grillos-Mike stopper på 'Hovedet': - Nogle gange er det jo ikke altid godt, når det går godt

Annonce