Annonce
Danmark

Kommuner vil bruge p-afgifter på grøn omstilling

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kommunernes Landsforening vil med nyt udspil have p-afgift-penge tilbage fra staten mod at bruge dem grønt.

Giv os pengene tilbage, så lover vi at bruge dem på at blive grønnere.

Sådan kan et nyt udspil fra Kommunernes Landsforening (KL) om de kommunale parkeringsafgifter koges ned.

Kommunerne måtte forrige år med stor ærgrelse se landspolitikerne vedtage, at en større del af de penge, som kommunerne får ind i parkeringsafgifter, skal sendes videre til statskassen.

Det drejer sig årligt om mere end 300 millioner kroner, og de penge ønsker formanden for KL's Miljøudvalg, Jacob Bjerregaard, med udspillet sendt tilbage i kommunekasserne.

- Det er en form for kompromisforslag, hvor vi siger, at vi i stedet for at sende pengene til staten vil bruge dem på at nedbringe kommunernes CO2-aftryk og så lave et grønt regnskab, så vi kan måle og veje effekten, siger han.

Ifølge Jacob Bjerregaard er der, siden staten begyndte at tage en større del af p-afgiften, sket det, at p-området er blevet en underskudsforretning for flere kommuner.

- Så den nye lovgivning er simpelthen ikke hensigtsmæssig, og jeg mener, at den skal laves om.

- Og når vi forhåbentlig skal det og samtidig står over for en grøn omstilling, så er det, at vi siger, at vi bør tænke parkeringssystemet sammen med en CO2-reduktion i kommunerne.

Spørgsmål: Hvor skulle pengene så bruges?

- Hele infrastrukturen omkring ladestandere og den store omstilling til elbiler, som vi skal i gang med, den bliver jo dyr og er helt oplagt.

- Det kunne også være en mere klimavenlig vejbelægning eller indførelsen af elbusser, siger Jacob Bjerregaard.

Det var under den tidligere regering, at daværende økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) fik nedsat den andel af indtægterne fra p-afgifter, som kommunerne må beholde.

Ifølge ministeren havde p-området i nogle kommuner udviklet sig til at være "en pengemaskine".

Kommunerne afviste, at de "malkede" området og fastholdt, at indtægterne fra parkeringsområdet gik direkte til at forbedre den kommunale infrastruktur.

Det var dog ikke formaliseret på en måde, så det fuldt ud lod sig dokumentere, og derfor foreslår KL, at p-afgifterne fremover kunne være en del af et decideret grønt regnskab.

- Så kan vi måle og veje vores grønne handlinger i kommunerne, for vi vil rigtig gerne spille med på at reducere vores CO2-aftryk, siger Jacob Bjerregaard.

Indenrigsminister Astrid Krag (S) er villig til at se på forslaget, men har endnu ikke nogen bestemt plan klar.

- Jeg ved, at de nye regler om deling af parkeringsindtægterne fylder meget i flere kommuner, så derfor er det også noget, vi gerne vil se nærmere på fra regeringens side.

- Men vi bliver nødt til at tænke os godt om, for der er mange hensyn at tage - men det er klart, at klima er et vigtigt hensyn, siger hun.

Forslaget fra KL er en del af et større udspil om CO2-reduktion i kommunerne, der offentliggøres onsdag og samlet indeholder 48 konkrete forslag.

Et andet af de forslag er ifølge Jyllands-Posten, at de gamle biler skal ud af byerne for at gavne klimaet.

Således vil KL give den enkelte kommune bedre muligheder for selv at forhindre de mest forurenende og klimabelastende biler i at køre i byerne.

KL vil desuden gøre det muligt at ekspropriere jord til vindmøller og solcelleanlæg og tvinge borgerne til at aftage klimavenlig fjernvarme.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Annonce