Annonce
Indland

Kræftbehandling tager nyt spring i den rigtige retning

Erik Jepsen/Ritzau Scanpix
Flere overlever en kræftsygdom i Danmark. Især er der sket fremskridt for patienter med tarmkræft.

En kræftdiagnose er blevet nemmere at bære, for chancen for at komme ud på den anden side med livet i behold vokser. Også blandt de mest syge.

Inden for de seneste tyve år er kræftoverlevelsen i Danmark steget markant, viser en international undersøgelse. Den sammenligner overlevelsen blandt kræftpatienter i Danmark med patienter i seks andre lande.

- Vi har længe vidst, at det gik den rigtige vej i Danmark, men den her undersøgelse "highlighter" det for alvor, siger Lene Hjerrild Iversen, der er professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital.

For alle syv lande gælder, at overlevelsen er steget. Men et af de mest iøjnefaldende resultater står Danmark for, nemlig overlevelsen for tyk- og endetarmskræft, der er blandt de mest udbredte kræftformer.

Fra 1995 til 2014 er femårsoverlevelse for patienter med tyktarmskræft steget med 17 procentpoint og for patienter med endetarmskræft med 21 procentpoint.

I Kræftens Bekæmpelse siger direktør Jesper Fisker, at det er en bred indsats, der slår igennem. Herunder de nationale kræftpakker, der hurtigt sender patienter med mistanke om kræft til nærmere undersøgelse.

- Vi har gjort en lang række ting, vi har gjort det systematisk, og vi har gjort det på samme tid, siger Jesper Fisker.

Undersøgelsen omfatter 3,8 millioner patienter med kræft i endetarmen, tyktarmen, lungerne, bugspytkirtlen, maven, spiserøret eller æggestokken.

Herhjemme gælder det for alle syv kræftformer, at behandlingerne er blevet samlet på færre sygehuse.

Eksempelvis var der i 2001 omkring 50 afdelinger, der opererede patienter med tarmkræft. I dag er antallet på under 20, og dermed opnår læger og andet personale større rutine.

- Det gavner overlevelsen. Men det handler også om mere skånsomme operationer, ligesom vi er blevet bedre til at udvælge den behandling, der passer præcist til den enkelte patient, siger Lene Hjerrild Iversen.

Det betyder, at også patienter med spredning af kræft oftere overlever eller kan få en mere effektiv livsforlængende behandling.

Men der er stadig plads til forbedring. Australien, Canada og Norge ligger foran Danmark.

Skal vi nå samme niveau, kræver det flere indsatser i sundhedsvæsnet. Men også den enkelte kan bidrage:

- Vi drikker og ryger stadig for meget. I de lande, som vi sammenlignes med, ryges der væsentligt mindre. Det spiller en afgørende rolle, siger Jesper Fisker.

Bag undersøgelsen står forskere i WHO’s kræftforskningsinstitut IARC.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce