Annonce
Middelfart

Kongebroløbet: På vej frem igen efter voldsom tilbagegang

Kongebroløbet var en skygge af sig selv sidste år med kun 280 børn og voksne til start ved Middelfart Stadion. Men ny markedsføring på Facebook og en kendis til at varme løberne op i dag har tilsyneladende stoppet løbets frie fald. Arkivfoto: Mia Harm Madsen
  • 100 flere forhånds­tilmeldte til Kongebroløbet, der ramte bunden sidste år med 280 løbere

Middelfart: Efter en årrække, hvor deltagerantallet nærmest er blevet halveret hvert år og sidste år ramte bunden med kun 281 børn og voksne til start, lysner det for områdets ældste motionsløb.

Hvor der sidste år kun var 160 forhåndstilmeldte, er tallet i år vokset med cirka 100. Med udsigten til godt vejr på selve løbsdagen får det løbs­leder Mikkel Dragmose-Hansen til at tro på en tilsvarende stigning i antal tilmeldinger på selve løbsdagen.

- Dermed kan vi konstatere, at kurven er knækket efter flere års frit fald. Og det er vigtigt, for vi var nået til et punkt, hvor det ikke var så sjovt længere, hverken for de frivillige, firmasportens økonomi eller deltagerne, fortæller Mikkel Dragmose-Hansen.

Han fik som nyt bestyrelsesmedlem og nyudnævnt løbsleder dette forår til opgave at finde på nye tiltag, der kunne vende udviklingen.

Og han erkender, at det var ved at være sidste udkald.

- Det er samme store opgave for de frivillige, uanset om vi er 100 eller 500 løbere, og de sidste par år har det kostet firmasporten penge at arrangere løbet. Det kan jo ikke blive ved, så jeg var meget bevidst om situationens alvor, fortæller Mikkel Dragmose-Hansen, der lagde ud med at kigge på markedsføringen af løbet.

Annonce
Mikkel Dragmose har medaljerne klar og lover, at hullerne på det opgravede stadion er dækket til i dag. Foto: Søren Gottwald

Ud på de sociale medier

Første skridt blev taget på de sociale medier med oprettelsen af en Facebookgruppe umiddelbart før sommerferien. Den har i dag 443 "likes", hvilket Mikkel Dragmose-Hansen er godt tilfreds med. Endnu mere tilfreds er han med interessen for den film, han med hjælp fra grafikeren Andreas Hartung fik lavet med to løbere ude på Kongebroløbets to ruter. Den er i øjeblikket blevet set af 5000 brugere på Facebook.

- Filmen er superflot og har med garanti fået mange til at melde sig til, vurderer Mikkel Dragmose-Hansen.

Samtidig er der som noget nyt hængt store bannere om løbet op ved indgangene til Hindsgavl Dyrehave.

- Vi rammer ret præcist med de bannere, idet rigtig mange løber gennem dyrehaven hver dag, siger Mikkel Dragmose-Hansen.

I forsøget på at skabe en mere festlig ramme om start- og målområdet vil der i år være flere boder på stadion, ligesom man har hyret Jan Hammer fra "Rigtige Mænd" til at varme løberne op. Samtidig slettes de gamle rekorder, så man i år starter på en frisk.

- Årets tiltag er kun en begyndelse, vi har mere i støbeskeen til næste år, hvor løbet fejrer 40-års jubilæum, siger Mikkel Dragmose-Hansen.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce