Annonce
Kultur

Krimi: Mere end grusom underholdning

Med krimien "Pigen uden hud" indledte Mads Peder Nordbo sidste år det, der nu tegner til at blive en serie, som udspiller sig på baggrund af Grønlands barske natur. Ikke kun omgivelserne er brutale i det univers, Nordbo opbygger og folder yderlige ud i "Kold angst". Han er optaget af, hvordan mennesker misbruger hinanden enten for at tilfredsstille de drifter, vi nu engang er udstyret med, men også politiske og magtmæssige ambitioner er med til at vise, hvor tynd civilisationens hud er. Gnid lidt på den, og en blodig og rå virkelighed popper ifølge Nordbo op. "Kold angst" er for læsere, der kan tåle at stifte bekendtskab med den slags.

I romanen bevæger vi os i to tidsperioder. Tilbage i 1990 var man på Thulebasen i gang med medicinske forsøg. Målet var at gøre mennesker i stand til at udholde lave temperaturer gennem lang tid. Journalist Matthew Caves far deltog og døde som udløber af den psykiske stress, forsøgspersonerne udsattes for. Det er i det mindste det, Matthew har troet frem til 2014, der er romanens nutid. Sammen med "kvinden uden hud", Tupaarnaq, kommer han til at stifte bekendtskab med en verden af bedrag og perversion. Men Nordbo kan mere end det: Som et sidespor følger vi også overvejelser over det grønlandske samfunds fremtid, det er ikke mindst den del, der gør bekendtskabet med "Kold angst" til mere end grusom underholdning for mig.

Krimi: Mads Peder Nordbo: "Kold angst"

368 sider, Politikens Forlag

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Politi i aktion ved boligblok i Middelfart

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce