Annonce
Odense

Kravene skærpes: Nu kræver det job eller uddannelse at få bolig i Odense-ghetto

En omfattende renovering af boligerne i Korsløkkeparken Øst er stadig i gang. Derfor vil det være tåbeligt at risikere, at nogle af boligerne skal rives ned, hvis området bliver hård ghetto, mener rådmand Brian Dybro. Arkivfoto: Robert Wengler
For at holde Korsløkkeparken Øst væk fra den hårde ghettoliste, skruer politikerne nu for første gang markant op for kravene til de personer, der kan leje en lejlighed i boligområdet. - Det er ret indgribende, erkender SF-rådmand, mens Enhedslisten har stemt imod og kalder det et diskriminerende tiltag.

Ja tak til ansøgere, der har job, er i uddannelse eller får folkepension. Og et klart nej til dem, der er på kontanthjælp, får integrationsydelse, dagpenge, førtidspension eller er i et ressourceforløb.

Sådan bliver vilkårene nu for at leje sig ind i en af lejlighederne i Korsløkkeparken Øst ved Nyborgvej og Ørbækvej - det har et politisk flertal i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen netop besluttet.

- Det er ret omfattende og indgribende, erkender beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF).

- Men jeg har stemt ja, fordi vi skal lykkes med at få Korsløkkeparken af ghettolisten. Området er ved at blive gennemgribende renoveret for 1,5 milliarder kroner, og det vil være fuldstændig tåbeligt, hvis vi skal til at rive renoverede lejligheder ned, konstaterer han.

Med høj arbejdsløshed, en stor andel beboere med ikke-vestlig baggrund og et lavt uddannelsesniveau er Korsløkkeparken Øst på regeringens ghettoliste, og er det også tilfældet i 2021, vil boligområdet nå kategorien hård ghetto.

Og med det stempel følger et krav om, at andelen af almene boliger skal under 40 procent - blandt andet ved at rive bygninger ned.

Det ønsker hverken Fyns Almennyttige Boligselskab, der udlejer boligerne i Korsløkkeparken Øst, eller Odense Kommune. Og derfor er der brug for handling nu, konkluderer altså både forvaltning og politikere.

Annonce

Kort fortalt om Korsløkkeparken Øst

I 2014 blev Korsløkkeparken Øst taget af ghettolisten, men sidste år kom boligområdet ved Nyborgvej og Ørbækvej imidlertid tilbage på listen.

Det skyldes, at 46,5 procent af beboerne står uden for arbejdsmarkedet, at 66,4 procent kun har en grundskoleuddannelse, og 62,6 procent er efterkommere eller indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Op mod 60 beboere skal i job, for at ghettokriteriet falder bort.

Korsløkkeparken Øst har cirka 1900 beboere, og 2500 står lige nu på venteliste til en lejlighed i området.

I foråret 2014 blev der igangsat en omfattende renovering for 1,5 milliarder kroner - den ventes færdig næste år.

Diskriminerende tiltag

Hos Enhedslisten stemte udvalgsmedlem Reza Javid imidlertid imod de nye udlejningskriterier, der kaldes udvidet kombineret udlejning.

- Det lyder uskyldigt, men det er det ikke. Det er en typisk ny-sprogs-betegnelse, som dækker over et diskriminerende tiltag, som betyder, at borgere, som af en eller anden grund står udenfor arbejdsmarkedet, ikke kan leje bolig i området, selv om de er på venteliste og står til at få en lejlighed, siger han.

- På den måde bliver for eksempel dagpengemodtagere, førtidspensionister, borgere i ressourceforløb og borgere på kontanthjælp fra nu af nægtet bolig i Korsløkkeparken, selv om det er deres tur til at få en bolig. Der er ingen garanti for, at metoden virker, og det bliver oven i købet dyrt for kommunen i administration, fremhæver Reza Javid.

Det medgiver Brian Dybro.

- Der ligger en tung administrativ opgave i det, fordi kommunen nu skal ind og vurdere hver enkelt ansøgers forsørgelsesgrundlag. Og de afviste ansøgere skal have et andet boligtilbud, forklarer han.

Første gang

Men de ekstra arbejdsopgaver, der ifølge Beskæftigelses- og Socialforvaltningen vil kræve halvandet årsværk, er alligevel godt givet ud, fastholder Dybro. Og det bliver suppleret af en mere intensiv beskæftigelsesindsats med håndholdte forløb.

Det har nemlig vist sig at virke i et andet boligområde på ghettolisten, det er Solbakken ved Risingsvej, der også risikerer at blive en hård ghetto.

Men en foreløbig positiv udvikling i mængden af arbejdsløse dér har fået politikerne til i første omgang at friholde Solbakken for de skrappere udlejningskrav.

Ifølge Brian Dybro er det første gang, Odense Kommune forsøger sig med de skrappe kriterier i udvidet kombineret udlejning, og derfor har han og resten af Beskæftigelses- og Socialudvalget bedt om hvert kvartal at blive orienteret om udviklingen både i Korsløkkkeparken Øst og Solbakken.

Der bor cirka 1900 mennesker i Korsløkkeparken Øst og 1300 i Solbakken.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Odense For abonnenter

Veteranhjem vidste intet om ulovligt tilskud fra fond: - Det er en møgærgerlig situation

Annonce