Svensk krimiforfatter skriver helst om menneskenes ondskab i den bidende vinter
Da svenske Camilla Grebe udgav sin første selvstændige krimi "Når isen brister" på dansk i 2016, udsendte forlaget den i en dejlig varm juni. Nu kommer så anden bog "Husdyret", hvor politiassistent Malin igen er hovedpersonen, som vader rundt i sne og is, mens læseren sidder og nyder det danske forår.
Malin er ansat ved ordenspolitiet i Katrineholm syd for Stockholm, men sendes endnu engang ud for at opklare et mord højt mod nord i sin hjemby Ormberg.
Her findes et gammelt barnelig i en sagnomspunden stenhøj, og her forsvinder den ene af efterforskerne, mens den anden bliver fundet med hukommelsestab. Hvad sker der i Ormberg?
Malin har arbejdet hele sit liv på at komme væk. Væk fra en traumatisk ungdomsoplevelse, der - viser det sig - har tråde til denne sag.
Camilla Grebe har godt greb om krimiplottet, men kører lidt for meget rundt i Malins traumer og Ormbergs sørgelige nutid som udkantssverige med de samme sprogligt kedsommelige klicheer om den menneskelige unatur, den frysende natur og Folkhemmets snarlige sammenbrud i lyset af de mange indvandrere.
Alligevel: "Husdyret" får det til at isne i en forårskåd læser, der naturligvis må have den overraskende slutning med. Krimilæsere er ikke kræsne: Hvis plottet er godt, hænger vi på. Og plottet er godt i "Husdyret".
Camilla Grebe: "Husdyret"Oversat af Charlotte A.E. Glahn. 496 sider, Lindhardt og Ringhof.