Annonce
Kerteminde

Kommunen politianmelder læk: Hvem i byrådet kan ikke holde mund?

Der er 25 medlemmer af byrådet i Kerteminde. Arkivfoto
Kerteminde Kommune har anmeldt et byrådsmedlem til politiet for at have brudt sin tavshedspligt.

Kerteminde: Hvem i byrådet var det, der afslørede, at kommunen forhandlede med golfdirektør Jesper Schmitz om salget af Nordre Havnekaj?

Det er der blevet spekuleret en del over på rådhuset i Kerteminde.

Forhandlingerne om salget af Nordre Havnekaj foregik nemlig i dybeste hemmelighed.

Alligevel slap oplysninger ud, og blandt andet Fyens Stiftstidende kunne fortælle, hvem der havde budt, førend forhandlingerne var færdige.

Ifølge kommunaldirektør Tim Jeppesen, er det et klart brud på politikernes tavshedspligt, og sagen er derfor blevet politianmeldt.

- De oplysninger er fortrolige og kun givet til en begrænset kreds, siger Tim Jeppesen.

Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i politianmeldelsen, hvor der står:

- Det er Kerteminde Kommunes opfattelse, at et byrådsmedlem har overtrådt tavshedspligten jf. § 27 i forvaltningsloven jf. § 152 i straffeloven ved at oplyse detaljer fra fortroligt materiale, inkl tilbudte pris og navn på tilbudsgiver på storparcellen på Nordre Havnekaj i Kerteminde. Oplysningerne er tilgået personer udenfor den kreds af personer, som de fortrolige oplysninger kunne deles med.

Annonce

Strengt fortroligt

Politianmeldelsen er seks sider lang, og i den gennemgår Kerteminde Kommunen nøje tidsforløbet i sagen.

Storparcellen på Nordre Havnekaj var udbudt med deadline for bud indtil 2. september, og allerede samme dag blev byrådet orienteret.

Oplysningerne om, hvem der havde budt, og hvor meget der var blevet budt, var "strengt fortroligt" og både kommunaldirektøren og chefjurist Leif Hansen indskærpede overfor byrådsmedlemmerne, at de havde tavshedspligt.

Faktisk var materialet så fortroligt, at det ikke blev delt ud til byrådets medlemmer. De fik kun lov til at besigtige det på rådhuset efter aftale.

Oplysningerne slap ud

Efter at have vurderet tilbuddene besluttede byrådet 18. september på et lukket møde at fortsætte forhandlingerne om salget af Nordre Havnekaj med den ene af tilbudsgiverne; Jesper Schmitz fra selskabet Milestone DG.

På et eller andet tidspunkt er oplysningerne om, hvem byrådet forhandler med, sluppet ud, for ifølge politianmeldelsen henvender et byrådsmedlem sig til kommunaldirektøren først i oktober og fortæller, at vedkommende i en forretning i Kerteminde har fået at vide, at ejeren af forretningen kendte til forhandlingerne med Jesper Schmitz.

- Oplysningerne omhandlede både tilbudspris og tilbudsgivers navn. Den forretningsdrivende kunne oplyse den korrekte tilbudspris og navnet på tilbudsgiveren, står der i politianmeldelsen.

Jesper Schmitz står frem

Oplysningerne når også frem til Fyens Stiftstidende, der 15. oktober bringer et stort interview med Jesper Schmitz, hvor han fortæller om sine planer for Nordre Havnekaj.

Fyens Stiftstidende undlader at nævne, hvilken pris Jesper Schmitz i første omgang har budt for Nordre Havnekaj.

Det holder ikke den tidligere kommunaldirektør og flittige læserbrevsskribent Carsten Møller tilbage. Han har også hørt rygterne, der florerer i byen, og 23. oktober afslører han i et læserbrev i Fyens Stiftstidende, at han "på vandrørene" har hørt, at buddet er på 6,5 millioner kroner.

- En pris, som ikke tidligere har været oplyst, men som fremgik af den tidligere omtalte forretningsdrivendes oplysninger fra det ukendte byrådsmedlem, skriver kommunaldirektøren i politianmeldelsen. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt kommunen har en idé om, hvem der har brudt deres tavshedspligt.

- Tror du, det vil lykkes at opklare, hvem der har lækket oplysningerne?

- Det gider jeg ikke spekulerer i, for det er op til politiet, siger Tim Jeppesen.

Fyens Stiftstidende har været i kontakt med Fyns Politi, der bekræfter, at de har modtaget anmeldelse, men ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nødblus satte redningsaktion i gang

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce