Annonce
Odense

Kopierede igen lærebøger: Fire måneders ubetinget fængsel

Indehaveren af en kopieringsbutik i Odense blev allerede i 2013 dømt ved Retten i Odense for ulovlig kopiering. Nu er han blevet dømt endnu en gang. Arkivfoto: Michael Bager

Indehaveren af en kopieringsbutik i Odense blev fredag idømt fire måneders ubetinget fængsel, som han kan lægge oven i en helt identisk dom fra 2014 på seks måneders fængsel.

En 37-årig mand fra Odense lod tilsyneladende hånt om byrettens dom i 2013 og fortsatte trods dommen ulovlig kopiering af lærebøger.

Det kostede fredag formiddag manden, der dengang stod bag forretningen Mr. Copy i Odense, fire måneders ubetinget fængsel ved Retten i Odense, hvor han var tiltalt for i perioden april til november 2013 at have solgt 198 ophavsretsbeskyttede lærebøger, plus at han var i besiddelse af yderligere 117 ophavsretsbeskyttede lærebøger, som endnu ikke var blevet solgt.

Når man var nået frem til 198 solgte kopi-værker skete det ud fra sms-beskeder, og det var blandt andet det, retten lagde vægt på.

Men retten lagde også vægt på, at det var skærpende, at manden havde fortsat sin ulovlige kopiering, efter at han i 2013 i byretten var blevet dømt for præcis det samme. Dommen i 2013 ankede manden, og først i 2014 stadfæstede Østre Landsret de seks måneders fængsel for ulovligt at have fremstillet kopier af op imod 2000 bøger, som var beskyttet af ophavsretten.

I tiden mellem byrettens dom og landsrettens stadfæstelse i 2013 og 2014 fortsatte manden nemlig med at kopiere bøger, og det var præcis det, fredagens dom på fire måneders fængsel handler om.

Annonce

Rettighedsalliancen

Rettighedsalliancen er en interesseorganisation, som repræsenterer mere end 100.000 danske rettighedshavere fra film-, musik-, tekst- og designbranchen.I august lancerede organisationen i et samarbejde med blandt andet forfattere, forlag og boghandlere kampagnen "Os der elsker viden". Det er en kampagne, som skal fortælle, hvad der er lovligt og ulovligt, når det kommer til at kopiere læremidler, samt at guide til lovlig brug af studiebøger, og oplyse, hvilke konsekvenser det har for studerende og os alle, når nogle vælger at kopiere ulovligt frem for at bruge læremidlerne lovligt.

Ulovlig kopiering af studiebøger udgør ifølge organisationen et stigende problem. Ofte fordi der blandt de studerende ikke er opmærksomhed på konsekvenserne. Derfor skal den nye kampagne oplyse og guide studerende til at bruge studiebøger på lovlig vis.

Sagen, som der fredag faldt en ubetinget fængselsdom i til den 37-årige mand fra Odense, har været fire år undervejs. Det skyldes ifølge organisationens direktør, at der mangler ressourcer til at håndtere og efterforske it-kriminalitet hos blandt andet politiet.

Odense blev allerede i 2013 dømt ved Retten i Odense for ulovlig kopiering. Nu er han blevet dømt endnu en gang. Arkivfoto

Piratkopiering fortsatte

Det var Rettighedsalliancen, som efter byretsdommen i 2013 kunne konstatere, at det stadig var muligt at bestille og købe kopier af lærebøger fra forretningen i Odense, og derfor valgte foreningen at politianmelde manden igen den 22. august 2013.

Ulovlighederne foregik ifølge Rettighedsalliancen på den måde, at studerende kunne medbringe en bog til forretningen og få den kopieret i flere eksemplarer, eller man kunne købe en kopi af en bog, som forretningen lavede på baggrund af et allerede eksisterende eksemplar.

- Vi er glade for, at der er blevet sat et godt eksempel, og det er også en dom i den strengere ende om it-kriminalitet i forhold til, hvad vi har set før. Det, han har foretaget sig, er med til at trække tæppet væk under de lovlige forretninger, fordi han sælger bøger uden at give rettighedshaverne penge for det, siger Maria Fredenslund, direktør i Rettighedsalliancen.

Rettighedsalliancen slår netop hårdt ned på ulovlig kopiering inden for alle genrer, og melder det til politiet.

- Det betyder meget, at samfundet viser, piratkopiering er ulovlig kriminalitet, siger Maria Fredenslund.

Manden har taget betænkningstid, om han vil anke denne dom til landsretten. Ud over den ubetingede fængselsstraf blev han også dømt til at betale et større erstatningskrav til rettighedshaverne.

I juni blev tre mænd fra Odense og Tønder idømt betingede fængselsstraffe ligeledes for at kopiere lærebøger gennem deres internettjeneste Lendstudy. Retten fandt, at det var et klart brud på ophavsrettighederne, at de tre mænd kopierede 198 lærebøger og lagde dem på en hjemmeside, så de kunne hentes for et mindre beløb. Det var også Rettighedsalliancen, som havde meldt Lendstudy til politiet, som senere rejste tiltalte mod de tre mænd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce