Annonce
Middelfart

Kommunen genbruger 65.000 mursten: Gammel gård i Båring kan ende som nye huse i Middelfart

Middelfart Kommune er ved at få revet gården på Middelfartvej 76 i Båring ned for at skabe plads til en ny udstykning. Man regner med at kunne genbruge mindst 65.000 mursten fra gården. Foto: Peter Leth-Larsen

Middelfart Kommune genbruger 65.000 mursten fra nedrivning i forbindelse med udstykning og sparer kloden for mindst 30 ton CO2.

Båring: Middelfart Kommune fortsætter støtten til den erklærede omstilling til cirkulær økonomi og genbruger nu mindst 65.000 mursten fra en landbrugsejendom. Stenene skal formentlig bruges til Civicas kommende byggeri på Falstersvej og sparer kloden for mindst 30 tons CO2.

Det er ikke første gang, at kommunen viser vejen for mere genbrug og cirkulær økonomi. Sidste år lykkedes det at genbruge 17.500 sten, da Bro Missionshus blev revet ned. Historien gik land og rige rundt, da de gule sten efterfølgende blev brugt til en udvidelse af værtshuset Guldkronen i Middelfart.

Middelfart Kommune overtog gården på Middelfartvej 76 i 2017 og den tilhørende jord for at bane vej for en udstykning, der kan rumme op mod 100 boliger. Det lå allerede fra starten fast, at gården var i så ringe forfatning, at den skulle rives ned. Den opgave er entreprenørfirmaet Hvillum nu gået i gang med efter at have vundet licitationen blandt fem indbudte.

Kommunens arkitekt Kristian Kipp forventer, at opgaven, der løber op i et par millioner kroner, er tilendebragt i løbet af tre-fire måneder. Mens man formåede at genbruge 90 procent af stenene fra Bro Missionshus, er genanvendeligheden i Båring på cirka 50 procent.

Det skyldes både at nedrivningen i Båring er mange gange større, men også at de mange gårdlænger er muret med flere forskellige mørteltyper, der kræver en mere hårdhændet afrensning. Hvor murstenene fra missionshuset uden besvær kunne håndafrenses på stedet, så skal der i projektet i Båring anvendes større og flere maskiner, det giver et større spild, men det er ifølge Kristian Kipp den eneste rationelle måde at gøre det på i dette langt større projekt.

Annonce
Nedrivningsfimaet tog i sidste uge hul på den indvendige del. Foto: Peter Leth-Larsen

Gamle mursten er moderne

I første omgang ryger murstenene gennem en grovrensemaskine. De køres efterfølgende til firmaet Gamle Mursten i Svendborg, hvor stenene finrenses, stables på paller og får byggebranchens CE-stempel som godkendt byggemateriale.

De forventes at kunne sælges til markedsprisen, som i øjeblikket er på mellem fire og ni kroner per sten.

- Mange kommuner og private bygherrer vil gerne støtte den grønne omstilling og bygge med genbrugssten, så der er en voldsom efterspørgsel efter dem i øjeblikket, og vi er allerede i dialog med Civica, som overvejer at købe vores sten til deres bæredygtige nybyggeri ved Falstersvej i Middelfart, fortæller Kristian Kipp.

Næste store nedrivningsopgave er den forfaldne Udby Kro, som kommunen købte for et par år siden med henblik på at omdanne til to byggegrunde.

- Det går vi i gang med om kort tid, men miljøundersøgelser af byggeriet har her vist, at genbrug af murstenene her ikke er oplagt, fordi flere af stenene er forurenede, fortæller Kristian Kipp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom nu, Mette F.: Hold dit løfte

Det er godt, at regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste måned blev enige om en ny økonomisk aftale, der tilfører 2,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne i 2020. Det er også fint, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af denne uge sendte millioner af kroner ud til en række af landets vanskeligt stillede kommuner. Og dejligt, at man desforuden har besluttet at sløjfe det rigide omprioriteringsbidrag. De mange skattemillioner, som regeringen har drysset ud med mild hånd i den seneste tid, ændrer imidlertid ikke på, at der er noget rivravruskende galt i Danmark, som Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, formulerede det på et byrådsmøde tidligere på ugen. For der er stadig uhyre store forskelle på den service, som landets rige og fattige kommuner tilbyder deres borgere. Derfor er det påtrængende, at regeringen får gennemført en ny udligningsreform. Den nuværende socialdemokratiske regering har varslet, at det vil ske, men det gjorde den foregående Venstre-ledede regering såmænd også – uden at det skete. Derfor er det tilsyneladende nødvendigt at holde statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nikolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og alle andre ansvarlige ministre fast på, at der skal ske ændringer i udligningen mellem kommunerne. For det dur ikke, at eksempelvis rige kommuner i Nordsjælland kan hente ekstra millioner i hjem til pengetankene på grund af teknikaliteter i lovgivningen, mens fattige landkommuner skal skære i budgetterne. Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde ... budgetforligene er faldet på plads de seneste dage; nogle steder med smalle forlig, andre steder med bred opbakning eller endog i fuld enighed. Alle steder har budgetlægningen dog krævet benhårde prioriteringer og fravalg, blandt andet fordi udligningsordningen stadig ikke er ændret. Derfor er det ikke nok, at regeringen har varslet en ny udligningsreform. Den skal også holde løftet.

Annonce