Annonce
Assens

Korleder for Syngedrengene: Fællessang er det højeste af det hele

Finn Pedersen er nomineret til prisen Årets Fynbo for sit arbejde med det snart 164 år gamle drengekor Syngedrengene, der er tilknyttet Vor Frue Kirke i Assens. Foto: Kim Rune Jessen
Finn Pedersen, organist og korleder ved Vor Frue Kirke i Assens står i spidsen for Danmarks ældste drengekor, Syngedrengene. Han er blandt de nominerede som Årets Fynbo for sit arbejde med koret, og han vil gerne bringe sangglæden ud til mange flere. For man får det så godt at af synge sammen.
Annonce

- Hvad betyder det for dig at være nomineret som Årets Fynbo for dit arbejde med Syngedrengene?

- Det er da først og fremmest dejligt, at nogen sætter pris på det, jeg laver. Jeg må sige helt ærligt, at jeg ikke kender så meget til prisen, men så vidt jeg har forstået, er det en anerkendelse af en persons virke, så det er uden tvivl et fornemt selskab, og så synes jeg, det er dejligt, at man også inden for kulturområdet kan blive nomineret for noget, der ikke bare måles i kroner og øre. Jeg har altid set det som et dannelsesprojekt for de drenge, der er med. Det er dejligt, hvis de kvaliteter, som det repræsenterer, også kan blive anerkendt som vigtige i vores samfund - hvis jeg skal helt op på den høje klinge.

- Hvad betyder Syngedrengene for Fyn?

- Syngedrengene repræsenterer en historisk institution, men også en institution som er lidt unik på landsbasis. Det viser, at talentudvikling ikke er afhængig af geografi. Hvis der er vilje og vision og de kompetencer, der skal til, har vi mange muligheder. Vi er med til at drive noget på Fyn. Sådan tænker jeg i det hele taget Fyn. Hvis vi hver især kan noget, kan vi sammen stå stærkt.

- Jeg tror også, vi er et forbillede. Nu kommer der et drengekor i Faaborg-Midtfyn og i Odense, hvor vi er sparringspartnere. Hele den organisation, der er opbygget omkring Syngedrengene, er direkte oversættelig til andre byer, så jeg har jævnligt besøgende her, som kigger på, hvad vi har gjort, vi er jo de eneste, der har et drenge- og mandskor.

- Umiddelbart virker det lidt gammeldags, at drenge skal gå til korsang. Der må være andre ting, der trækker. Gør I noget særligt for at få nye medlemmer?

- Ja, hvert år sidst august er jeg på en lille turné til skoler i en halvcirkel rundt om Assens. I år var der 80 drenge i den relevante årgang, og vi fik 13, det er en relativt høj procentdel. Der er faktisk prestige i at komme med i hvert fald i skolerne tæt på Assens by. Jeg har også været i Tommerup og Aarup, men det gav ikke rigtig noget, men det er en del af vores strategi, at vi skal længere ud. Børnetallet falder drastisk, det er en af vores udfordringer.

- Hvad er det, sang kan, som andre fritidsaktiviteter ikke kan?

- Vi har et konkret mål. Der er hele tiden en koncert eller en stor gudstjeneste, opgaver vi skal nå. Vi skal øve koncentreret, og det kan drengene godt lide.

- Man løfter i flok, ingen er vigtigere end andre. Nogle har store stemmer, nogle mindre stemmer, men alles farver hører med på den store klangpalet. Hvis bare én ikke præsterer, er vi ikke 100 procent. Det er meget stærkt socialiserende, at man betyder noget. Alle er på hold. Hvis du melder dig til sport, er der et første- og andethold og altid nogen, der sidder på bænken. Her er de eneste på bænken kirkegængerne.

- Vi har også talenter, som vi prøver at stimulere, men hovedpointen er det fælles output. Vi synger firstemmigt, der er fire forskellige lag, det er med til at opbygge forståelsen af, at vi er et kollektiv, hvor alle har en rolle, og det forventes, at de udfylder den rolle. Det er et forpligtende fællesskab, og det, viser min erfaring, trives næsten alle mennesker rigtig godt med. Og så er det faktisk påvist, at når man synger sammen, udskilles tilknytningshormonet (oxytocin, red.), det samme hormon, som udskilles mellem mor og barn, når man ammer, det er vel derfor, at alle kulturer og sociale enheder har brugt sang til at stimulere fællesskabsfølelsen. Det giver simpelthen identitet, fordi man gennem at synge opnår et selvværd og en sikkerhed ved at høre til. Når vi snakker selvværd, tror jeg, det betyder utroligt meget at komme til en koncert, hvor 150 mennesker stående klapper dem ud.

- Har du selv sunget i kor?

- Ja, men ikke som barn. Det fandtes ikke i Nakskov. Så det var først som ung i gymnasiet, at jeg kom med i et kammerkor, siden har jeg sunget uafbrudt. Engang imellem kunne jeg godt ønske, at jeg bare var med som deltager og ikke skulle facilitere det hele, for det er rart. Jeg har det godt med de fællessangs-arrangementer, som vi er med til at lave via Assens Sangkraftcenter, for det er vigtigt, at vi synger for sjov.

- Kan dine musikalske ører holde ud at høre det?

- Det er to vidt forskellige ting. Hvis vi snakker korsang, er det et helt andet apparat, der træder i kraft. Det, at vi synger i fællesskab, er vigtigt for os. Jeg vil altid sætte pris på at synge enstemmig fællessang sammen med andre, det er det højeste af det hele, det er også en del af ideen med sangkraftcentre - at sikre, at fællessangkulturen udvikles, og det kræver, at vi lærer børnene at synge.

- Du har nævnt Assens Sangkraftcenter, som blandt andet i samarbejde med musikskolen arbejder for at oprette sangbørnehaver og at udbrede sangen bredt. Hvilken rolle spiller det?

- Assens Sangkraftcenter er en ramme om det hele, der gør, at der er kommet muligheder også politisk for at påvirke indstillingen til, hvad det betyder, at der er musikundervisning, og at vi synger sammen. Netop fordi vi nu kan brede det ud og gøre noget for alle børn, og 50 procent ikke er afskåret alene på grund af deres køn. Jeg har aldrig været fristet til at tage piger ind i koret, men er ofte blevet stillet spørgsmål om det. Erfaringen alle steder fra siger, at hvis vi lukkede piger ind, ville drengene forsvinde i løbet af tre uger.

- Jeg tror, hemmeligheden er, at vi får lov at lave et pædagogisk og emotionelt rum, hvor drengene får lov at udfolde følelsesmæssige sider af sig selv, inden for trygge rammer, hvor de ikke skal stå til ansvar over for en anden maskulin eller kønslig identitet. Så snart der kommer to køn, er det nogle andre spil, der kommer ind. De kan være meget drenge, på drengepræmisser, samtidig med, at vi lige kan gøre sådan her (knipser med fingrene, red.) og så kan snakke om, hvad det er for en følelse, der er i lige denne musikalske sætning.

- Samtidig er det også vigtigt at møde piger, der synger, så det prøver vi at sørge for., ikke mindst når de bliver unge. Så skal de prøve kræfter med jævnaldrende unge kvinder, det giver også noget til deres stemmer. Vi samarbejder blandet andet meget med Faaborg-Midtfyn. Det giver meget, at de kan mærke, at det også bærer ud over det snævre drengeliv, og jeg opfordrer alle til at komme ud at synge i blandede kor, når de er færdige her, de fleste fortsætter også i en eller anden sammenhæng.

- Hvad ville Assens være uden syngedrengene?

- Det ville være trist, hvis de ikke var her. Derfor har jeg også brugt de seneste fem-seks år på at opbygge en organisation, hvor alle brikker er vigtige, men kan udskiftes, uden at korthuset ramler.

- Har du sat dig et mål for, hvor du gerne vil have Syngedrengene hen, før du slipper dem?

- Jeg vil gerne nå dertil, at vi får et stabilt indtag af drenge. Vi skal have cirka otte nye ind hvert år. Jeg vil også gerne have, at der var satellitter f.eks. i motorvejsområdet (den nordlige del af Assens Kommune, red.), hvor alle børnene i virkeligheden bor. Det kunne også være et mål, at ligesom dygtige sportsudøvere tager ind til Odense, fik vi tilsvarende en trafik herud af korsangere, der vil noget med drengekor. Og så er det mit mål at skabe en flerårig sikker økonomi. Vi bruger meget energi på fundraising, som vi kunne kanalisere over i andre ting.

- Hvor skulle den økonomi komme fra?

- Den skulle komme fra Assens Kommune eller fra stiftet. Det er ikke ment som en klage, men det er svært at skaffe driftspenge. Hvis vi havde en sikker driftsøkonomi, kunne vi løfte mange flere musikalske opgaver til gavn for alle. Det er en opgave, synes jeg, som rækker ud over det enkelte sogn. I og med vi er en vigtig brik i en vokal fødekæde - jeg får jævnligt henvendelse fra kolleger, der spørger, om vi snart har nogle, der er klar til at komme ind at synge i en kirke i Odense.

Finn Pedersen

Finn Pedersen er 57 år.

Født op opvokset i Nakskov, Lolland.

Organist og kantor (korleder) ved Vor Frue Kirke i Assens siden 1.12. 1999.

Uddannet på musikkonservatoriet i København i orgel og korledelse.

Anden-organist ved Helsingør Domkirke med særligt ansvar for kirkens drenge- og mandskor fra 1990.

Gift med Mette Nordtorp Pedersen, der er sanguddannet.

Sammen har de to sønner og en datter på henholdsvis 29, 27 og 22 år, som alle er gået musikkens vej.

Årets Fynbo

En jury har nomineret fem kandidater, blandt hvilke Årets Fynbo 2019 bliver fundet.

Vi bringer interview med alle fem nominerede i avisen.

Interviews med de to første, robotdirektør Thomas Visti, Odense, og kunstner Jens Galschiøt, Odense, blev bragt i avisen den 23. december og den 1. januar.

De to næste søndage bringes interviews med de resterende to nominerede.

Årets Fynbo kåres ved et arrangement på Fyens Stiftstidende lørdag den 25. januar.

Avisen har kåret Årets Fynbo hvert år siden 1976.

Finn Pedersen er uddannet både organisat og korleder, det var Syngedrengene, der lokkede ham fra Helsingør til Assens. Foto: Kim Rune Jessen
Tre gange om ugen skal Syngedrengene møde op her i undervisningslokalerne ikke bare til sang, men også til teori og instrumentalundervisning. Drengekoret er for drenge fra otteårs-alderen, til stemmen går i overgang. Når den har fundet sit nye leje, kan man fortsætte i mandskoret til 18-19-årsalderen. Foto: Kim Rune Jessen
Vor Frue Kirke i Assens, Syngedrengenes og Finn Pedersens hjemmebane. Foto: Kim Rune Jessen
Finn Pedersen er nomineret til Årets Fynbo. Foto: Kim Rune Jessen
Finn Pedersen er nomineret til Årets Fynbo. Foto: Kim Rune Jessen
Finn Pedersen er nomineret til Årets Fynbo. Foto: Kim Rune Jessen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart For abonnenter

Lovændring kan bane vejen for boliger i Gamborg: Der skal være noget til både børnefamilier, sølvbryllup-segmentet og de ældre

Kerteminde For abonnenter

Ekskæresten dræbte hendes bror: Line forsøgte i flere uger at få hjælp til at slippe fri fra voldelig kæreste

Annonce