Annonce
Udland

Konservative får 26 gange mere i donationer end Labour

Jonathan Hordle/Itv/Reuters
I den britiske valgkamps første uge modtog Det Konservative Parti 5,7 millioner pund i politiske donationer.

Det Konservative Parti modtog 5,7 millioner pund - knap 50 millioner kroner - i politiske donationer i den første uge af den britiske valgkamp.

Det oplyser landets valgkommission.

Dermed indtager den konservative premierminister Boris Johnsons parti en klar førsteplads på listen over politiske donationer.

Samtidig må det største oppositionsparti, Labour, tage til takke med et samlet antal donationer på 218.500 pund.

Beløbet er dog med forbehold for donationer på under 7500 pund, da de ikke er med i valgkommissionens opgørelse. Labour får traditionelt mange små donationer ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det officielle beløb, som Labour har indsamlet, er kun fjerdehøjest blandt de britiske partier og omkring 26 gange mindre end de konservatives.

Liberaldemokraterne har modtaget det næsthøjeste beløb med 275.000 pund. Brexitpartiet har fået tredjeflest penge med 250.000 pund.

Labour mener, at valgkommissionens opgørelse viser, at Det Konservative Parti er i lommen på rige og magtfulde investorer.

- Mens Det Konservative Parti er i lommen på investorer med egeninteresser og de superrige, så er vi stolte af, at Labour får støtte fra hundredtusindvis af folk, der donerer, hvad de kan, for at bygge et mere retfærdigt samfund, siger Ian Lavery, der er formand i Labour.

Blandt de konservatives donorer er Lubov Tjernukhin, der er en tidligere russisk ministers hustru. Det oplyser valgkommissionen. Hun har doneret 200.000 pund til partiet. I alt har hun siden 2012 doneret 1,4 millioner pund.

Tjernukhins donationer har tidligere vakt opsigt.

Blandt andet da hun tidligere i år betalte 135.000 pund for at få lov til at spise middag med den daværende premierminister Theresa May og en række ministre. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce