Annonce
Kerteminde

Kommunen slipper for at betale 100.000 kroner for huller til ny flagallé: Cityforeningen betaler hele gildet selv

Formand for Kerteminde Cityforening, Jonas Nielsen. Arkivfoto: Nils M. Svalebøg
Cityforeningen ønskede kommunens hjælp til at betale for 24 huller til byens nye flagallé, men kommunen synes, at det var for dyrt. Nu er der enighed om, at Cityforeningen betaler alle udgifter i forbindelse med alléen.

Kerteminde: Cityforeningen og Kerteminde Kommune er nået til enighed om, at foreningen finansierer hullerne til en ny flagallé.

Cityforeningen ville ellers have kommunal støtte i første omgang.

100.000 kroner. Så meget vurderede kommunen, at det kostede dem at lave 24 huller til en ny flagallé. Det var for dyrt, og derfor blev der i miljø-, natur- og teknikudvalget drøftet billigere alternativer på et møde i tirsdags. Nu er der fundet en løsning.

Cityforeningen har fået et tilbud på en privat entreprenør, som er billigere end kommunens budgettering. Derfor betaler de for udarbejdelsen af hullerne, og det er formand for Cityforeningen, Jonas Nielsen godt tilfreds med.

- Vi betaler for hele gildet, og det er vi blevet enige med kommunen om. Det er en fin og bedre løsning for alle parter.

Hvad prisen på hullerne bliver, vil han ikke oplyse.

- Det har vi aftalt at holde væk fra offentligheden, men vi har fået en rigtig godt tilbud.

Formanden glæder sig over, at byen nu får en ny flagallé. Det er planen, at den skal i brug allerede næste år.

- Den nye flagallé skal være klar til næste sæson, så vi skal bare være klar til påske

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce