Annonce
Sydfyn

Koster julehjælp: Røde Kors mister indsamling af tøj på genbrugsstationer

Røde Kors-butikken i Oure omsatte sidste år for 364.000 kroner, men efter at organisationens container er fjernet fra genbrugsstationen i Hesselager, kan de frivillige mærke, at der kommer mindre tøj ind på lageret. Foto: Ole Grube
Røde Kors’ tøjcontainere er efter et udbud i Vand og Affald fjernet fra de kommunale genbrugsstationer. I Oure frygter de, at det kommer til at koste Røde Kors-butikken omsætning for over 100.000 kroner, som bruges til hjælpearbejde.

Oure: De 38 frivillige i Røde Kors-butikken i Oure solgte sidste år tøj for 364.000 kroner, og pengene blev blandt andet sendt videre til julehjælp til trængte familier fra lokalområdet og en sommerlejr for børn, der normalt ikke kommer på sommerferie.

Nu ser der imidlertid ud til, at omsætningen vil falde ganske betragteligt og hjælpen vil blive reduceret. Det kommunaltejede affaldsselskab, Vand og Affald, har sendt indsamlingen af tøj på genbrugsstationerne i Svendborg og Hesselager i udbud, og den konkurrence har Røde Kors tabt til et privat firma fra Aarhus.

De blå tøjcontainere fra den verdensomspændende humanitære organisation er blevet fjernet, og det er en katastrofe for genbrugsbutikken i Oure. Lederen af butikken, Gerda Pedersen, fortæller, at omkring en tredjedel af det tøj, der bliver solgt i butikken, kommer fra containeren på genbrugsstationen i Hesselager.

- Vi kan allerede se, at mængden af tøj på vores lager er blevet langt mindre, og vi frygter, at vi i fremtiden vil kunne hjælpe mange færre end i dag. Hvis borgerne ikke finder vores containere andre steder, så kan det komme til at koste os over 100.000 kroner i omsætning om året, siger Gerda Pedersen.

Annonce
Lige efter nytår holder kommunen en dag for alle os frivillige, hvor vi samles og bliver rost med fine taler, og så lægger de samtidig forhindringer i vejen for os.

Gerda Pedersen, leder af Røde Kors-butikken i Oure

Bedre styr på aftaler

Produktionschef i Vand og Affald, Morten Schytte, oplyser, at 17 forskellige fraktioner har været i udbud på genbrugsstationerne i Svendborg og Hesselager. Tre firmaer bød på indsamling af tøj, og udbuddet blev vundet af det private firma Spot-Wear, der derfor vandt retten til at stille containere op på genbrugsstationerne i de næste to år – med option for yderligere to år.

Røde Kors afleverede ved udbuddet et bud på nul kroner, og det var ikke nok til at hamle op med Aarhus-firmaet.

Morten Schytte forklarer, at man har valgt at sende de mange fraktioner i udbud for at få bedre styr på de aftaler, der er indgået.

- Mange aftaler var mundtlige, og vi har ønsket at rydde op og lave nogle juridisk bindende aftaler, som også er til at navigere i for andre. Hvis nogle fik nys om, at der var indgået aftaler på et ikke rimeligt grundlag, så kunne vi som offentlig virksomhed få ørerne gevaldigt i maskinen, siger han.

Undgå forfordeling

Han oplyser, at man med udbuddet af de 17 fraktioner har sparet affaldskunderne for 750.000 kroner om året. Vinderen af tøj-udbuddet har dog fået opgaven for et symbolsk beløb.

- Man kunne godt diskutere, om vi skulle have undladt at sende indsamling af tøj i udbud, men hvis vi havde givet det til Røde Kors, så kunne man med rette spørge, hvorfor Blå Kors eller Kirkens Korshær ikke havde fået det. Ved at lave et udbud, kan man ikke efterfølgende komme og sige, at vi har forfordelt nogle fremfor andre, siger Morten Schytte.

Formand for bestyrelsen i Vand og Affald, byrådsmedlem Søren Kongegaard (S), har ikke været involveret i sagen eller haft kendskab til udbuddet. Han beklager, at Røde Kors bliver ramt, og han lægger op til, at der skal fokus på problemstillingen, næste gang der skal være et udbud.

- Der er ikke noget, vi kan gøre nu, for udbuddet er gennemført, men jeg er ærgerlig over, at der er nogen, der kommer til at stå og mangle nogle penge. Det skal vi være opmærksomme på næste gang, siger Søren Kongegaard.

Genbrugsbutik i bageri

Røde Kors-genbrugsbutikken på Langevejen i Oure åbnede midt i 1997 samtidig med, at et asylcenter for bosniske flygtninge åbnede i Gudme.

Bageriet i Oure var netop lukket, og Røde Kors købte ejendommen og åbnede en genbrugsbutik, der i dag drives af 38 frivillige. Udover en butik med genbrugstøj er der tilknyttet en nørklegruppe, der laver tæpper og børnetøj, som blandt andet sendes til Hviderusland og Ukraine.

Sidste år omsatte genbrugsbutikken for 364.000 kroner. Omkring en tredjedel af tøjet til butikken kommer fra containeren på genbrugsstationen i Hesselager, der blev taget ned 1. oktober.

Fine taler og forhindringer

I Røde Kors-butikken i Oure kan de ikke forstå, at det er et privat firma, der skal tjene penge på det tøj, som borgerne afleverer. Gerda Pedersen synes, det er urimeligt.

- Lige efter nytår holder kommunen en dag for alle os frivillige, hvor vi samles og bliver rost med fine taler, og så lægger de samtidig forhindringer i vejen for os, siger hun.

I Røde Kors i Svendborg har udbuddet ikke haft nogen direkte betydning. Bestyrelsesmedlem Lissen Branth fortæller, at man ikke har haft kapacitet til at sortere tøjet fra containeren på genbrugsstationen i Svendborg og derfor har sendt det til organisationens fælles sorteringslager i Horsens.

Lissen Branth oplyser desuden, at Røde Kors har 17 tøjcontainere ved miljøstationerne rundt omkring i byen, og at en del af dette tøj ryger ind i Røde Kors-butikken i Møllergade.

I Oure opfordrer Gerda Pedersen til at bruge Røde Kors’ containere ved brugsen i Gudbjerg, hallerne i Gudme, på parkeringspladsen i Lundeborg, ved Menu i Hesselager og ved butikken i Oure. Desuden leder man efter et sted til en container i nærheden af genbrugsstationen i Hesselager.

Gerda Pedersen er leder af Røde Kors-butikken i Oure, og hun frygter, at et udbud i det kommunaltejede Vand og Affald kommer til at koste butikken en omsætning på 100.000 kroner om året. Foto: Ole Grube
Grete Nielsen fra Oure og Helga Brammer fra Vejstrup er nogle af de 38 frivillige der sorterer tøj i Røde Kors-genbrugsbutikken i Oure. Foto: Ole Grube
Man kan stadig aflevere sit tøj i containeren eller butikken på Landevejen i Oure, men organisationens tøjcontainer på den kommunale genbrugsplads i Hesselager er fjernet. Foto: Ole Grube
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce