Annonce
Kultur

Krimi: Opdageren går over til angreb

Michael Katz Krefeld: ?Pagten?. Foto: Lindhardt og Ringhof

Når det i "Pagten", den femte roman i Michael Katz Krefelds planlagte 10-bindsserie med den private opdager Ravn som omdrejningspunkt, hedder: "Fortiden har det med at indhente en", er det et udsagn, der ikke alene passer på den, der har gjort sig skyldig i en forbrydelse. For Ravn har fortiden lige siden drabet på hans kæreste forsvarsadvokaten Eva været en daglig følgesvend.

Nu - fem år efter Ravns smertelige tab - kommer han på sporet af, hvem det er, der står bag mordet. Det viser sig, at samme dag, som Eva blev fundet dræbt i sin lejlighed, blev en politibetjent aflivet på samme måde i Geelskov, kort efter at have søgt kontakt med Eva.

Hermed starter et begivenhedsforløb, hvor læseren på det nærmeste taber pusten, for Krefelds tempo er ubønhørligt og de strabadser, han udsætter Ravn for, ekstreme. Ja, de går så vidt, at det er Ravns tidligere alkoholmisbrug og den deraf følgende skrumpelever, der redder ham på målstregen.

Godt for Krefeld og den forpustede læser, som kun er halvvejs i sagaen om Ravn, der som gammel bokser nu endegyldigt har fravalgt defensiven for rollen som aggressiv angriber.

Krimi

Michael Katz Krefeld: "Pagten".

400 sider, Lindhardt og Ringhof

Annonce
Michael Katz Krefeld.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce