Annonce
Udland

Korrespondent: Splittet Tyskland fejrer 30 år for Murens fald

To kriser har øget polariseringen mellem øst og vest siden sidste jubilæum for genforeningen, vurderer kender.

Millionvis af tyskere fejrer lørdag 30-året for Murens fald og genforeningen af Tyskland.

Men årene, der er gået siden sidste jubilæum, har ikke bragt tyskerne tættere sammen - nærmere tværtimod.

Det vurderer Lykke Friis, korrespondent i Tyskland for Berlingske.

- Skævheden og polariseringen fylder væsentligt mere ved dette jubilæum. Ved 20-året var der en fornemmelse af, at nu var vi ved at nå målet, og snakken om østtyskere og vesttyskere var ved at være en saga blot, siger hun.

- Det er noget andet i år. Folk i Østtyskland definerer sig i stigende grad som værende østtyskere, og det fylder meget i debatten hernede, at der stadig er udfordringer mellem øst og vest.

Ifølge Lykke Friis er det især to kriser, der har påvirket østtyskernes selvopfattelse siden 20-årsjubilæet.

- Både finanskrisen og flygtningekrisen har ført til en større polarisering internt i Tyskland. Mange østtyskere har følt, at der ikke har været nok fokus på deres problemer. Man har ifølge dem fokuseret for meget på flygtninge og indvandrere.

- Hvor blev deres trådløse net af? Hvor blev deres arbejdspladser af? Alle de ting har betydet, at debatten ser noget anderledes ud ved dette jubilæumsår end ved 20-året for Murens fald, siger Lykke Friis.

Trods den øgede polarisering mellem øst og vest ser de fleste østtyskere stadig Murens fald som en stor gave, forklarer Lykke Friis.

- Overordnet mener tyskerne, at 9. november 1989 var en lykkens dag, hvor man fik demokrati og frihed, og østtyskerne ved godt, at de har fået det væsentligt bedre - også økonomisk.

- Men de føler ikke, at der har været nok respekt for det, de har leveret siden DDR-tiden, og derfor oplever mange, at vesttyskerne ser på dem som andenrangstyskere, siger hun.

- Og måske er det ikke så skidt, at man får disse diskussioner frem, for det er klart, at selv om de mennesker, der boede i Østtyskland, fik deres frihed, så mistede de også deres identitet og deres arbejdsplads, så derfor er det ikke unaturligt, at vi stadig diskuterer det 30 år efter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce