Annonce
Danmark

Kristian Jensen er overrasket over fyring fra Venstre-poster: - Det er deres ret

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tidligere V-næstformand Kristian Jensen er blevet banket på plads af partitoppen. Han er dog ikke på vej væk.

Kristian Jensen, der er tidligere næstformand i Venstre, har i weekenden foreslået et bredt reform-samarbejde over midten, men det vakte ikke ligefrem glæde i Venstres partitop.

Faktisk kostede det ham både posten som arktisordfører og hans udvalgsposter. Og det kommer bag på den garvede V-politiker. Det siger han i et interview med TV Midtvest søndag aften.

- Det er deres (partiledelsens, red.) ret, og det tager jeg selvfølgelig fuldt ud til efterretning.

- Jeg står ved, hvad jeg har sagt i interviewet. Jeg ville gerne have haft, at det havde haft et andet udfald, men jeg anerkender ledelsens ret til at fordele poster, siger han.

Kristian Jensen har dermed mistet sit eneste ordførerskab samt fem udvalgsposter.

Det skyldes, at han i et interview med Jyllands-Posten foreslog, at Venstre burde udarbejde en bred økonomisk reformpakke med regeringen, De Radikale og De Konservative.

Det forslag havde han dog ikke indviet V-toppen i, og det er derfor, han faldt i de interne rækker, har politisk ordfører Sophie Løhde (V) slået fast.

- Der er nogle spilleregler, der skal følges, og det er de åbenlyst ikke blevet, og det har haft nogle konsekvenser, sagde hun tidligere søndag.

Kristian Jensen begrundede over for avisen sin udmelding med, at han selv mener, at han har en friere rolle i partiet, efter at han i efteråret gik af som næstformand.

Desuden mener han ikke, at forslaget om et bredt politisk arbejde strider med Venstres linje. Tværtimod ligger det i tråd med partiets synspunkter, vurderer han.

Søndag slår den tidligere V-kronprins også fast, at interviewet slet ikke er et udtryk for et exit med hverken partiet eller politik.

- Jeg er ikke på vej væk fra Venstre. Jeg er Venstre-medlem af hjertet. Det har jeg været, siden jeg var 17 år, og det har jeg tænkt mig at være, til jeg bliver lagt i graven.

- Jeg løser de opgaver, som ledelsen beder mig om at løse, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce