Annonce
Indland

Kommuner vil undgå tvungen vuggestue i ghettoer

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Etårige i udsatte boligområder skal i vuggestue for at lære dansk. Udeblivelse skal koste børnechecken.

Kommuner har travlt med at sende sundhedsplejersker på besøg i udsatte boligområder. Opgaven er at overbevise forældre med indvandrerbaggrund om, at deres børn skal i institution.

1. juli skal alle etårige i ghettoer og udsatte boligområder være skrevet op til en plads i en vuggestue.

Nægter forældrene, eller sørger de ikke for, at børnene møder op, skal kommunen trække i børneydelsen, der årligt beløber sig til omkring 18.000 kroner per barn.

En rundringning foretaget af Ritzau viser, at der i Københavns Kommune er 92 børn, i Odense 91, i Aarhus 13 og i Horsens syv børn, der er omfattet af reglerne. Mange bor i Tingbjerg, Vollsmose og Gellerup.

Rådkvinde for børn og unge i Odense Susanne Crawley (R) siger, at kommunen har valgt at bruge sundhedsplejerskerne som nøglepersoner, fordi de i forvejen er velkomne i alle hjem.

- Sundhedsplejersken er allerede en primær person i familiernes liv. Hun taler med forældrene, og måske tager hun dem med på et besøg i den nærmeste institution, siger hun.

Tvungen vuggestue, eller mere officielt obligatoriske læringstilbud, retter sig mod etårige i udsatte boligområder, som ikke allerede benytter et dagtilbud.

De skal ifølge en aftale indgået i 2018 mellem den daværende regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i vuggestue i 25 timer om ugen for at lære dansk og stifte bekendtskab med "danske traditioner, højtider, normer og værdier".

I Aarhus Kommune er rådmand Thomas Medom (SF) enig i, at det er fornuftigt, at alle skal i vuggestue, fordi der er børn, der begynder i skolen uden at tale ordentligt dansk.

Men tvang kommer der ikke noget godt ud af, mener politikeren. Heller ikke over for forældre, som i forvejen befinder sig langt væk fra danske normer.

- Nogle har i forvejen en frygt for kommunen, og det prøver vi at komme i møde ved at lade sundhedsplejersker tale med familierne, siger Thomas Medom.

Vuggestuen bliver gratis, men overholder forældrene ikke kravet om de 25 timer, så skal kommunen træffe afgørelse om at standse børneydelsen.

Så vidt håber rådkvinde i Odense Susanne Crawley ikke, det går.

- Min ambition er, at vi aldrig kommer til at bruge tvang og trusler, sådan som loven lægger op til. Vuggestue og dagpleje er et velfærdsgode, som skal baseres på frivillighed.

/ritzau/
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce