Annonce
Faaborg-Midtfyn

Krodatter vil sælge kendt kro på 90 dage: Stor interesse, men endnu ingen købsaftale

Kroen har været i Lisbeth Chawes familie i over 100 år, og hendes forældre, Ib og Anne-Lise Jørgensen er tredje generation, der driver kroen, som familien i sin tid overtog fra Brobygård.Arkivfoto: Andreas Bastiansen

Krodatter Lisbeth Chawes vil sælge Brobyværk Kro på 90 dage. Hun har fået mange henvendelser, men det har endnu ikke medført et salg. I august sættes slutspurten ind.

Brobyværk: 1. juni lød startfløjtet til et ambitiøst eksperiment: Kan man sælge Brobyværk Kro på 90 dage uden brug af ejendomsmægler? Det har kroejerparret Ib og Anne-Lise Jørgensens datter, Lisbeth Chawes, sat sig for at finde undersøge.

Nu er to tredjedele af tiden gået, så spørgsmålet er, om der er en købsaftale på vej. Svaret er nej. I hvert fald ikke inden for den kommende uge.

- Men jeg har to, der har bedt om, at der bliver indhentet byggetilladelser, så jeg tager fat i kommunen og ser, hvad der er af muligheder. Det er interessant, fordi det bliver mere konkret, men det er også tidskrævende, og jeg har jo en deadline, der hedder 90 dage, fortæller Lisbeth Chawes, der er der er selvstændig rådgiver i it-branchen. Tidligere var hun marketingschef og partnerdirektør i softwarevirksomheden Komfo og har derfor et solidt netværk. Og det er netop det netværk, hun vil bruge til at sælge kroen.

Brobyværk Kro blev sat til salg på traditionel vis gennem en ejendomsmægler for 12 år siden, men dengang var der ingen, der viste interesse for at købe, og kroen blev pillet af markedet igen efter et års tid. Lisbeth Chawes synes derfor, at hun allerede er nået langt.

- Hvis der stadig er to interessede, når måneden er gået, har vi opnået mere end da kroen var til salg for 12 år siden. Det kan godt være, vi ikke når at få underskriften; at vi først får den om et halvt år, men så har vi fået kickstartet processen. For mig handler det om at få skabt nogle muligheder, så mine forældre på sigt kan komme væk. Jeg synes, vi er kommet godt ud over rampen, men vi skal selvfølgelig også i mål, siger hun.

Annonce
Lisbeth Chawes og hendes brødre har ikke selv mulighed for at overtage kroen. Foto: Anthon Unger

Travl sommer

En af de to, der har bedt om byggetilladelse, har været der fra begyndelsen, og den anden er lidt nyere. Lisbeth Chawes har fået en del henvendelser fra interesserede, nogen mere seriøse end andre.

- Jeg har haft nogen, der har budt alt for lavt. Mine forældre har ikke brug for at tage af sted i morgen, de har ikke en deadline, der hedder 1. september. De er glade, hvis det bliver inden for en årrække på to-fem år, siger Lisbeth Chawes. Kroen er sat til salg for 7,5 millioner kroner og har haft positive regnskaber de sidste 20 år.

Ifølge Lisbeth Chawes har kroen haft en af de travleste somre nogensinde, og det er hendes indtryk, at mange har været forbi og kigge, fordi de har vidst, at kroen er til salg. Hun ville dog gerne have haft, at de havde givet sig til kende, så hun kan måle den reelle interesse for kroen.

Den sidste måned, inden eksperimentet slutter, skal bruges på at få indhentet tilladelserne hos kommunen og så se, om hun kan gøde interessen hos nogle af dem, hun kan mærke har været seriøse i deres henvendelser.

- Nogle gange bruger man meget energi på at få en masse ind, men er der nogle af dem, man kan varme yderligere op? Man er nødt til at prøve at bearbejde der, hvor der er positiv interesse, forklarer hun.

Der har ikke umiddelbart været nogen af henvendelserne, der er gået på at lave andet end kro i lokalerne.

Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Fire millioner til flere pædagoger: Toppolitiker vil sende flest penge til børnehaver i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce