Annonce
Indland

Kongerækken ændret: Tiårig regent fra 1300-tallet er nu på listen

Kongehuset har opdateret den officielle kongerække, så Valdemar 3. nu er indskrevet som konge.

Danmark har fået en ny konge. Den nye konge hedder Valdemar 3. og regerede for knap 700 år siden - fra 1326 til 1329.

Annonce

Det skyldes, at Valdemar 3. for nylig er blevet indskrevet i kongehusets officielle kongerække. Det skriver Jyllands-Posten.

Kongerækken tegner tidslinjen over danske konger og dronninger siden Gorm den Gamle. Valdemar 3. var blot ti år gammel, da han blev indsat som konge i 1326.

Ifølge kongehuset skal ændringen gøre kongerækken mere gennemskuelig.

- I den tidligere version af kongerækken var Valdemar 3.'s korte regeringstid beskrevet i teksten om Christoffer 2. For at skabe mere klarhed har Valdemar 3. fået sin egen plads i kongerækken, oplyser kongehuset til Jyllands-Posten.

På sin hjemmeside beskriver kongehuset Valdemar 3. som en marionetkonge for Gerhard 3. af Holsten.

Det er anslået, at Valdemar 3. blev født i 1315 og døde i 1364. Han er den eneste af Abelslægten, som har været konge.

Før og efter sin regenttid var han hertug af Sønderjylland.

Han var ti år gammel, da han blev konge. Under hans regenttid var Danmark praktisk talt styret af den tyske greve Gerhard 3. af Holsten, som også var den unge konges formynder.

/ritzau/

Link til den citerede artikel på Jyllands-Postens hjemmeside
Link til kongerækken på kongehusets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce