Annonce
Sport

Kræftramt badmintonstjerne indstiller karrieren

Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix
Lee Chong Wei har ikke været på banen siden sidste sommer. Nu opgiver han at gøre comeback.

Den malaysiske badmintonstjerne Lee Chong Wei indstiller karrieren i en alder af 36 år.

Det oplyser han ifølge nyhedsbureauet AFP på et pressemøde i hjemlandet.

- Det har været en svær beslutning at stoppe. Jeg elsker virkelig denne sport, men den er meget krævende. Jeg takker alle malaysiere for de sidste 19 år, siger Lee Chong Wei.

I juli sidste år fik han konstateret kræft i næsen, men efter et behandlingsforløb var han klar til at genoptage træningen i november og satte sig ved den lejlighed et mål om at komme med til OL 2020 i Tokyo.

Han stilede da efter at gøre comeback ved All England i marts, men det måtte han siden opgive og udpegede derefter hjemlandets store turnering Malaysia Open som turneringen, hvor han ville vende tilbage i de aktives rækker.

Men da også den deadline blev overskredet, valgte Lee Chong Wei at stoppe kampen for at nå tilbage i verdenstoppen. Han fortæller, at han ikke har trænet siden april, og nu dropper han altså karrieren helt.

Lee Chong Wei har i adskillige år været Malaysias største sportsnavn og en af verdens absolut bedste badmintonspillere.

Han har vundet en stribe store turneringer og var allerede i 2006 nummer et på verdensranglisten. Men det lykkedes ham aldrig at vinde VM eller OL.

Han tabte finalen ved OL i både 2008, 2012 og 2016, mens han har hentet tre sølv- og en bronzemedaljer i VM-sammenhæng.

Den sidste store turneringssejr kom i juli 2018, hvor han vandt Malaysia Open for 12. gang efter at have besejret Kento Momota i finalen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce