Annonce
Udland

Kontroversiel senatskandidat stiller op igen i Alabama

Roy Moore, der overraskende tabte senatsvalget i ærkekonservative Alabama i 2017, vil prøve lykken igen.

Den udskældte tidligere republikanske senatskandidat Roy Moore stiller op igen ved senatsvalget i Alabama i 2020.

Det meddeler han torsdag.

Moore tabte uventet valget 12. december i den ærkekonservative delstat til demokraten Doug Jones.

Moores kampagne blev for alvor afsporet, da Washington Post afslørede, at han tidligere som offentlig anklager angiveligt har forulempet mindreårige og unge kvinder seksuelt.

- Jeg vil stille op til senatsvalget i 2020. Kan jeg vinde? Ja, jeg kan vinde, siger den 72-årige tidligere dommer ifølge nyhedsbureauet AP.

Han har i længere tid offentligt leget med tanken om at genopstille. Hans mulige kandidatur er blevet mødt med massiv modstand fra hans republikanske partifæller.

Højtstående partifolk bebrejder ham for at tabe et valg, som enhver republikaner burde have vundet med lethed.

Republikaneren Richard Shelby, der sidder på den anden senatsplads fra Alabama, siger ifølge det politiske medie Politico, at "Alabama kan gøre det bedre end Roy Moore".

Flere konservative grupper og pengestærke donorer vil også bekæmpe Moores kandidatur, understreger senatoren.

Han bakkes op af den republikanske senatsleder, Mitch McConnell.

- Han kan gøre, hvad han vil, men vi vil uden tvivl kæmpe imod ham på alle måder, siger McConnell.

Under valgkampen i 2017 fik Roy Moore støtte fra USA's præsident, Donald Trump. Det på trods af de mange anklager om samkvem med mindreårige.

I sidste måned skrev præsidenten dog på Twitter, at Moore "ikke kan vinde", og at man bør opstille en kandidat, der er sikker på sejr i den traditionelt republikanske delstat.

Moore har aldrig erkendt valgnederlaget i 2017, da han påstår, at det skyldtes valgsvindel. Kun 20.000 stemmer adskilte ham fra Doug Jones.

Det var første gang i over 25 år, at en demokrat vandt en plads i senatet fra Alabama.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce