Annonce
Biler

Krisen kradser på biludstillingen i Frankfurt: Nu skal der konkurreres på batteri, rækkevidde og ladehastighed

Den største nyhed på biludstillingen i Frankfurt var Volkswagens helt nye elbil, ID.3. Foto: VW
Faldende salgstal, tab af arbejdspladser, skrappe krav til CO2-udledning og truende underskud. Ved åbningen af den 68. internationale biludstilling i Frankfurt er branchen alt andet end stabil.

I årtier var det stedet, hvor Tysklands magtfulde bilindustri spillede med musklerne. Den enorme udstilling i Frankfurt, ofte kaldet IAA, var altid garant for flere og flere og større modeller. Og på trods af kilometerlange køer lige uden for messecentret og alt for mange biler på de tyske motorveje var showet også en slags OL i at lave hurtige biler.

Sådan er det ikke længere, for en række enorme problemer har tårnet sig op for bilproducenterne, også de ellers næsten uovervindelige tyskere.

Kina, der er drivkraften for voksende bilsalg i det meste af dette århundrede, er blevet et stort problem. Salget er faldet med 11 procent indtil videre i år på grund af den svagere økonomi der.

Og økonomisk afmatning kan skade salget på andre større markeder.

Salget er faldende i USA og England og fladet ud i Tyskland, da der er bekymring for en kommende recession på alle tre markeder. For ikke at nævne brexit og handelskrigen mellem USA og Rusland.

Annonce

IAA-Frankfurt

Det er 68. gang, at det store tyske motorshow bliver afholdt. Det sker hvert andet år.

I år er det præget af krisestemning i bilindustrien og af en lang række afbud fra bilmærker.

Nye miljøkrav truer

Og mens showet fremhæver masser af nye elbiler og løftet om selvkørende køretøjer, har bilproducenterne været nødt til at investere milliarder på at udvikle den næste generation af biler længe, før der er et stort globalt marked for dem.

I det hele taget er det grønne tema markant.

Flere besøgende undrede sig over, at selv burgeren, som Volkswagen serverede for en række sultne gæster, var plantebaseret, og skuffelsen over manglen på hakkebøf havde de svært ved at skjule.

Den grønne dagsorden er uundgåelig. Årsagen er nye strammere klimamål. Derfor skal der investeres enorme summer i fremtidens bilteknik for at leve op til nye skrappere krav til CO2-udledning i Europa. Her er bilmærkerne tvunget til at producere elbiler og plug-in-hybrider for at have en chance for at lave op til maksimal 95 gram CO2 pr. kilometer.

Lever man ikke op til det tal i gennemsnit, vanker der enorme bøder fra 2021.

Den øverste chef hos Mercedes-Benz, svenske Ola Källenius, sagde, at det vil være en betydelig udfordring at skære de gennemsnitlige emissioner fra Mercedes-personbiler ned for at nå EU’s 2021-mål.

- Vi har alle de rigtige køretøjer, der tilbydes for at nå disse mål. Når det er sagt, kan vi ikke bestemme, hvad kunden køber. 2021-målene er en betydelig udfordring, sagde Källenius i forbindelse med Frankfurt-showet.

Flere protesterer

Samtidig kæmper den tyske sammenslutning af bilproducenter med protestbevægelser, der især mener, at udviklingen hen mod elbiler går alt for langsomt, og at de tyske mærker fortsat satser alt for meget på de høje SUV-modeller, som ikke kører lige så langt på literen som mere ordinære hatchbacks og stationcars.

Flere organisationer har varslet demonstrationer, og allerede inden udstillingen åbnede, havde Greenpeace pustet en kæmpe sort ballon op uden for hovedindgangen.

Ifølge Automotive News undersøger politiet allerede en gruppe, der angiveligt har hærget mere end 40 luksusbiler ved en bilforhandler i Kronberg i udkanten af Frankfurt i slutningen af august. Flere miljøgrupper har appelleret til offentligheden om at deltage i protester i Frankfurt 14. september, så sikkerhedskontrollen er skærpet yderligere. Tidligere i august havde klimaaktivister besat jernbanelinjer, der leverede til Volkswagens Wolfsburg-fabrik, ifølge politiet i Wolfsburg-Helmstedt.

Den kinesiske bilproducent Byton havde premiere på en ny elektrisk SUV, der bliver solgt med verdens største betjeningsskærm i en bil på hele 48 tommer. Foto: Christian Schacht

OL i batteri, opladning og rækkevidde

Stort set alle bilproducenter har valgt at fokusere på elbiler og plug-in-modeller. Volkswagen løb med størstedelen af opmærksomheden med sin helt nye ID.3, der er den første af en lang række rene elbiler fra den store koncern.

BMW præsenterede en konceptbil, der fra 2021 bliver til en 4-serie med ren elmotor og angiveligt med en rækkevidde på 600 hk, mens Mercedes trumfede alt og alle med en forsmag på en fuldt elektrisk S-Klasse, der kommer i 2021/2022 og med en rækkevidde på 700 kilometer.

Jo, tyskerne er uforbederlige, konkurrence skal der til, men i stedet for hestekræfter og lynhurtige accelerationstider kører kampen nu på batterikapacitet, rækkevidde og ladeevne.

Opel havde premiere på den nye Corsa, der kommer som ren elbil og er lavet sammen med de nye Peugeot 208 og 2008, der også er på vej i elektriske udgaver. Alle tre med lancering til foråret.

Honda præsenterede den måske mest nuttede af de mange eldrevne modeller. Den kompakte Honda e er en charmetrold af rang. Det samme er den nye elektriske Mini. Begge kommer også til foråret.

Den charmerende Honda e er en elbil med god plads i kabinen og angiveligt meget sportslige køreegenskaber. Foto: Christian Schacht

Kinabiler på vej

En lang række kinesiske producenter benyttede lejligheden til at lancere elbiler, typisk SUV'er. Hvor flere er planlagt til europæiske introduktion i løbet af næste år.

Den mest opsigtsvækkende er Byton, som er et helt nyt bilmærke, der profilerer sig med en 48 tommer stor betjeningsskærm i bilen, der fylder hele cockpittet ud i bredden. En anden vild feature er en berøringsfølsom skærm i midten af rattet. Der er planlagt europæisk premiere til 2021.

Hov, vi glemt den nye Porsche Taycan, sportsvognsmærkets første elbil, der dominerede standen, og som sætter rekord i, hvor hurtigt man kan lade en elbil op.

I den helt anden ende af prisskalaen er der de tre små mikrobiler fra Seat, Skoda og VW, der til foråret bliver relanceret som elbiler og med en pris, der sandsynligvis starter fra omkring 160.000 kroner.

Den røde BMW med den opsigtsvækkende kølergrill bliver til en ny 4-serie i 2021, og den kommer som elbil med en rækkevidde på 600 km. Foto: Christian Schacht

Mange bilmærker har meldt fra

Usikre tider har således sat et tydeligt præg på den store udstilling. Bogstaveligt talt.

Frem for alt mangler der en lang række producenter, blandt andre alle de japanske mærker, undtagen Honda, Kia, Tesla, Volvo og de førende producenter fra Frankrig og Italien, Citroën, Peugeot, Renault, Alfa Romeo og Fiat. Mange af de besøgende vil også kigge langt efter Ferrari, Aston Martin, Bentley og Rolls-Royce.

På Frankfurt-messeområdet, der langtfra er udsolgt, vises nye biler kun i fire haller, hvor de tyske selskaber VW-koncernen, Mercedes-Benz og BMW næsten optager pladsen, suppleret af Hyundai og Landrover med Ford og Opel på sidelinjen med relativt små stande.

Det er VDA, som er sammenslutningen af tysk bilindustri, der arrangerer showet og VDA-talsmand Eckehart Rotter finder ikke sammenligninger med tidligere messer retfærdig.

- I betragtning af den enorme transformation, som industrien befinder sig i, og som driver den fremad, vil det være forkert at måle årets messe i forhold til historien, siger han til branchebladet Automobilwoche.

Tysklands nok førende analytiker af bilbranchen, Ferdinand Dudenhöffer, mener, at de klassiske bilshows har overlevet sig selv.

- Bilnyhederne er velkendte på forhånd, de digitale medier gør livet vanskeligt for den analoge og dyre messe, siger han.

Eksperten ser IAA på række med Detroit Motor Show, Tokyo Motor Show og Paris Motor Show, der alle er hårdt ramt af flere og flere afbud fra bilmærkerne. For tiden kører den årlige biludstilling i Genève uden om krisetegn, måske fordi det er den eneste, der afholdes på neutral grund. Herhjemme har det længe været slut med de store messer i Herning og København.

Der var således ikke nær så mange bilnyheder i Frankfurt, som det har været sædvane tidligere år, til gengæld var der ekstra opmærksomhed fra de tusindvis af journalister, når der så endelig dukkede en ægte nyhed op.

Og alle var trods alt ikke elektriske, tag nu Land Rover Defender, der havde verdenspremiere i en helt nyfortolket udgave, men tro mod den pionerånd, som har kendetegnet Land Rover i 71 år. Og selvfølgelig kommer den også som plug-in-hybrid.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce