Annonce
Faaborg-Midtfyn

Konsulenter skal hjælpe: Medarbejdere skal på kursus i at lave færre buler i kommunens biler

Hjemmeplejens biler udgør langt de fleste af kommunens i alt 450 personbiler. Her ses en del af dem på parkeringspladsen i Nørregade i Faaborg. Foto: Palle Søby
Faaborg-Midtfyn Kommune vil hyre et konsulentfirma, som skal gøre de ansatte bedre til at undgå skader, når de kører rundt i kommunens biler. Det skal nedbringe de årlige værkstedsudgifter fra 1,4 til en million kroner.

Faaborg-Midtfyn: Lillian Hansen kommer ud fra frokostpausen og sætter sig ind i en af hjemmeplejens biler på parkeringspladsen i Nørregade i Faaborg.

Hun er på vej ud til de næste opgaver i sit job som sosuassistent i kommunen. Det bliver til rigtig mange kilometer på vejene i løbet af et år, men i de 22 år, hun har været i hjemmeplejen, har hun kun haft et enkelt mindre uheld.

- Ja, det var engang for mange år siden, hvor jeg bakkede ind i vandkunsten omme i gården. Da havde bagskærmen det ikke godt bagefter, husker hun.

Lillian Hansen er bestemt ikke den eneste, der har prøvet at lave en bule i kommunens biler. Og man kan givetvis finde andre, der har været mere uheldige.

På årsplan koster skader på kommunens biler 1,4 millioner kroner. Men det tal bør kunne bringes ned, mener ledelsen i Politik og Strategi, som derfor vil hyre et konsulentfirma til at sætte fokus på skader på kommunens biler. Målet er at nedbringe de årlige værkstedsudgifter med 400.000 kroner til en million kroner.

Annonce
Der er ridser og skrammer på mange af hjemmeplejens biler, og det er især bakkeskader og andre manøvreringsskader, der til sammen løber op og giver årlige værkstedsregninger på omkring 1,4 millioner kroner. Foto: Palle Søby

Plads til forbedring

- Det er jo ikke for at slå nogen i hovedet eller sige til medarbejderne, at de ikke kan køre bil. Men man kan jo altid blive bedre, og ved at få snakket om det og få det sat på dagsordenen kunne det jo godt være, vi kunne nedbringe værkstedsudgifterne med nogle hundredtusind kroner om året, siger Lennart Jørgensen, leder af kommunens forsikringskontor, der hører under Politik og Strategi.

Kommunen har i alt 450 personbiler. Dertil kommer lastbiler, busser og varebiler. Af de 450 personbiler udgør hjemmeplejens biler over 300.

- Det er ikke nyt, at der sker skader på bilerne, men det nye er, at vi i forbindelse med en effektivisering fik 200 ekstra biler ind i folden. Og så sker der naturligvis også flere skader. Derfor tænkte vi, at det måske er et godt tidspunkt at forsøge at sætte fokus på det med bilerne igen, siger Lennart Jørgensen.

Hjemmepleje i døgndrift

- Hjemmeplejens biler kører jo nærmest i døgndrift, så det bliver til rigtig mange kilometer på et år. Langt de fleste skader er bakkeskader og andre manøvreringsskader. Vi er heldigvis i vid udstrækning forskånet for personskader. Hjemmeplejens biler kører jo også om natten, og vi har en del skader, hvor rådyr bliver kørt ned. Sådan en skade kan let løbe op i 25.000 nævner Lennart Jørgensen.

Kommunen vil hyre konsulentfirmaet WeLearn til at stå for det forløb, der skal sætte fokus på at undgå skader. Forslaget er et af de effektiviseringsforslag, der nu indgår i forhandlingerne om kommunens budget.

- Men vi har egentlig her i afdelingen besluttet, at vi gør det under alle omstændigheder. Det er jo et forslag, der ikke koster hoveder, og det burde være en lavthængende frugt at prøve at undgå skader på bilerne, siger Lennart Jørgensen.

Inden Lillian Hansen suser af sted mod nye hjemmebesøg hos kommunens ældre, når hun lige at sige, at hun synes, det er helt fint at sætte fokus på at få antallet af skader ned.

- Det er jo ikke den bedste reklame, at vi laver buler i bilerne. Så det er kun godt, hvis hjemmeplejens biler kan komme til at se pænere ud, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce