Annonce
Biler

Koreansk luksusmærke på vej til Europa

Den høje Genesis GV70, som her ses som prototype, bliver en af de nye spydspidser for det koreanske luksusmærke. Foto: Genesis
Hyundais luksus-division, Genesis, er angiveligt snart klar til at udfordre de tyske luksusmærker på vore breddegrader.

Bilverdenen ændrer sig med lynets hast. Mere fokus på elbiler, højre crossovere og premium-brands åbner nemlig for nye bilmærker.

Det så vi for nylig med Toyotas luksusmærke, Lexus, der nu er på vej tilbage i Danmark. Det sker med en ny generation af høje elektriske crossovere som spydspidsen ved lanceringen, der sker herhjemme til næste forår.

Samme mønster kan måske gentage sig med Genesis, som er den tilsvarende luksus-division hos Hyundai, og som nu er på vej med en række nye høje og elektriske modeller.

Mens Genesis er stor i Nordamerika, har mærket dog ikke tidligere været importeret til Europa. Det har kun været tilfældet for enkelte af Hyundais topmodeller, som kort og godt hed Genesis. Men det kan meget vel ændre sig. Genesis udstiller nemlig angiveligt på forårets store bilmesse i Genève, og ifølge flere branchekilder vil det være et bevidst skridt på at introducere mærket i Europa.

I dag har Genesis sedaner som G70, G80 og G90, mens crossovere som GV70 og GV80 kommer sammen med en elektrisk sedan inden for de næste par år.

Annonce

Genesis

Blev lanceret som et selvstændigt Hyundai mærke i 2004. I dag findes de tre modelserier: G70, G80 og G90.

Det skal være anderledes

Eksperter peger dog på, at der skal noget særligt til på kontinentet for at begå sig over for de stærke tyske premium-brands. Nissans luksusmærke, Infiniti, trak sig for nogle år siden efter at have arbejdet på sagen i flere år, mens Hondas Acura har holdt sig væk. Toyotas Lexus har også kun en lille markedsandel.

Holdningen er da også klar hos eksperterne:

"Hvis du vil slå hul i den tyske dominans, skal du have noget, som er anderledes, især ud fra en teknologisk vinkel," har meldingen lydt fra Felipe Munoz, som er kommentator hos analysefirmaet Jato Dynamics, til Automotive News.

Han peger på et mærke som Tesla, der illustrerer, hvad der kan lade sig gøre. Det er et eksperiment, som Volvos elektriske Polestar-mærke prøver at gøre efter. Genevis vil i givet fald blandt andet skabe oplevelsescentre i større europæiske byer for at fortælle om, hvad mærket er, har Hyundai-bosserne fortalt til bladet.

Et typisk mønster har hidtil været, at for eksempel amerikanerne er nemmere gøre begejstrede for nye mærker, mens europæerne mere sværger til klassisk luksus fra Mercedes, BMW og Audi.

Ser tiden an

Herhjemme afventer den danske Hyundai-importør nu udviklingen. Annegrethe Skovby, som er pressechef hos Hyundai, ser gerne Genesis i Danmark. Men hun kender ikke umiddelbart noget til planer. I alle tilfælde vil de store europæiske markeder stå foran i køen.

- Det ville være lækkert at have Genesis med i modelprogrammet. Vi vil ikke udelukke, at det ville kunne ske. Men vi ville nok ikke være det første marked, som Genesis satser på, siger Annegrethe Skovby.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce