Annonce
Nyborg

Koppers vil fordoble omsætning

Direktør Svend Kaas har stået i spidsen for Nyborg-virksomheden i mange år, så han ved alt om tjære, og hvad det kan bruges til

Virksomheden Koppers i Nyborg ligner med sine tanke og kilometervis af rørføringer et mindre raffinaderi. I virkeligheden er virksomheden helt ufarlig

NYBORG: Virksomheden Koppers arbejder inden for brancher, hvor det går så stærkt, at en fordobling af omsætningen på verdensplan indenfor de næste syv år regnes for at blive en realitet.

Set ude fra, som den ligger ned til Nyborg fjord, ligner den et stort giftblanderi, der kan sende de mest skrækindjagende kemikalier ind over Nyborg by, som den faktisk er en del af.

Men selvom den vel hører til industri-gruppen, kemisk industri, er det snarere rigtigt at kalde den en udskilningsvirksomhed.

Her blandes slet ikke noget sammen, som kan føre den ene eller den anden katastrofe med sig. Selvfølgelig kan alle anlæg gå i stykker, og det ville heller ikke ligefrem gavne miljøet, hvis Koppers gik i stumper og stykker.

Men det er noget så enkelt som tjære, virksomheden arbejder med.

Det samme, som man i gamle dage smurte på vejene. Men det gør man ikke mere, der er fundet nye produkter også til det. Koppers skiller tjæren ad i de forskellige dele, den består af og sælger hvert af disse produkter til dem, der kan bruge dem.

Tjære er i virkeligheden et restprodukt fra stålproduktion. Når der skal produceres stål, laves kul om til koks, og derved opstår der et affaldsprodukt, som hedder tjære.

Annonce
Medlemmer af Nyborg erhvervsråd var inviteret ud for at høre, hvad der egentlig produceres på Nyborg-virksomheden. Det viste sig slet ikke at være så farligt, som det godt kan tage sig ud i lægfolks øjne

Tjæren importeres

Da vi selvsagt ikke har megen stålproduktion i Danmark, i virkeligheden kun i Frederiksværk, som er et genbrugsværk, der bruger helt andre metoder end tratitionel stålproduktion, skal tjæren hentes i udlandet.

Koppers i Nyborg henter ca. 100.000 ton i Rusland om året, 40.000 i Finland, 40.000 i Sverige, 40.000 i Polen og de sidste 20.000 tons spredt rundt omkring.

Omkring halvdelen bliver i Koppers adskilningsproces til baj. Noget sort klistret stads, som i gamle dage blev brugt til at kalfatre skibe med.

I dag er det et meget vigtigt stof, når der skal produceres aluminium. Det bliver der mange steder i verden, så stoffet skal væk fra Nyborg, som det blev bragt til som en del af tjæren.

Et andet vigtigt produkt, som der kommer ud, når Koppers går i gang med at skille tjære ad, er naftalin. Nej, glem alt om mølkugler.

Det bruges i meget stor stil i byggebranchen til at blande i beton.

Det styrker betonen og bedrer dens elasticitet. I USA, hvor Koppers er meget store bruges bajen til Jernbanesveller. Her leverer Koppers også træet til svellerne til de enorme jernbanestrækninger, der er i det store land over there.

Tilsætning til benzin

En sidste del af udskilningen af tjære bliver til de tilsætningsstoffer, som benzinselskaberne i deres reklamer fortæller os, at vore biler kommer til at køre meget stærkere af, accellererer hurtigere og bliver mere miljøvenlige, hvis vi bruger netop deres benzin, der er tilsat dette eller hint additiv.

Da råvarer skal bringes hertil, og de færdige produkter i stor stil bringes ud i den store verden, råder Koppers over egen flåde af specialbyggede tankbåde samt ca 90 jernbanevogne.

Koppers i Nyborg har en miljøtilladelse til at behandle 225.000 ton om året, og den kvote er stor nok endnu. Skulle der blive behov for en udvidelse, er det et spørgsmål, om myndighederne vil give den fornødne tilladelse.

- Det er ikke bare her hos os men i hele Koppers-koncernen, at det er mejslet ind i selv den sidst ankomne medarbejder, at det er sikkerheden, der har højeste prioritet. Der må ikke holdes et møde om noget som helst, uden at man først lige har rundet sikkerheden. Det går vi også meget op i her. Vi har sågar følere oppe i luften ved siden af virksomheden og hen over den, som sender signaler til kontrolrummet, hvis der sker den mindste forandring i luften. Området er totalt lukket af, siger direktør Svend Kaas, da han viser os rundt på virksomheden.

Fotografen måtte lade sit kamera og sin mobiltelefon blive inde på kontoret, hvis han skulle med ud på pladsen. Alle blev iført hjelm og sikkerhedsbriller.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1994: 47 husmødre fra Vester Hæsinge kørte galt

1994 47 medlemmer af Vester Hæsinge Husmoderforening fik i går formiddag en grim forskrækkelse, da den udflugtsbus, som de var passagerer i, løb løbsk, fordi bussens fører pludselig sank død om bag rattet. Den førerløse bus fortsatte ind på en markvej og væltede om på siden med bagenden hængende ud over en to meter dyb grøft. To passagerer blev lettere kvæstet og kørt til Aabenraa Sygehus, men det kunne være gået langt værre, siger den vagthavende hos Haderslev Politi. Bussen var på vej fra Vester Hæsinge til Møgeltønder, da ulykken skete. De forskrækkede passagerer kunne ikke komme ud af bussen, men måtte vente på assistance fra Falck, der ved hjælp af en stige fik passagerne ud. 1969 - Jeg er helt på det rene med, at det er et spring ud i det uvisse, og ikke mindst derfor er jeg lykkelig for, at teaterchef Kai Wilton er indstillet på, at jeg kommer tilbage, hvis jeg ”brænder fingrene”. Det siger skuespillerinden Lone Helmer, der har fået orlov fra Odense Teater med udgangen af denne sæson for at prøve kræfter med nye opgaver i København. Lone Helmer, der kom til Odense Teater for syv år siden, har været en af teatrets flittigst benyttede skuespillerinder. Hun mener, at det vil være afgørende for hendes videre udvikling, at hun får lejlighed til at arbejde i andre ensembler og med andre instruktører. Der har allerede været bud efter hende fra både tv og filmselskaber. 1944 Opførelsen af de 340 bunkers, som vi skal have i Odense, skrider kun langsomt fremad. Det går ganske godt med støbningen af cementskelletterne, men der er store vanskeligheder med at få inventaret i orden. De sidste dage har arbejdet på de ellers fuldførte dækningsrum ligget stille, fordi der er opstået diskussion om, hvorvidt der skal være fire eller færre elektriske lamper i hvert rum. Driftsbestyrer Westergaard, Randers Elektricitetsværk, har over for Statens Civile Luftværn protesteret mod opsætning af fire lamper, hvilket han hævder er spild af materialer, da man kan nøjes med mindre. Da spørgsmålet er aktuelt for hele landet, vil Elektricitetsværkernes Forening behandle sagen.

Kerteminde For abonnenter

Nyt forslag: Hvis du flytter til Kerteminde, får du en gratis byggegrund og 100.000 kr. i hånden

Kerteminde

Apoteksejer dropper udbringning: - Vi får 5,49 kroner for at levere en æske medicin

Annonce