Annonce
Fyn

Kontorchef: - Vi kan ikke give nogen garantier

Christopher Mammen Rau (tv.) og Boie Skov Frederiksen (th.) har tidligere stillet op til et borgermøde, hvor de kunne forsikre borgerne om, at kemikalierne stod forsvarligt opbevaret. Arkivfoto: Nils Mogensen Svalebøg
Odense Kommune vil ikke give nogen garantier for, hvornår kemikalierne i det tidligere Printline A/S vil være fjernet.

Christopher Mammen Rau, hvordan kan det være, at Odense Kommune ikke har udstedt et påbud om, at kemikalierne skal være fjernet inden en bestemt dato?

- Det er vurderet, at der ikke er en overhængende miljørisiko forbundet med at have kemikalierne stående på adressen.

Har I tænkt jer at udstede et sådant påbud, hvis kemikalierne ikke bliver fjernet inden for de næste måneder?

- Vi afventer planen for bortskaffelse af kemikalierne og tager herefter stilling til meddelelse af eventuelt påbud.

Hvad er efter jeres vurdering en acceptabel tidsplan for bortskaffelsen af kemikalierne?

- Vi afventer planen fra Seden Ejendomsinvest, som vi forventer at modtage snarest og tager herefter stilling til, om tidsplanen er acceptabel.

Kemikalierne har nu stået på adressen i mere end tre år, efter at virksomheden gik konkurs. Kan I give naboerne nogen form for garanti for, hvornår kemikalierne vil være fjernet og destrueret forsvarligt?

- Vi kan ikke give nogen garanti for, hvornår kemikalierne vil være fjernet og destrueret forsvarligt.

Hvordan sikrer I jer, at kemikalierne bliver håndteret forsvarligt?

- Kemikalierne skal afhændes til en godkendt modtager, der også vil stå for en forsvarlig håndtering og transport. Der er ikke behov for at håndtere kemikalierne, indtil de skal afhændes. Herudover føres der løbende tilsyn med kemikalierne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce