Annonce
Indland

Kræfttjek flyttes til universitetshospital efter flere fejl

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mammaradiologien, der undersøger kvinders bryster for kræft, flytter til Sjællands Universitetshospital.

Regionsrådet i Region Sjælland har mandag aften besluttet at flytte afdelingen for brystundersøgelser fra Ringsted Sygehus til Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Flytningen sker efter talrige sager om mangelfulde brystundersøgelser i regionen.

I løbet af første halvdel af 2020 vil flytningen ske, og det er en del af den syvpunktplan, som Forretningsudvalget besluttede i februar.

- Vi vil sikre, at afdelingen opretholder det høje faglige niveau, den har nu og har haft siden 2017. Derfor har vi valgt at flytte afdelingen til Sjællands Universitetshospital, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.

Samtidig sker flytningen for at sikre specialet, der har svært ved at rekruttere nye medarbejdere i hele landet.

Regionen vurderer, at den samlede flytning udgør 14,5 millioner kroner. Heraf kan 4,4 millioner kroner dækkes af den allerede eksisterende finansiering i et byggeprojekt af Universitetshospital Køge.

Region Sjællands samlede mammaradiologiske funktion overgår organisatorisk fra Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse til Sjællands Universitetshospital omkring 1. april 2020.

Dette skal planlægges sammen med flytningen af Brystkirurgisk Afdeling fra Ringsted til Roskilde.

Jyllands-Posten har afdækket, hvordan kvinder på Ringsted Sygehus blev undersøgt med røntgen, men ikke fysisk og ikke med ultralyd, som de ifølge retningslinjerne skulle være blevet.

Sagen har kostet Vagn Bach stillingen som sygehusdirektør, ligesom flere ledende medarbejdere og Region Sjælland nu er sigtet i sagen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce