Annonce
Sport

Kræftramt badmintonstjerne indstiller karrieren

Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix
Lee Chong Wei har ikke været på banen siden sidste sommer. Nu opgiver han at gøre comeback.

Den malaysiske badmintonstjerne Lee Chong Wei indstiller karrieren i en alder af 36 år.

Det oplyser han ifølge nyhedsbureauet AFP på et pressemøde i hjemlandet.

- Det har været en svær beslutning at stoppe. Jeg elsker virkelig denne sport, men den er meget krævende. Jeg takker alle malaysiere for de sidste 19 år, siger Lee Chong Wei.

I juli sidste år fik han konstateret kræft i næsen, men efter et behandlingsforløb var han klar til at genoptage træningen i november og satte sig ved den lejlighed et mål om at komme med til OL 2020 i Tokyo.

Han stilede da efter at gøre comeback ved All England i marts, men det måtte han siden opgive og udpegede derefter hjemlandets store turnering Malaysia Open som turneringen, hvor han ville vende tilbage i de aktives rækker.

Men da også den deadline blev overskredet, valgte Lee Chong Wei at stoppe kampen for at nå tilbage i verdenstoppen. Han fortæller, at han ikke har trænet siden april, og nu dropper han altså karrieren helt.

Lee Chong Wei har i adskillige år været Malaysias største sportsnavn og en af verdens absolut bedste badmintonspillere.

Han har vundet en stribe store turneringer og var allerede i 2006 nummer et på verdensranglisten. Men det lykkedes ham aldrig at vinde VM eller OL.

Han tabte finalen ved OL i både 2008, 2012 og 2016, mens han har hentet tre sølv- og en bronzemedaljer i VM-sammenhæng.

Den sidste store turneringssejr kom i juli 2018, hvor han vandt Malaysia Open for 12. gang efter at have besejret Kento Momota i finalen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce