Annonce
Debat

Konservative kræfter skal holde fingrene fra vores personlige rettigheder

Retten til som kvinde at bestemme over vores egen krop og liv er desværre ikke en ret, vi kan tage for givet. Senatet i Alabama har netop besluttet at forbyde abort, medmindre kvindens liv er i fare. Kvinder og unge piger vil blive tvunget til at bære deres voldtægtsmands børn, også i tilfælde af incest.

Den ikoniske højesteretsdommer i USA, Ruth Bader Ginsburg, understreger, at beslutningen om at få et barn er centralt for en kvindes liv, velfærd og anstændighed. Når staten træffer den beslutning på hendes vegne, bliver hun behandlet som mindre end et voksent menneske med ansvar for hendes egne beslutninger.

I Radikale Venstre har vi grundlæggende den holdning, at et menneske har ret til selv at træffe beslutninger om sit eget liv. Nogle gange har man brug for hjælp til en beslutning, men det skal man ikke påtvinges. Vi skal som samfund aldrig tvinge folk igennem et system, hvor vi sætter tvivl om et så vigtigt personligt valg ved tre instanser.

I forskellige forklædninger foreslås afskaffelse af retten til abort. Når man foreslår tre obligatoriske samtaler, før en kvinde kan træffe et valg om sit eget liv, mærker man, at intentionen er det samme som altid, der skal ikke foretages aborter i Danmark. Og ja, jeg har hørt argumenterne om, at partiet ikke længere er tilhængere af en afskaffelse af retten til fri abort. I stedet går man så åbenbart ind for en umyndiggørelse af kvinder.

Det er ikke kun retten til at bestemme over sin egen krop, man ønsker, at staten skal gøre sig til herre over. Retten til at definere sin familie, og hvem man lever sammen, med er også under pres, hvis ikke vi passer på. Første kampplads er fertilitetsbehandlingen. Skal det kun være til heteroseksuelle (kirkeligt) viede par, eller må vi andre også være med som regnbuefamilier og solomødre? Radikale Venstre mener, at muligheden for at få børn ikke skal være afhængig af religion, køn, om man er til kvinder, mænd eller begge dele, om man er et par eller alene.

I andre lande er retten til selv at definere sin familie og sin kærlighed under pres, og konservative bevægelser med støtte fra konservative kræfter i USA forsøger at skrive andre familieformer end den heteroseksuelle kernefamilie ud af forfatningerne. Det gælder også i Danmark, hvor Kristendemokraterne grundlæggende er modstandere af disse liberale rettigheder.

Vi må og skal sikre lige rettigheder for alle europæiske befolkninger - baseret på de grundlæggende liberale tanker. Vi er kommet videre end statsledere, som ignorerer befolkningens krav om selv at kunne bestemme over eget liv.

Annonce
Hanne Roed
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce