x
Annonce
Danmark

Kritik: Sundhedsreform svigter de svageste ældre

Det handler om et område med 40.000 af de mest syge og svage ældre, og der er i høj grad brug for det kompetenceløft til personalet på plejehjemmene, siger Nis Peter Nissen, der er direktør for Alzheimerforeningen.
De ældre på landets plejehjem blev pillet ud af regeringens og Dansk Folkepartis sundhedsreform og det er et svigt, mener Alzheimerforeningen og Ældresagen: - De svigter de svageste og mest syge ældre.

Når regeringen vil reformere hele det danske sundhedssystem, så er det især fordi, der bliver flere ældre over 75 år i de kommende år. Faktisk 250.000 flere i 2025, hvis man skal tro prognoserne.

Alligevel er plejehjemmene ikke nævnt med et eneste ord i den nye reformaftale fra regeringen og Dansk Folkeparti, som blev offentliggjort tirsdag. Det er stærkt kritisabelt, mener både Ældresagen og Alzheimerforeningen. I en tidligere version af reformteksten hed det nemlig, at regeringen ville understøtte en opkvalificering af personalet på landets plejehjem. Den formulering er dog pillet ud i den færdig version, som er forhandlet på plads med Dansk Folkeparti.

- Det er et stort problem, at de ældre på plejehjemmene er skrevet ud af aftalen. Det handler om et område med 40.000 af de mest syge og svage ældre, og der er i høj grad brug for det kompetenceløft til personalet, siger Nis Peter Nissen, der er direktør for Alzheimerforeningen og suppleres af Ældresagen:

Annonce

Dokumentation

Kompetenceløft til de ansatte på plejehjemmene nævnes ikke i den nye sundhedsreformtekst.

I regeringens første udgave af en reform fra januar var det nævnt under "Kompetenceløft" på side 87 i ”Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder”

Ældre: Katastrofalt

- Det er katastrofalt, at den passage er taget ud, for der er i høj grad brug for opkvalificering på plejhjemmene, siger Bjarne Hastrup, der er direktør for Ældresagen.

- Helt overordnet laver regeringen denne her reform, fordi der bliver en kvart million flere ældre over 75 år. Men ikke noget sted i deres reform står der noget om, hvad de vil gøre for de ældre og slet ikke dem på plejehjemmene, siger Bjarne Hastrup.

Både Ældresagen og Alzheimerforeningen tegner et billede af, at det har alvorlige og dyre konsekvenser, når kvalifikationerne og normeringen på plejehjemmene ikke er i orden:

- Der er 40.000 sårbare patienter på plejehjemmene, som ender på syghusene for noget, som ellers kunne forebygges på plejehjemmet. Det er 2,5 gange flere end blandt dem, der ikke bor på plejehjem, siger Alzheimerforeningens direktør Nis Peter Nissen.

Dem, der unødvendigt ender på sygehuset, er for eksempel demenspatient, som lider af væskemangel eller folk med sår eller andre skader, som ikke bliver behandlet rigtigt. Det er ting, der burde kunne tages i opløbet i stedet for at ende med en indlæggelse, hvis ellers kompetencerne og bemandingen var til stede på plejehjemmene, mener Nis Peter Nissen.

Der skal være plads til ældre

Hos Ældresagen, der har 850.000 medlemmer, frygter man, at en sundhedsreform i virkeligheden handler om at få de syge ældre ud af sygehusene og hjem til behandling i kommunerne.

- Lars Løkke (V) siger, at det, der ikke er svært, skal behandles nært. Men han overser, at ældre patienter meget ofte er multisyge og komplicerede patienter, som har brug for ekspertise på flere områder, og de hører til på sygehusene. Det, der er svært, skal klares af en lærd, siger Ældresagens direktør, Bjarne Hastrup.

Tror du, man bliver vejet på en anden vægtskål, bare fordi man er gammel?

- Det er da det, jeg frygter, når vi bliver en kvart million flere ældre, og statsministeren tilsyneladende vil sende de syge ældre ud i kommunerne uden at overveje, hvor den korrekte behandling for komplicerede lidelser ligger. Det ryster os, siger Bjarne Hastrup.

Han mener, der er brug for flere senge til de ældre på sygehusene, mens reformen taler om færre senge. Den udfordring mener han ikke, regeringen og Dansk Folkeparti tager fat på med sundhedsreformen.

Det var ikke muligt at få et interview med sundhedsminister Ellen Trane Nørby(V) om sagen, men hun har skrevet følgende kommentar til avisen Danmark:

- Når vi ikke skriver plejehjem handler det selvfølgelig ikke om, at vi på nogen måde har glemt eller udeladt den sundhedsfaglige indsats, der også foregår ude på plejehjemmene. Vi fokuserer bare ikke på, om personalet er ansat i hjemmesygeplejen eller på et plejehjem. Lige meget hvor vores sundhedsfaglige personale er ansat, så skal de naturligvis i fremtiden være endnu bedre klædt på til at arbejde med svage og syge ældre, hedder det i svaret fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Der er brug mere kompetent personale på plejehjemmene, og der er brug for flere senge til de ældre på sygehusene, mener direktør i Ældresagen Bjarne Hastrup.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Nyt pressemøde om langsom genåbning af Danmark

Annonce