Annonce
Indland

Kristendemokraterne: Riskær ville stille op for os

Klaus Riskær Pedersen ønskede sidste år at stille op til Folketinget for Kristendemokraterne, siger partiets formand, Stig Grenov. (Arkivfoto)

Erhvervsmanden sendte i maj sidste år en forespørgsel til Kristendemokraterne, men den blev ikke fulgt op.

Tirsdag klokken 11 afholder Klaus Riskær Pedersen et pressemøde, hvor han vil fortælle om sine planer for sit parti, der bærer hans eget navn.

Partiet har hevet de nødvendige underskrifter i hus, så partiet kan stille op til folketingsvalget senere i år, hvis det bliver godkendt af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Men ifølge DR Nyheder kunne historien have været en anden, for den bedrageridømte erhvervsmand bød sig i maj sidste år til hos Kristendemokraterne, der også stiller op til valget.

- Klaus Riskær Pedersen ønskede kort fortalt at genoptage dialogen og ville gerne stille op for os på vores liste. Jeg valgte ikke at svare på det, siger Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, til DR Nyheder.

Mediet har set den mail, som Klaus Riskær Pedersen sendte til Kristendemokraterne, og den bekræfter Stig Grenovs udlægning.

Klaus Riskær Pedersen fik i 2015 tilbudt en opstillingskreds hos Kristendemokraterne, men han valgte dengang at takke nej.

I en sms til DR Nyheder nedtoner han sin kontakt til Kristendemokraterne i maj sidste år.

- Jeg ombestemte mig og fulgte ikke op på det. Jeg kom til den konklusion, at Kristendemokraterne i flere valg ikke har formået at samle opbakning, og at jeg derfor ville være bedre stillet ved selv at lave det, skriver han. Han dannede sit eget parti i november sidste år.

Klaus Riskær Pedersen har også været hos andre partier. Blandt andet Alternativet, hvor han kortvarigt var medlem i 2015, inden han blev ekskluderet.

Fra 1989 til 1994 sad han i Europa-Parlamentet som valgt for Venstre. I 1993 blev han dog ekskluderet fra partiet og måtte fortsætte som løsgænger i den resterende periode.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce