Annonce
Indland

Kompensation for udligningsfejl: S vil komme provinskommuner til undsætning med milliardbeløb

Hvis Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, vinder valget, vil hun lave en ny reform af udligningsordningen, siger hun til avisen Danmark. Arkivfoto: Nikolai Linares/Scanpix 2017

Socialdemokratiet vil med et nyt forslag om kompensation forsøge at rette op på en fejl i udligningen. Fejlen er skyld i, at nogle fynske og jyske kommuner samlet har fået 1,4 milliarder kroner for lidt i støttekroner i perioden fra 2015 til og med 2018, mens hovedstadskommuner er uretmæssigt forgyldt.

Forslag: Det er ikke rimeligt, at provinskommuner, der har fået millioner af kroner for lidt i støtte fra staten på grund af manglende oplysninger om udlændinges uddannelsesniveau, ikke er blevet kompenseret. Sådan lyder det fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

Torsdag præsenterer hun et forslag, som giver de provinskommuner, der har oplevet økonomiske konsekvenser af fejlen, en håndsrækning på to milliarder kroner. Det fortæller hun til avisen Danmark.

Som avisen tidligere har beskrevet, er manglende oplysninger om udlændinges uddannelsesniveau skyld i, at fynske og jyske kommuner har fået 1,4 milliarder kroner for lidt i tilskud i perioden fra 2015 til og med 2018, mens hovedstadskommuner er blevet uretmæssigt forgyldt. Fra 2019 er uddannelsesniveauet igen en del af beregningerne, og derfor får en række kommuner, primært i hovedstaden, nu mindre tilskud. De kommuner har regeringen valgt at kompensere med en overgangsordning på 2,2 milliarder. Men kommunerne, der har mistet penge på fejlen, er ikke blevet kompenseret. Det er problematisk, mener Socialdemokratiets formand.

- Vi ønsker at skabe balance i det. Det her er først og fremmest en håndsrækning til kommuner som Svendborg, Sønderborg, Skive, Aabenraa og Jammerbugt, som ligger væk fra de større byer. De kommuner er blevet glemt af regeringen, som tænker meget på kommunerne nord for København, siger Mette Frederiksen.

Annonce

Vil kompensere to år tilbage

I Socialdemokratiets forslag kompenseres provinskommunerne for de beløb, de over de seneste to år har tabt på, at udlændinges uddannelsesniveau stik imod reglerne ikke har indgået i beregningen af udligningsordningen. Men oplysningerne om uddannelsesniveauet har manglet siden 2006, og der derfor tale om langt mindre beløb end dem, kommunerne reelt har mistet på den fejlagtige statistik.

Du anerkender, at det er en forkert statistik, der er skyld i at nogle kommuner i årevis har fået for få penge gennem udligningen. Hvorfor skal de så ikke kompenseres fuldt ud?

- Dels er det et spørgsmål om økonomi, dels tror jeg ikke på, vi kan lave en udligning af alle de problemer, der er i det nuværende udligningssystem. Vi foreslår at kompensere to år tilbage og opfordrer regeringen til at indkalde til forhandlinger om et nyt udligningssystem, siger Mette Frederiksen.

Men er det rimeligt, at kommuner, der har fået for mange penge, belønnes for det, mens kommuner, der har fået for få, kun kompenseres for en del af det i jeres forslag?

- Vores forslag er i hvert fald meget bedre end det, der ligger fra regeringens side, siger formanden.

Finansieringen til forslaget skal ligesom ved den seneste kompensation til primært bykommuner komme fra statskassen. Der er tale om et engangsbeløb.

- Vi kan ikke i tide og utide tage penge fra statskassen. Men vi kan gøre det, når det er vigtigt, og det er det nu. Vi kan se, at provinsen igen kommer i klemme, og det er rigtigt, når provinsborgmestrene siger, de ikke kan give deres borgere den velfærd, de burde, på grund af den måde, økonomien er skruet sammen på, siger Mette Frederiksen.

Formanden vil udover en kompensation til provinskommunerne kæmpe for en reform af udligningsordningen.

- Det er en opgave, som påhviler Folketinget og en ny regering efter valget. Jeg betragter det som en bunden opgave at få løst nogle af de problemer, der er på udligningsområdet, siger hun.

Minister: - Det lugter af valgkamp

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) er ikke imponeret over Socialdemokratiets forslag om at kompensere provinskommunerne.

- Jeg synes, det er en farlig sti at bevæge sig ud på, når man går ind og kompenserer kommuner for det, man måtte mene er en fejl i udligningssystemet. Der er masser af ting, hvor udligningssystemet ikke er, som det bør være, siger han.

Ministeren mener heller ikke, at kommunerne kan bruge pengene på for eksempel velfærd, hvis forslaget vedtages.

- Når pengene overføres som likviditet fra statskassen til kommunekasserne, kommer der ikke flere penge til forbug. Det er et paradeforslag, der mest af alt lugter af valgkamp. Det handler bare om at fylde penge i kommunekasserne, som bugner i forvejen, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Socialdemokratiet er ikke enig i, at pengene ikke kan bruges til velfærd. Partiet oplyser, at en stor del af de kommuner, der med forslaget vil blive kompenseret, ikke har likviditet nok til at bruge hele deres udgiftsloft. Derfor vil de kommuner kunne bruge pengene på velfærd, mens de øvrige kommuner vil kunne bruge pengene på anlæg eller eksempelvis renovering af børnehaver. Partiet påpeger også, at ministeren sammen med resten af regeringen har brugt samme metode til at kompensere de kommuner, der fremadrettet får færre penge gennem udligningen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce