Annonce
Odense

Kommunen sender Erik Schmidts sag i landsretten

  • Landsretten skal tage stilling til, om Erik Schmidt må føre sag mod Odense Kommune.

Odense: I april fik lærer Erik Schmidt byrettens ord for, at han må trække kommunen i retten for, hvad han kalder en uretmæssig advarsel.

Odense Kommune har nu valgt at kære den kendelse og vil have landsretten til at se på sagen, der stammer helt tilbage fra april 2014.

Afdelingen for personalejura under Borgmesterforvaltningen er meget fåmælte om baggrunden for kæringen.

- Det er jo en personalesag, så vi kan ikke sige så meget. Men vi kan jo konstatere, at det var en to-et afgørelse i byretten, hvor det var de to med-dommere, der stemte for, mens retsformanden var imod. Derfor mener vi, at der er grundlag for en landsretssag, siger Marianne Byldenvalg, chefkonsulent i Odense Kommune.

Hun vil ikke svare på, hvad Erik Schmidt-sagen indtil nu har kostet kommunen, men Danmarks Lærerforning har i via en aktindsigt opgjort, at kommunen allerede nu har brugt over 200.000 kroner på sagen.

Erik Schmidts og Danmarks Lærerforenings advokat, Peter Breum, er ikke overrasket over, at kommunen har valgt at gå videre med sagen.

- Det kom ikke bag på os. KL's jurister accepterer aldrig et nederlag. Vi synes selvfølgelig, det er ærgerligt, fordi det forsinker sagen yderligere, siger Peter Breum, der forudser, at landsretten skal bruge tre-fire måneder på at afgøre sagen .

Annonce

Tjenestelig samtale

Kort sagt mener Odense Kommune ikke, at Erik Schmidt overhovedet kan få prøvet sin sag ved retten, fordi han var fratrådt på det tidspunkt, han fik advarslen, og det er kun det spørgsmål, landsretten skal tage stilling til. Ikke om advarslen var uretmæssig.

Erik Schmidt var i 34 år lærer på Agedrup Skole, inden han sagde op i maj 2014.

Forud for opsigelsen havde han været til tjenestelig samtale, og kort tid efter opsigelsen modtog han en advarsel, hvor der blandt andet stod: "Ledelsen opfatter, at du er meget negativ over for de forandringer, Agedrup Skole er i lige nu. (... ) du har negative holdninger og synspunkter. Det opleves også, at du er med til at piske en negativ stemning op i personalegruppen."

Kritisk på et møde

Baggrunden for både samtalen og advarslen var et personalemøde i april 2014, hvor Erik Schmidt havde været kritisk over for ledelsen og over for den nye skolereform.

Erik Schmidt og hans fagforening, Danmarks Lærerforening, forsøgte herefter uden held at få sagen belyst. Først ved en tjenestelig undersøgelse, som kommunen ikke ønskede at medvirke i, og siden i et civilt søgsmål.

Det er Danmarks Lærerforening (DLF), der har anlagt sagen mod Odense Kommune.

Det har ikke været muligt at træffe Erik Schmidt til en kommentar, men til Folkeskolen.dk siger han:

- Det er over to år siden, og vi er ikke engang kommet i gang med selve sagen. Og det er jo klart, at jo længere tid, der går, des vanskeligere bliver det at huske, hvem der har sagt hvad, og hvordan det er blevet sagt", siger Schmidt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce