Annonce
Sydfyn

Kommuner siger effektivisering, men mener besparelse: Kan virke hyklerisk, men sådan er spillet

Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig forvaltning ved SDU, mener, at det er helt normalt at bruge mere positive ord som "effektivisering" i stedet for "besparelse" i det offentlige. Arkivfoto
Det ville være mere ærligt, hvis det offentligt kaldte en spade for en spade - og sagde besparelser i stedet for effektivisering, men sådan er spillereglerne ikke, lyder det fra Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig forvaltning ved SDU

LANGELAND: Langeland Kommunes effektiviseringskatalog har været i høring. Men er der i virkeligheden tale om et sparekatalog? Det bliver der stillet spørgsmål ved i flere høringssvar, og ifølge Lone Bjerregaard, centerchef for læring og trivsel, er det svært at finde mulige effektiviseringer, som ikke er besparelser.

I forslaget om at indføre brugerbetaling for juniorklubben er der reelt tale om en besparelse forklædt som effektivisering, mener hun.

Men det er der sådan set ikke noget odiøst i, lyder det fra Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig forvaltning ved SDU. Der er nemlig ikke en nyhed, at man i det offentlige vælger ord, som er mere positive.

- Det er meget normalt, at man italesætter ting på en måde, så de ikke virker demotiverende. Så det får en positiv klang frem for en negativ klang. Hvis man taler om det på en måde, som bliver opfattet som negativ – eksempelvis ved at sige besparelser – er man tilbøjelig til som medarbejder eller borger at betragte det negativt – eller måske ovenikøbet at vende sig imod det, siger Kurt Klaudi Klausen.

Selvom det kan virke hyklerisk og utroværdigt, at man siger ét og gør noget andet, er det altså helt normalt, fortæller han.

- Det er selvfølgelig uærligt ikke at kalde en spade for en spade. Men alligevel gør man det alle vegne med henblik på at få det til at glide lettere ned. Det er sådan, spillereglerne er. Det er ikke usædvanligt, det Langeland Kommune gør – for det gør de alle vegne, siger han.

De seneste 10 år har der været fokus på at få mere for mindre i kommunerne – ikke mindst på grund af finanskrisen, påpeger Kurt Klaudi Klausen.

- Dengang i 2008 havde man en nedskæringsdagsorden, som man kaldte innovation. Og alle vidste samtidig, at det var besparelser. Det var som et kæmpestort skuespil, som alle kan gennemskue.

Han medgiver, at det ville være mere reelt eller ærligt, hvis kommunerne skelnede mellem effektiviseringer og besparelser. Men det ene behøver ikke udelukke det andet. Det er således Kurt Klaudi Klausens erfaring.

- Min vurdering er, at kommunerne faktisk har formået at lave effektiviseringer, som gør, at de kan få mere ud af de midler, de har. Det er ikke kun en historie om forfald. Der er baggrund for at sige effektiviseringer.

Annonce
- Min vurdering er, at kommunerne faktisk har formået at lave effektiviseringer, som gør, at de kan få mere ud af de midler, de har. Det er ikke kun en historie om forfald. Der er baggrund for at sige effektiviseringer.

Kurt Klaudi Klausen, professor

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Tulipanen ved rådhuset ramt af selvtægt: Fredag fejrer de frivillige skulptur-rensere, at de nu er færdige på rådhuspladsen

Leder For abonnenter

Lange dyretransporter til udlandet: Det er en svinsk behandling

Grise, køer, får og andre slagtedyr skal behandles ordentligt, mens de er i live - også selv om de på vej til slagteriet. Derfor er det på sin plads, at to fynske vognmandsfirmaer er blevet hevet i retten sammen med en række andre speditører og svinehandlere, fordi de ifølge anklageskriftet ikke har behandlet dyrene efter reglerne. Vognmændene har, som man kunne læse i avisen i sidste uge, overtrådt loven utallige gange. I alt rummer anklageskriftet mere end 1000 punkter, herunder mange hundrede overtrædelser af reglerne om, hvor lang tid dyr må transporteres på ladet af en lastvogn. I andre tilfælde er dyrene blevet stuvet alt for tæt sammen på lastvognene og har dermed ikke fået den mængde plads, som de skal ifølge loven. I atter andre tilfælde har vognmændene ikke afleveret de lovpligtige logbøger over transporterne, hvilket gør, at myndighederne ikke kan få indblik i, om de pågældende chauffører overhovedet har overholdt loven. Det er skamfuldt for vognmandsbranchen, at der er så mange brådne kar blandt medlemmerne. Og det er dobbelt skamfuldt, at disse medlemmer står bag så umådeligt mange overtrædelser af lovgivningen, som tilfældet er. Det er helt afgørende, at kontrollen med vognmændene bliver strammet. Det er et faktum, at antallet af dyretransporter har været kraftigt voksende i de seneste år; alene sidste år blev tæt på 15 millioner svin stuvet sammen på lastvogne og kørt ud af landet - så langt væk som til Italien og Bulgarien. Derfor er det nødvendigt at få langt bedre styr på transporterne, så myndighederne kan sikre sig, at dyrene ikke lider unødigt, mens de står på ladet af en lastvogn på vej gennem Europa. Det er, undskyld udtrykket, svinsk at udsætte dyr for den behandling, som en snes fynske og danske vognmænd har udsat dem for. Derfor er det godt, at vognmændene kommer for retten, så der kan blive statueret et eksempel. For dyrenes skyld. Og for vores egen morals skyld.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce