Annonce
Fyn

Konservatives fynske børneminister: Vil velfærden men afviser fortsat minimumsnormeringer

Når tiden er til det, kan Konservatives Mai Mercado godt lide at løbe. Det giver hende både energi og politiske idéer, der hurtigt skrives ned på den ventende blok, når hun kommer hjem. Foto: Michael Bager
Den konservative børne- og socialminister Mai Mercado kæmper for at genvinde sit mandat og håber med løfter om skattelettelser og samtidig velfærd at løbe ind i en ny folketingsperiode.

Du er optaget af, at de første 1000 dage i et barns liv er afgørende, og at der skal være flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver. Så kan det godt være lidt svært at forstå, at du er imod minimumsnormeringer?

- En lovfæstet minimumsnormering vil betyde, at vi fratager kommunerne muligheden for at prioritere. Det gør kommunerne i dag ved for eksempel at give typisk daginstitutioner i udsatte boligområder flere uddannede pædagoger.

- Men jeg forstår godt, når man står udenfor som forældre, at man ønsker minimumsnormeringer. For det lyder forjættende. Men det bliver ikke nødvendigvis en fundamental forandring, for selv om det koster to milliarder om året, så er det måske kun en hel eller halv ekstra medarbejder i hver institution.

Du siger, det låser kommunerne. Men det er jo ingen maksimumsnormering, og de har stadig mulighed for at give ekstra pædagoger i udsatte boligområder. Så hvad er problemet?

- Det er ikke i alle kommuner, at det er realistisk. Så det er ikke fair at låse kommunerne. Det er også dem, der kender borgerne. Til gengæld vil vi gerne se på, om vi kan gøre noget i ydertidspunkterne i erkendelse af, at de er rigtig pressede flere steder.

Forældre i tusindvis har demonstreret over hele landet for minimumsnormeringer, og selv om du ikke støtter kampen, gik du også selv med i demonstration. Hvad lavede du der?

- Jeg var inviteret, og jeg vil også gerne slå et slag for gode normeringer. Vi har brugt en milliard kroner på normeringer, alene mens jeg har været minister, og jeg har en stærk forventning om, at forældrene følger op på deres kamp også efter valget.

Du står gerne på mål for en større offentlig sektor, men I vil også have skattelettelser. Hvordan hænger det sammen?

- Det ene er en forudsætning for det andet. Hvis man kun arbejder for en større offentlig sektor og samtidig skaber rammer, der presser vores erhvervsliv, så har man i min verden kurs mod afgrunden. Det er altså de private virksomheder, der skaber vækst i samfundet, og man kan ikke lave velfærd uden vækst. Derfor vil vi lave et skatteløfte og ikke et velfærdsløfte.

Hvordan skal det finansieres?

- Vi vil tage en stor del af pengene fra beskæftigelsessystemet, for det fungerer overhovedet ikke og er alt for dyrt. Og så prioriterer vi en del af råderummet.

De penge kunne jo også bruges til at investere i klimaet eller velfærden?

- Det gør vi også. Resten af råderummet skal dække, at der kommer flere børn og ældre. Vi vil investere strategisk og prioritere politi, barnets første 1000 dage - herunder bedre normeringer - og sundhed. Vi lover altså ikke bare fri bar i velfærden. Det må andre gøre.

Annonce

Ministeren med den indre uro

Mai Mercado er 38 år, hun er uddannet cand.scient.pol fra Syddansk Universitet og har siden slutningen af 2016 været børne- og socialminister for Konservative.

Hun blev medlem af Folketinget i 2011 og havde også en plads i Odense Byråd fra 2006 til 2011.

Bor på Frederiksberg, er gift og mor til to - Elisa på snart tre år og Winston på seks.

Hun har generelt svært ved at sidde stille og har en indre uro, der altid får hende i gang med nye projekter: - Men det er ikke altid, min mand synes, vi hver dag i en påskeferie skal i byggemarkedet.

Du har fortalt, du slet ikke syntes, Konservative skulle gå med i regering, men er glad for, det alligevel endte sådan. Hvor ser du jeres største politiske aftryk?

- Helt klart på, at vi fik et samlet grønt energiforlig. Vi har også fået lettet skatterne - det er ikke sådan, vi indkøber pokaler for at fejre det - men alligevel. Og så har vi prioriteret en milliard til barnets første 1000 dage og fået uddannet flere betjente.

Nu taler Lars Løkke om en SV-regering. Hvad tænker du om, at han på den måde sætter jer udenfor?

- Meldingen er god for os i en valgkamp. Det gør det meget klart at definere, hvem der er borgerlige, og hvem der ikke er. Det er ikke vores politik at hælde 69 milliarder ud i offentligt forbrug - og jeg ville være påpasselig med at miste originaliteten ved at forsøge at kopiere andre.

Er det et udtryk for, at blå blok er splittet?

- Det synes jeg faktisk ikke. Måske kan det se sådan ud udefra, men jeg synes, vi har fundet hinanden, og samarbejdet har været respektfuldt og godt. Jeg opfatter det mere som en taktisk melding.

Nu er du minister - hvor rækker dine politiske ambitioner hen?

- Jeg elsker at være minister, fordi det giver nogle helt andre muligheder, men jeg kan sådan set også godt lide at være folketingsmedlem. Og jeg har altid været vant til at skulle kæmpe meget hårdt for mit mandat på Fyn, så jeg håber bare på at blive valgt. Jeg har lidt været som humlebien, og den flyver endnu. Så må vi se, om den også gør efter valget. Jeg har set for mange ryge ud til ikke at have stor respekt for vælgernes dom.

På din valgplakat står "For dig og for Fyn" - hvordan vil du især gøre en forskel for Fyn i en ny folketingsperiode?

- Jeg håber jo, at den infrastrukturaftale, vi har lavet, står til troende, for ellers så får vi ikke den sidste udbygning af motorvejen syd om Odense. Jeg er også meget optaget af støj, hvor mange mennesker omkring både Odense og Nyborg er hårdt ramt. Og så i det helt lange perspektiv er der Fyn-Als-forbindelsen, hvor vi mangler, at hele Fyn står sammen. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis det bare havner i snak.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce