Annonce
Danmark

Konspirationsteorier stortrives under coronakrisen: - Lad være med at latterliggøre dem, der tror på dem

En kvinde med staniolhat til konspirationsteoretisk demonstration mod covid-19 i Berlin. Blandt teorierne er, at covid-19 er noget, magthaverne har fundet på. Foto: Christian Meng/Ritzau Scanpix
Nogle finder på de vildeste forklaringer på, hvorfor coronapandemien hærger, men man skal ikke latterliggøre dem, advarer professor Kasper Grotle Rasmussen.
Annonce

Konspirationer: Har du hørt, at det i virkeligheden er Bill Gates, der står bag den nye corona-virus, der spreder smitte, sygdom og død? Eller har du hørt, at der slet ikke er nogen corona-virus - det er noget magthaverne har fundet på.


Konspirationsteorier er en forklaringsmodel på noget, man ikke forstår, så de opstår ikke, når solen skinner og alle er glade.

Kasper Grotle Rasmussen, forsker i konspirationsteorier ved Amerikanske Studier på Syddansk Universitet


Konspirationsteorier spreder sig som en smitte, når vi er truet af noget, som kan være svært at forstå eller gennemskue. Og coronaen er netop sådan en trussel, mener professor Kasper Grotle Rasmussen, der forsker i konspirationsteorier ved Amerikanske Studier på Syddansk Universitet:

- Konspirationsteorier er en forklaringsmodel på noget, man ikke forstår, så de opstår ikke, når solen skinner og alle er glade. De opstår, når noget er galt. Noget man ikke forstår, som man skal finde en forklaring på, siger Kasper Grotle Rasmussen.

Annonce

Farlig latterliggørelse

I en konspirationsteori er der ikke noget, der er, som det ser ud til at være.  Alt er planlagt, og alt er forbundet.  Det handler om at identificere et motiv og nogle skurke, der står bag. Men lige meget hvor langt ude og urealistisk en en konspirationsteori er, så skal man ikke latterliggøre dem, der tror på dem, mener Kasper Grotle Rasmussen:

En af covid-19 konspirationsteorierne går på, at det slet ikke er virus, som gør folk syge, men i stedet  5G-netværket, som er ved at blive sat op. Den teori har blandt andet ført til hærværket af mobilmasten her i Birmingham i Storbritannien. 

- Hvis man latterliggør dem, så udelukker man den legitime kritik af magten, som teorierne også tit er et udtryk for. Det kan være en forklaringsmodel og en ventil for en utilfredshed.

- Hvis du bare gør dem til grin, så fremmedgør du en masse mennesker og siger, at den måde, de tænker på, er forkert. Du kommer til at bidrage til en stærk polarisering og i sidste ende til endnu mere konspirationstænkning imod magthaverne og eliten. Sådan noget kan føre til mere populisme og til voldelige sammenstød, som man har set i USA, siger Kasper Grotle Rasmussen.

Annonce

Kan ikke udryddes

Det betyder dog ikke, at man skal anerkende vanvittige forvrængede billeder for ikke at støde nogen:

- En af de ting, man kan gøre for at mindske det, er at politikerne informerer og er meget mere åbne i beslutningsprocesserne, siger professoren, der dog ikke tror, man man kan udrydde de fantasifulde historier om magthaveres skumle planer:

- Den måde at se mønstre og udpege skurke på kender man jo også fra bøger, film og alt mulig andet. Det er en fuldstændig menneskelig naturlig måde at handle på, siger han.

I Podcasten Danmark herunder kan du høre, hvordan konspirationsteorierne kan være et stort problem i kampen for at stoppe corona-virus. Det forholder virolog og professor, Allan Randrup Thomsen, sig til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Bæredygtigt byggeri i Nyborg Kommune

Odense For abonnenter

Tiltalts brødre forsøgte at betale sig fra voldtægt: 16-årigt offer tilbudt op til 50.000 kroner for at trække anmeldelse tilbage

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce