Annonce
Odense

Kravene skærpes: Nu kræver det job eller uddannelse at få bolig i Odense-ghetto

En omfattende renovering af boligerne i Korsløkkeparken Øst er stadig i gang. Derfor vil det være tåbeligt at risikere, at nogle af boligerne skal rives ned, hvis området bliver hård ghetto, mener rådmand Brian Dybro. Arkivfoto: Robert Wengler
For at holde Korsløkkeparken Øst væk fra den hårde ghettoliste, skruer politikerne nu for første gang markant op for kravene til de personer, der kan leje en lejlighed i boligområdet. - Det er ret indgribende, erkender SF-rådmand, mens Enhedslisten har stemt imod og kalder det et diskriminerende tiltag.

Ja tak til ansøgere, der har job, er i uddannelse eller får folkepension. Og et klart nej til dem, der er på kontanthjælp, får integrationsydelse, dagpenge, førtidspension eller er i et ressourceforløb.

Sådan bliver vilkårene nu for at leje sig ind i en af lejlighederne i Korsløkkeparken Øst ved Nyborgvej og Ørbækvej - det har et politisk flertal i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen netop besluttet.

- Det er ret omfattende og indgribende, erkender beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF).

- Men jeg har stemt ja, fordi vi skal lykkes med at få Korsløkkeparken af ghettolisten. Området er ved at blive gennemgribende renoveret for 1,5 milliarder kroner, og det vil være fuldstændig tåbeligt, hvis vi skal til at rive renoverede lejligheder ned, konstaterer han.

Med høj arbejdsløshed, en stor andel beboere med ikke-vestlig baggrund og et lavt uddannelsesniveau er Korsløkkeparken Øst på regeringens ghettoliste, og er det også tilfældet i 2021, vil boligområdet nå kategorien hård ghetto.

Og med det stempel følger et krav om, at andelen af almene boliger skal under 40 procent - blandt andet ved at rive bygninger ned.

Det ønsker hverken Fyns Almennyttige Boligselskab, der udlejer boligerne i Korsløkkeparken Øst, eller Odense Kommune. Og derfor er der brug for handling nu, konkluderer altså både forvaltning og politikere.

Annonce

Kort fortalt om Korsløkkeparken Øst

I 2014 blev Korsløkkeparken Øst taget af ghettolisten, men sidste år kom boligområdet ved Nyborgvej og Ørbækvej imidlertid tilbage på listen.

Det skyldes, at 46,5 procent af beboerne står uden for arbejdsmarkedet, at 66,4 procent kun har en grundskoleuddannelse, og 62,6 procent er efterkommere eller indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Op mod 60 beboere skal i job, for at ghettokriteriet falder bort.

Korsløkkeparken Øst har cirka 1900 beboere, og 2500 står lige nu på venteliste til en lejlighed i området.

I foråret 2014 blev der igangsat en omfattende renovering for 1,5 milliarder kroner - den ventes færdig næste år.

Diskriminerende tiltag

Hos Enhedslisten stemte udvalgsmedlem Reza Javid imidlertid imod de nye udlejningskriterier, der kaldes udvidet kombineret udlejning.

- Det lyder uskyldigt, men det er det ikke. Det er en typisk ny-sprogs-betegnelse, som dækker over et diskriminerende tiltag, som betyder, at borgere, som af en eller anden grund står udenfor arbejdsmarkedet, ikke kan leje bolig i området, selv om de er på venteliste og står til at få en lejlighed, siger han.

- På den måde bliver for eksempel dagpengemodtagere, førtidspensionister, borgere i ressourceforløb og borgere på kontanthjælp fra nu af nægtet bolig i Korsløkkeparken, selv om det er deres tur til at få en bolig. Der er ingen garanti for, at metoden virker, og det bliver oven i købet dyrt for kommunen i administration, fremhæver Reza Javid.

Det medgiver Brian Dybro.

- Der ligger en tung administrativ opgave i det, fordi kommunen nu skal ind og vurdere hver enkelt ansøgers forsørgelsesgrundlag. Og de afviste ansøgere skal have et andet boligtilbud, forklarer han.

Første gang

Men de ekstra arbejdsopgaver, der ifølge Beskæftigelses- og Socialforvaltningen vil kræve halvandet årsværk, er alligevel godt givet ud, fastholder Dybro. Og det bliver suppleret af en mere intensiv beskæftigelsesindsats med håndholdte forløb.

Det har nemlig vist sig at virke i et andet boligområde på ghettolisten, det er Solbakken ved Risingsvej, der også risikerer at blive en hård ghetto.

Men en foreløbig positiv udvikling i mængden af arbejdsløse dér har fået politikerne til i første omgang at friholde Solbakken for de skrappere udlejningskrav.

Ifølge Brian Dybro er det første gang, Odense Kommune forsøger sig med de skrappe kriterier i udvidet kombineret udlejning, og derfor har han og resten af Beskæftigelses- og Socialudvalget bedt om hvert kvartal at blive orienteret om udviklingen både i Korsløkkkeparken Øst og Solbakken.

Der bor cirka 1900 mennesker i Korsløkkeparken Øst og 1300 i Solbakken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1994: Bølge af tyverier på Odense Friskole

1994 Eleverne på Odense Friskole skal til at holde vagt i klasselokalerne under den fælles morgensang. På skift skal en enkelt elev fra hver klasse blive tilbage, når de andre er til morgensamling i gymnastiksalen. Årsagen er, at skolen i den sidste halvanden uge er blevet ramt af en bølge af tyverier – blandt andet fra elevernes tasker, der ubevogtet er ladt tilbage i klasselokalerne under morgensangen. - Nogle personer har tilsyneladende fået øje på, hvor let det er at komme ind på vores skole. Så nu har vi skærpet agtpågivenheden og aftalt en vagtordning. Eleverne har også fået besked på, at de skal undgå at efterlade penge eller andre værdier i skoletasken, siger skolebestyrer Torsten Johannesen. 1969 Den 21-årige Eva Haraldsted fra Aarhus har stævnet den engelske fodboldspiller George Best, Manchester United, for brudt ægteskabsløfte. Et forlydende i London vil vide, at den danske pige vil have sin tidligere forlovede til at betale hende 20.000 pund ( cirka 360.000 kroner). George Best bekræfter, at han har modtaget stævningen fra den danske pige men har ingen kommentarer ud over, at ”det vist er bedst, at hun rejser hjem til Danmark nu”. Eva Haraldsted traf Georg Best, da hun forsøgte at skaffe hans autograf til sin daværende, danske forlovede. Hun rejste senere til England og blev midtpunktet i mange romantiske forlydender, der opstod om hende og den engelske fodboldspiller. 1944 Prisudvalget i Odense Købstad offentliggør i dag en bekendtgørelse, hvorefter der straks træder maksimalpriser i kraft for juletræer, der sælges her i byen såvel i engros- som i detailhandel. Priserne er fastsat specielt gældende for Odense og godkendt af Prisdirektoratet. De må derfor ikke overskrides uanset tidligere indgåede aftaler om højere priser og avancer. Efter de nye prisbestemmelser må juletræer i almindelige sorter gran koste fra 1,25 kroner til syv kroner pr. stk., medens der for finere træsorter, ædelgran, nordmannsgran og lignende, må tages fra to kroner til 11,75 kroner. Priserne gælder for størrelser fra mellem 60 centimeter til højest 3 ½ meter. Handlen med juletræer er kun så småt begyndt i byen.

Alarm 112

20 personer anholdt i islamistisk terrorsag i Danmark

Danmark

Seks mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter politiaktion

Annonce