Annonce
Odense

Kravene skærpes: Nu kræver det job eller uddannelse at få bolig i Odense-ghetto

En omfattende renovering af boligerne i Korsløkkeparken Øst er stadig i gang. Derfor vil det være tåbeligt at risikere, at nogle af boligerne skal rives ned, hvis området bliver hård ghetto, mener rådmand Brian Dybro. Arkivfoto: Robert Wengler
For at holde Korsløkkeparken Øst væk fra den hårde ghettoliste, skruer politikerne nu for første gang markant op for kravene til de personer, der kan leje en lejlighed i boligområdet. - Det er ret indgribende, erkender SF-rådmand, mens Enhedslisten har stemt imod og kalder det et diskriminerende tiltag.

Ja tak til ansøgere, der har job, er i uddannelse eller får folkepension. Og et klart nej til dem, der er på kontanthjælp, får integrationsydelse, dagpenge, førtidspension eller er i et ressourceforløb.

Sådan bliver vilkårene nu for at leje sig ind i en af lejlighederne i Korsløkkeparken Øst ved Nyborgvej og Ørbækvej - det har et politisk flertal i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen netop besluttet.

- Det er ret omfattende og indgribende, erkender beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF).

- Men jeg har stemt ja, fordi vi skal lykkes med at få Korsløkkeparken af ghettolisten. Området er ved at blive gennemgribende renoveret for 1,5 milliarder kroner, og det vil være fuldstændig tåbeligt, hvis vi skal til at rive renoverede lejligheder ned, konstaterer han.

Med høj arbejdsløshed, en stor andel beboere med ikke-vestlig baggrund og et lavt uddannelsesniveau er Korsløkkeparken Øst på regeringens ghettoliste, og er det også tilfældet i 2021, vil boligområdet nå kategorien hård ghetto.

Og med det stempel følger et krav om, at andelen af almene boliger skal under 40 procent - blandt andet ved at rive bygninger ned.

Det ønsker hverken Fyns Almennyttige Boligselskab, der udlejer boligerne i Korsløkkeparken Øst, eller Odense Kommune. Og derfor er der brug for handling nu, konkluderer altså både forvaltning og politikere.

Annonce

Kort fortalt om Korsløkkeparken Øst

I 2014 blev Korsløkkeparken Øst taget af ghettolisten, men sidste år kom boligområdet ved Nyborgvej og Ørbækvej imidlertid tilbage på listen.

Det skyldes, at 46,5 procent af beboerne står uden for arbejdsmarkedet, at 66,4 procent kun har en grundskoleuddannelse, og 62,6 procent er efterkommere eller indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Op mod 60 beboere skal i job, for at ghettokriteriet falder bort.

Korsløkkeparken Øst har cirka 1900 beboere, og 2500 står lige nu på venteliste til en lejlighed i området.

I foråret 2014 blev der igangsat en omfattende renovering for 1,5 milliarder kroner - den ventes færdig næste år.

Diskriminerende tiltag

Hos Enhedslisten stemte udvalgsmedlem Reza Javid imidlertid imod de nye udlejningskriterier, der kaldes udvidet kombineret udlejning.

- Det lyder uskyldigt, men det er det ikke. Det er en typisk ny-sprogs-betegnelse, som dækker over et diskriminerende tiltag, som betyder, at borgere, som af en eller anden grund står udenfor arbejdsmarkedet, ikke kan leje bolig i området, selv om de er på venteliste og står til at få en lejlighed, siger han.

- På den måde bliver for eksempel dagpengemodtagere, førtidspensionister, borgere i ressourceforløb og borgere på kontanthjælp fra nu af nægtet bolig i Korsløkkeparken, selv om det er deres tur til at få en bolig. Der er ingen garanti for, at metoden virker, og det bliver oven i købet dyrt for kommunen i administration, fremhæver Reza Javid.

Det medgiver Brian Dybro.

- Der ligger en tung administrativ opgave i det, fordi kommunen nu skal ind og vurdere hver enkelt ansøgers forsørgelsesgrundlag. Og de afviste ansøgere skal have et andet boligtilbud, forklarer han.

Første gang

Men de ekstra arbejdsopgaver, der ifølge Beskæftigelses- og Socialforvaltningen vil kræve halvandet årsværk, er alligevel godt givet ud, fastholder Dybro. Og det bliver suppleret af en mere intensiv beskæftigelsesindsats med håndholdte forløb.

Det har nemlig vist sig at virke i et andet boligområde på ghettolisten, det er Solbakken ved Risingsvej, der også risikerer at blive en hård ghetto.

Men en foreløbig positiv udvikling i mængden af arbejdsløse dér har fået politikerne til i første omgang at friholde Solbakken for de skrappere udlejningskrav.

Ifølge Brian Dybro er det første gang, Odense Kommune forsøger sig med de skrappe kriterier i udvidet kombineret udlejning, og derfor har han og resten af Beskæftigelses- og Socialudvalget bedt om hvert kvartal at blive orienteret om udviklingen både i Korsløkkkeparken Øst og Solbakken.

Der bor cirka 1900 mennesker i Korsløkkeparken Øst og 1300 i Solbakken.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce