Annonce
Kerteminde

Byrådet gav grønt lys: Handicappede skal betale mere for mad på støttecentre

Tidligere betalte borgerne på kommunens støttecentre for råvarerprisen. For fremtiden skal borgerne betale de samlede udgifter - herunder de indirekte udgifter. Arkivfoto: Lasse Hansen
Torsdag gav byrådet grønt lys til, at kommunens handicappede skal betale mere for at få mad. Samtidigt skal borgerne også beslutte sig to dage før, om de vil spise med eller ej.

Nordøstfyn: For fremtiden skal beboerne på kommunens støttecentre til at undvære lidt flere penge til mad.

Det besluttede byrådet på torsdagens byrådsmøde.

De Konservative, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne - med undtagelse af Jens Arne Hansen - stemte for, mens De Radikale, Miljølisten, Enhedslisten og Jens Arne Hansen gik imod prisstigningen.

Den gennemsnitlige kostpris kommer for fremtiden til at ligge på 1865 kroner om måneden.

- Det er jo ikke dyrt for at kunne få fuld kost med tre måltider om dagen, sagde Britt Pedersen (S), udvalgsformand for ældre - og handicapudvalget.

Samtidigt understregede hun dog også, at der er beslutninger, der bliver taget i hendes udvalg for tiden, som gør ondt, fordi hun ved, at det rammer en særlig sårbare gruppe af borgere i kommunen.

- Det gør ondt på os, for det er også hjerteblod for os, påpegede hun.

Annonce

Jeg forstår det ikke i mit lille hoved, men mod embedsmænd kæmper selv politikere forgæves.

Jens Arne Hansen (S), byrådspolitiker i Kerteminde Kommune.

Bestem dig to dage før

Den kostmodel, der er valgt, betyder, at borgerne skal vælge til og fra på de samlede måltider per dag med et varsel på to døgn. Tidligere betalte borgerne for råvareprisen for den mad, der blev lavet. For fremtiden skal de betale for den indirekte udgift, der relaterer sig til at lave maden.

Ifølge De Radikales Sanne Stemann Knudsen, der var tilbage i byrådssalen efter sin orlov, vil denne beslutning også komme til at betyde, at man fjerner det socialpædagogiske arbejde, det er at gå ud og handle med borgerne.

- Det er jo fuldstændig afgørende for disse borgere at have denne livskvalitet, understregede hun.

- Det her er også borgere, hvor man ikke kan kræve, at de er i stand til at melde til eller fra to dage før, tilføjede hun.

- Det her gør mig modløs og gal, sagde Jens Arne Hansen (S), der undrede sig over, hvorfor kostpriserne ikke er opgjort i takster for de forskellige måltider.

Han er selv far til en datter, der bor på et støttecenter og fortalte, at hun ikke spiser morgenmad eller frokost på støttecentret, men kun har benyttet sig af at spise aftensmad.

- Nu skal hun så betale fuld pris. Jeg forstår det ikke i mit lille hoved, men mod embedsmænd kæmper selv politikere forgæves, fastslog han.

Hvad er der betalt for?

Jutta Lundqvist Nielsen (EL) gav Jens Arne Hansen ret i, at det er svært at gennemskue de tal, der er fremlagt.

- Folk har krav på at vide, hvad det er, de betaler for, sagde hun og understregede samtidigt, at hun godt er klar over, at udvalget sidder med en svær beslutning, fordi beslutningen påvirker mange borgere.

Borgmester Kasper E. Olesen (S) understregede, at der ikke var tale om en besparelse, fordi dette område allerede har fået tilført mange kroner.

- Det her er bare et område, der løber løbsk for os. Det er en landstendens, påpegede han og sagde henvendt til Sanne Stemann Knudsen, at det faktisk er de ture i supermarkederne, der koster, fordi der efterfølgende er bonner, der kræver tid at blive administreret.

- Så er jeg simpelthen nødt til at søge aktindsigt i de bonner, sagde Jens Arne Hansen og fortalte, at han havde erfaring for, at der har været vikarer, der ikke har kunnet lave mad, og derfor i stedet har købt pizzaer.

- Og hvem skal betale for de pizzaer? Det skal borgeren, pointerede han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Simone er bidt af boksning

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce