Annonce
Odense

Kommunen sender Erik Schmidts sag i landsretten

  • Landsretten skal tage stilling til, om Erik Schmidt må føre sag mod Odense Kommune.

Odense: I april fik lærer Erik Schmidt byrettens ord for, at han må trække kommunen i retten for, hvad han kalder en uretmæssig advarsel.

Odense Kommune har nu valgt at kære den kendelse og vil have landsretten til at se på sagen, der stammer helt tilbage fra april 2014.

Afdelingen for personalejura under Borgmesterforvaltningen er meget fåmælte om baggrunden for kæringen.

- Det er jo en personalesag, så vi kan ikke sige så meget. Men vi kan jo konstatere, at det var en to-et afgørelse i byretten, hvor det var de to med-dommere, der stemte for, mens retsformanden var imod. Derfor mener vi, at der er grundlag for en landsretssag, siger Marianne Byldenvalg, chefkonsulent i Odense Kommune.

Hun vil ikke svare på, hvad Erik Schmidt-sagen indtil nu har kostet kommunen, men Danmarks Lærerforning har i via en aktindsigt opgjort, at kommunen allerede nu har brugt over 200.000 kroner på sagen.

Erik Schmidts og Danmarks Lærerforenings advokat, Peter Breum, er ikke overrasket over, at kommunen har valgt at gå videre med sagen.

- Det kom ikke bag på os. KL's jurister accepterer aldrig et nederlag. Vi synes selvfølgelig, det er ærgerligt, fordi det forsinker sagen yderligere, siger Peter Breum, der forudser, at landsretten skal bruge tre-fire måneder på at afgøre sagen .

Annonce

Tjenestelig samtale

Kort sagt mener Odense Kommune ikke, at Erik Schmidt overhovedet kan få prøvet sin sag ved retten, fordi han var fratrådt på det tidspunkt, han fik advarslen, og det er kun det spørgsmål, landsretten skal tage stilling til. Ikke om advarslen var uretmæssig.

Erik Schmidt var i 34 år lærer på Agedrup Skole, inden han sagde op i maj 2014.

Forud for opsigelsen havde han været til tjenestelig samtale, og kort tid efter opsigelsen modtog han en advarsel, hvor der blandt andet stod: "Ledelsen opfatter, at du er meget negativ over for de forandringer, Agedrup Skole er i lige nu. (... ) du har negative holdninger og synspunkter. Det opleves også, at du er med til at piske en negativ stemning op i personalegruppen."

Kritisk på et møde

Baggrunden for både samtalen og advarslen var et personalemøde i april 2014, hvor Erik Schmidt havde været kritisk over for ledelsen og over for den nye skolereform.

Erik Schmidt og hans fagforening, Danmarks Lærerforening, forsøgte herefter uden held at få sagen belyst. Først ved en tjenestelig undersøgelse, som kommunen ikke ønskede at medvirke i, og siden i et civilt søgsmål.

Det er Danmarks Lærerforening (DLF), der har anlagt sagen mod Odense Kommune.

Det har ikke været muligt at træffe Erik Schmidt til en kommentar, men til Folkeskolen.dk siger han:

- Det er over to år siden, og vi er ikke engang kommet i gang med selve sagen. Og det er jo klart, at jo længere tid, der går, des vanskeligere bliver det at huske, hvem der har sagt hvad, og hvordan det er blevet sagt", siger Schmidt.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

April 1960: Gadegennembrud i Nørregade

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Fyn

Sådan har corona ramt Fyn: Få overblikket over de nyeste tal fra myndighederne

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Nordfyn

Den sidste vinder i avisens kampagne er fundet: Lone har købt havegrej og dagligvarer i Otterup

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce