Annonce
Sport

Kovending: Landsholdskeeper er tilbage i buret

Stina Lykke vil gerne spille for landsholdet igen. I juni sagde hun ellers stop på landsholdet.

Stina Lykke sagde i juni stop på fodboldlandsholdet, men nu har hun ombestemt sig og sagt ja til to kampe.

Stina Lykke er tilbage som landsholdskeeper til de kommende VM-kvalifikationskampe mod Kroatien og Sverige.

Den 32-årige målvogter meddelte i juni, at hun stoppede karrieren på fodboldlandsholdet med øjeblikkelig virkning. Men nu har hun ændret mening.

Stina Lykke har sagt ja til at være med i Danmarks to afsluttende kampe i VM-kvalifikationen 30. august mod kroaterne og 4. september mod Sverige. Begge kampe spilles i Viborg.

I juni stoppede Stina Lykke også karrieren på klubplan, og hendes sidste officielle kamp var Kolding Q 17. juni i 3F Ligaen

Hun var således ikke på banen, da den nye sæson begyndte i weekenden. Hun er dog tilknyttet som målmandstræner og ansvarlig for ungdomsafdelingen i Kolding Q.

Indtil nu er Stina Lykke noteret for 81 kampe for Danmark.

Danmark kæmper fortsat for at komme med til VM-slutrunden i Frankrig næste år. To danske sejre i de to kampe vil sikre billetten, men der er også en mulighed, hvis Danmark bliver toer i kvalifikationsgruppen.

Ud over Stina Lykke er også Johanna Rasmussen med i truppen. Den 35-årige offensivspiller har rutine med sine 152 landskampe.

Profiler som Nadia Nadim, Sanne Troelsgaard og Pernille Harder er også med i den danske trup.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce