Annonce
Nyborg

Kræft: Stafet for Livet på vej til Nyborg

Stafet for Livet i Rødovre 31. august sidste år. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Nyborg: Stafet For Livet griber om sig rundt om i landet, og nu har Nyborg også mulighed for at blive en del af bevægelsen.

Kræftens Bekæmpelse holder informationsmøde om Stafet For Livet 25. februar klokken 19.00 i Frivilligcenteret, Vestervold, Kongens Bastionsvej 2. Alle er velkomne til at komme og høre mere, og samtidig håber organisationen at finde "gode kræfter, der vil hjælpe med planlægningen, så Stafet for Livet kan komme til Nyborg i 2020", skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Stafet For Livet er verdens største fundraising-arrangement for kræft. I 2019 var der 75 stafetter rundt om i landet.

Vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse, Per Larsen - forhenværende chefpolitiinspektør i København - har som tidligere kræftpatient deltaget i mange af landets stafetter. Han mener, at stafetterne er unikke, fordi man i fællesskab står sammen mod kræft. - Det fantastiske ved Stafet For Livet er, at man samles om kræft, og dermed er med til at slå hul på det tabu, som ofte omgærer kræft. Ved stafetterne er der plads til åbenhed, fordi der både er tidligere og nuværende kræftpatienter, pårørende og bare almindelig interesserede, der ønsker at give en hånd med i kampen mod kræft og deltage i fejringen af livet, siger Per Larsen. Stafetten består af forskellige hold – typisk 10-15 personer - hvor der hele tiden skal være en repræsentant fra holdet ude på stafetbanen. Alle kan deltage, og om man vil gå, løbe eller køre på løbehjul bestemmer man selv. Det gælder ikke om at komme først, men om at gøre en aktiv indsats i kampen mod kræft.

Annonce
Foto: Kræftens Bekæmpelse.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce