Annonce
Odense

Kommunen sender sommerteater for børn på tur i forstæderne

Sophia Dyrby på to og et halvt år var helt vild med klovnen Jody. Foto: Kim Rune
Tre børneforestillinger turnerer med kommunal støtte i disse uger rundt et stykke væk fra Centrum.

I udkanten af den ret nye Cirkuspladsen i Bolbro står en sørgmunter klovn. Han spiller musik, laver tryllekunster og sætter en kunstig fugl fri. Omkring ham er 87 mennesker. Masser af børn med forældre og bedsteforældre. Vinden rasler blidt i løvet, og en gærdesmutte synger kortvarigt med fra sit skjul i krattet.

Klovnen optræder i en ordløs forestilling af en lille halv times varighed. Bagefter kommer børnene hen og tager billeder af den gamle klovn og spørger ham, hvor pipfuglen, han slap løs, fløj hen. Klovnen svarer beredvilligt på spørgsmålene og kaster lidt glimmer, som de kan tage med hjem, ud over børnene.

Baggrundsstøjen fra trafikken og byggearbejdet i den nærliggende Gartnerbyen, bliver hørbar igen. Eller har måske været det hele tiden, men det er først nu, vi registrerer det.

Klovnen hedder Jody, og han optræder i Det Mindste Cirkus. Inden i klovnen er skuespilleren Arne Bjørk. Eller måske snarere mennesket Arne Bjørk.

- Figuren er den naive mand, der er inde i mig, som Arne Bjørk udtrykker det.

Annonce

Her kan I se sommerteater

Sommerteater i forstæderne fortsætter i denne og de næste to uger - og det er ganske gratis.

I denne uge på Cirkuspladsen i Bolbro:

Onsdag kl. 10 og 12: Teater Gyda med forestillingen "Babusjka".

Torsdag kl. 10 og 12: Det dansk-tjekkiske dukketeater Svanen med eventyret "Kejserens Nye Klæder".

I næste uge i gården bag Dalum Bibliotek:

Tirsdag kl. 11 og 14: "Det Mindste Cirkus" med klovnen Jody.

Onsdag kl. 11 og 14: Teater Gyda med forestillingen "Babusjka".

Torsdag kl. 11 og 14: Det dansk-tjekkiske dukketeater Svanen med eventyret "Kejserens Nye Klæder".

I uge 30 i Vollsmose Kulturhus:

Tirsdag kl. 11 og 14: "Det Mindste Cirkus" med klovnen Jody.

Onsdag kl. 11 og 14: Teater Gyda med forestillingen "Babusjka".

Torsdag kl. 11 og 14: Det dansk-tjekkiske dukketeater Svanen med eventyret "Kejserens Nye Klæder".

I forstæderne

Rutinerede odenseanere vil utvivlsomt kende klovnen Jody fra Møntergården, hvor han i det unikke gårdmiljø har optrådt sommer efter sommer i årtier. Men nu er han pludselig på Cirkuspladsen i Bolbro. I sidste uge var han ved Blangstedgård og i de næste uger kan man møde ham i Dalum og Vollsmose.

Det Mindste Cirkus og to andre børneforestillinger er af By- og Kulturforvaltningen sendt på miniturné under overskriften: Sommerteater i forstæderne. Og det har Arne Bjørk det fint med:

- Sådan en forestilling må aldrig blive rutine, og et nyt sted og nye mennesker gør ikke noget, siger han, da forestillingen er slut, og der ikke længere er glade børn, men blot en journalist, til at spille spørgsmål.

- Forestillingen er et lille minimalistisk rum, alle kan gå ind i, siger Arne Bjørk, som har fokus på to ting: Poesi og langsommelighed - noget, han synes, er en mangelvare i disse moderne tider. Arne Bjørk noterer sig med tilfredshed, at der både er nye ansigter, men også stamgæster fra årene på Møntergården, blandt publikum.

Et poetisk rum

Livlige og nysgerrige Sophia Dyrby på to og et halvt år er en af dem, der har været henne for at hilse på klovnen Jody efter forestillingen. Hendes bedstemor Susan Dyrby har taget et billede af Jody og den lille Sophia.

- Det er alletiders, at det kommer ud i lokalområderne, siger Susan Dyrby, der bor ganske tæt på Cirkuspladsen og har læst om forestillingen i både ugeavis og på lokale, sociale medier.

Det er også Arne Bjørks opfattelse, at der gøres meget for at reklamere for, at forestillingerne kommer ud lokalt.

For ham betyder det ikke så meget, hvor han spiller henne. Bare publikum, børn som voksne, vil med på en lille tur ind i et poetisk rum uden for tiden, er manden inde i den sørgmuntre klovn, Jody, glad.

Klovnen Jody alias Arne Bjørk som violinist med vanskeligheder. Foto: Kim Rune
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce