Annonce
Odense

Kravene skærpes: Nu kræver det job eller uddannelse at få bolig i Odense-ghetto

En omfattende renovering af boligerne i Korsløkkeparken Øst er stadig i gang. Derfor vil det være tåbeligt at risikere, at nogle af boligerne skal rives ned, hvis området bliver hård ghetto, mener rådmand Brian Dybro. Arkivfoto: Robert Wengler
For at holde Korsløkkeparken Øst væk fra den hårde ghettoliste, skruer politikerne nu for første gang markant op for kravene til de personer, der kan leje en lejlighed i boligområdet. - Det er ret indgribende, erkender SF-rådmand, mens Enhedslisten har stemt imod og kalder det et diskriminerende tiltag.

Ja tak til ansøgere, der har job, er i uddannelse eller får folkepension. Og et klart nej til dem, der er på kontanthjælp, får integrationsydelse, dagpenge, førtidspension eller er i et ressourceforløb.

Sådan bliver vilkårene nu for at leje sig ind i en af lejlighederne i Korsløkkeparken Øst ved Nyborgvej og Ørbækvej - det har et politisk flertal i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen netop besluttet.

- Det er ret omfattende og indgribende, erkender beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF).

- Men jeg har stemt ja, fordi vi skal lykkes med at få Korsløkkeparken af ghettolisten. Området er ved at blive gennemgribende renoveret for 1,5 milliarder kroner, og det vil være fuldstændig tåbeligt, hvis vi skal til at rive renoverede lejligheder ned, konstaterer han.

Med høj arbejdsløshed, en stor andel beboere med ikke-vestlig baggrund og et lavt uddannelsesniveau er Korsløkkeparken Øst på regeringens ghettoliste, og er det også tilfældet i 2021, vil boligområdet nå kategorien hård ghetto.

Og med det stempel følger et krav om, at andelen af almene boliger skal under 40 procent - blandt andet ved at rive bygninger ned.

Det ønsker hverken Fyns Almennyttige Boligselskab, der udlejer boligerne i Korsløkkeparken Øst, eller Odense Kommune. Og derfor er der brug for handling nu, konkluderer altså både forvaltning og politikere.

Annonce

Kort fortalt om Korsløkkeparken Øst

I 2014 blev Korsløkkeparken Øst taget af ghettolisten, men sidste år kom boligområdet ved Nyborgvej og Ørbækvej imidlertid tilbage på listen.

Det skyldes, at 46,5 procent af beboerne står uden for arbejdsmarkedet, at 66,4 procent kun har en grundskoleuddannelse, og 62,6 procent er efterkommere eller indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Op mod 60 beboere skal i job, for at ghettokriteriet falder bort.

Korsløkkeparken Øst har cirka 1900 beboere, og 2500 står lige nu på venteliste til en lejlighed i området.

I foråret 2014 blev der igangsat en omfattende renovering for 1,5 milliarder kroner - den ventes færdig næste år.

Diskriminerende tiltag

Hos Enhedslisten stemte udvalgsmedlem Reza Javid imidlertid imod de nye udlejningskriterier, der kaldes udvidet kombineret udlejning.

- Det lyder uskyldigt, men det er det ikke. Det er en typisk ny-sprogs-betegnelse, som dækker over et diskriminerende tiltag, som betyder, at borgere, som af en eller anden grund står udenfor arbejdsmarkedet, ikke kan leje bolig i området, selv om de er på venteliste og står til at få en lejlighed, siger han.

- På den måde bliver for eksempel dagpengemodtagere, førtidspensionister, borgere i ressourceforløb og borgere på kontanthjælp fra nu af nægtet bolig i Korsløkkeparken, selv om det er deres tur til at få en bolig. Der er ingen garanti for, at metoden virker, og det bliver oven i købet dyrt for kommunen i administration, fremhæver Reza Javid.

Det medgiver Brian Dybro.

- Der ligger en tung administrativ opgave i det, fordi kommunen nu skal ind og vurdere hver enkelt ansøgers forsørgelsesgrundlag. Og de afviste ansøgere skal have et andet boligtilbud, forklarer han.

Første gang

Men de ekstra arbejdsopgaver, der ifølge Beskæftigelses- og Socialforvaltningen vil kræve halvandet årsværk, er alligevel godt givet ud, fastholder Dybro. Og det bliver suppleret af en mere intensiv beskæftigelsesindsats med håndholdte forløb.

Det har nemlig vist sig at virke i et andet boligområde på ghettolisten, det er Solbakken ved Risingsvej, der også risikerer at blive en hård ghetto.

Men en foreløbig positiv udvikling i mængden af arbejdsløse dér har fået politikerne til i første omgang at friholde Solbakken for de skrappere udlejningskrav.

Ifølge Brian Dybro er det første gang, Odense Kommune forsøger sig med de skrappe kriterier i udvidet kombineret udlejning, og derfor har han og resten af Beskæftigelses- og Socialudvalget bedt om hvert kvartal at blive orienteret om udviklingen både i Korsløkkkeparken Øst og Solbakken.

Der bor cirka 1900 mennesker i Korsløkkeparken Øst og 1300 i Solbakken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hurra for de frivillige

Læserbrev

Debat: En god idé til gavn for hele Ærø blev trukket ned i et intrigant hængedynd

Læserbrev: Midt i en tilsyneladende uendelig debat om omgangstonen i avisdebatten og føljetonen om det ikke eksisterende samarbejdsklima i kommunalbestyrelsen - kom et lyspunkt. Borgmester Ole Wej luftede sammen med turist- og erhvervsforeningen en idé i avisen om at lade emissionsfri færgetransport omfatte af landevejsprincippet hele året. En idé, som er perfekt timet i forhold til den aktuelle nationale debat om klimahandlingsplaner, kommunal udligning (ligestilling), og som vandt genhør på Christiansborg. Tak for det, Ole! Avisens tryksværte var knapt tør, før Ærø Plus lod de fem kriterier for listens beslutninger og den samarbejdsvilje, som de har stået for, sejle af øen i iveren efter at "sælge billetter" til det kommunalvalg, som ligger næsten to år ud i fremtiden. "Er den demokratiske proces sat ud af spillet?" spurgte Carl Jørgen Heide og Inga Blom Thomas her i avisen 28. januar. Ja, den demokratiske proces i Ærøs kommunalbestyrelse er sat ud af spil så længe, at kommunalbestyrelsens medlemmer åbenlyst fører valgkamp i avisen i stedet for at sætte sig rundt om et bord på rådhuset og få renset luften. Med debatindlægget blev en god idé til gavn for hele Ærø trukket ned i det intrigante hængedynd som aktuelt handlingslammer kommunalbestyrelsen. Ingen tak for det. Midt i en valgperiode, som nu, bør vælgerne kunne forvente, at de folkevalgte forvalter deres mandat til gavn for samfundet (øen/kommunen) og venter med at føre valgkamp, til det er valgår (2021). Såfremt der fordres en uddannet konfliktmægler til at få gang i kommunalbestyrelsens samarbejde, står jeg til rådighed, også gerne med at anvise en uvildig mægler. Men noget bør forandres, vælgerne fortjener en kommunalbestyrelse, der samarbejder.

Annonce