Annonce
Faaborg-Midtfyn

Konsulenter skal hjælpe: Medarbejdere skal på kursus i at lave færre buler i kommunens biler

Hjemmeplejens biler udgør langt de fleste af kommunens i alt 450 personbiler. Her ses en del af dem på parkeringspladsen i Nørregade i Faaborg. Foto: Palle Søby
Faaborg-Midtfyn Kommune vil hyre et konsulentfirma, som skal gøre de ansatte bedre til at undgå skader, når de kører rundt i kommunens biler. Det skal nedbringe de årlige værkstedsudgifter fra 1,4 til en million kroner.

Faaborg-Midtfyn: Lillian Hansen kommer ud fra frokostpausen og sætter sig ind i en af hjemmeplejens biler på parkeringspladsen i Nørregade i Faaborg.

Hun er på vej ud til de næste opgaver i sit job som sosuassistent i kommunen. Det bliver til rigtig mange kilometer på vejene i løbet af et år, men i de 22 år, hun har været i hjemmeplejen, har hun kun haft et enkelt mindre uheld.

- Ja, det var engang for mange år siden, hvor jeg bakkede ind i vandkunsten omme i gården. Da havde bagskærmen det ikke godt bagefter, husker hun.

Lillian Hansen er bestemt ikke den eneste, der har prøvet at lave en bule i kommunens biler. Og man kan givetvis finde andre, der har været mere uheldige.

På årsplan koster skader på kommunens biler 1,4 millioner kroner. Men det tal bør kunne bringes ned, mener ledelsen i Politik og Strategi, som derfor vil hyre et konsulentfirma til at sætte fokus på skader på kommunens biler. Målet er at nedbringe de årlige værkstedsudgifter med 400.000 kroner til en million kroner.

Annonce
Der er ridser og skrammer på mange af hjemmeplejens biler, og det er især bakkeskader og andre manøvreringsskader, der til sammen løber op og giver årlige værkstedsregninger på omkring 1,4 millioner kroner. Foto: Palle Søby

Plads til forbedring

- Det er jo ikke for at slå nogen i hovedet eller sige til medarbejderne, at de ikke kan køre bil. Men man kan jo altid blive bedre, og ved at få snakket om det og få det sat på dagsordenen kunne det jo godt være, vi kunne nedbringe værkstedsudgifterne med nogle hundredtusind kroner om året, siger Lennart Jørgensen, leder af kommunens forsikringskontor, der hører under Politik og Strategi.

Kommunen har i alt 450 personbiler. Dertil kommer lastbiler, busser og varebiler. Af de 450 personbiler udgør hjemmeplejens biler over 300.

- Det er ikke nyt, at der sker skader på bilerne, men det nye er, at vi i forbindelse med en effektivisering fik 200 ekstra biler ind i folden. Og så sker der naturligvis også flere skader. Derfor tænkte vi, at det måske er et godt tidspunkt at forsøge at sætte fokus på det med bilerne igen, siger Lennart Jørgensen.

Hjemmepleje i døgndrift

- Hjemmeplejens biler kører jo nærmest i døgndrift, så det bliver til rigtig mange kilometer på et år. Langt de fleste skader er bakkeskader og andre manøvreringsskader. Vi er heldigvis i vid udstrækning forskånet for personskader. Hjemmeplejens biler kører jo også om natten, og vi har en del skader, hvor rådyr bliver kørt ned. Sådan en skade kan let løbe op i 25.000 nævner Lennart Jørgensen.

Kommunen vil hyre konsulentfirmaet WeLearn til at stå for det forløb, der skal sætte fokus på at undgå skader. Forslaget er et af de effektiviseringsforslag, der nu indgår i forhandlingerne om kommunens budget.

- Men vi har egentlig her i afdelingen besluttet, at vi gør det under alle omstændigheder. Det er jo et forslag, der ikke koster hoveder, og det burde være en lavthængende frugt at prøve at undgå skader på bilerne, siger Lennart Jørgensen.

Inden Lillian Hansen suser af sted mod nye hjemmebesøg hos kommunens ældre, når hun lige at sige, at hun synes, det er helt fint at sætte fokus på at få antallet af skader ned.

- Det er jo ikke den bedste reklame, at vi laver buler i bilerne. Så det er kun godt, hvis hjemmeplejens biler kan komme til at se pænere ud, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce