Annonce
Middelfart

Kommunen genbruger 65.000 mursten: Gammel gård i Båring kan ende som nye huse i Middelfart

Middelfart Kommune er ved at få revet gården på Middelfartvej 76 i Båring ned for at skabe plads til en ny udstykning. Man regner med at kunne genbruge mindst 65.000 mursten fra gården. Foto: Peter Leth-Larsen

Middelfart Kommune genbruger 65.000 mursten fra nedrivning i forbindelse med udstykning og sparer kloden for mindst 30 ton CO2.

Båring: Middelfart Kommune fortsætter støtten til den erklærede omstilling til cirkulær økonomi og genbruger nu mindst 65.000 mursten fra en landbrugsejendom. Stenene skal formentlig bruges til Civicas kommende byggeri på Falstersvej og sparer kloden for mindst 30 tons CO2.

Det er ikke første gang, at kommunen viser vejen for mere genbrug og cirkulær økonomi. Sidste år lykkedes det at genbruge 17.500 sten, da Bro Missionshus blev revet ned. Historien gik land og rige rundt, da de gule sten efterfølgende blev brugt til en udvidelse af værtshuset Guldkronen i Middelfart.

Middelfart Kommune overtog gården på Middelfartvej 76 i 2017 og den tilhørende jord for at bane vej for en udstykning, der kan rumme op mod 100 boliger. Det lå allerede fra starten fast, at gården var i så ringe forfatning, at den skulle rives ned. Den opgave er entreprenørfirmaet Hvillum nu gået i gang med efter at have vundet licitationen blandt fem indbudte.

Kommunens arkitekt Kristian Kipp forventer, at opgaven, der løber op i et par millioner kroner, er tilendebragt i løbet af tre-fire måneder. Mens man formåede at genbruge 90 procent af stenene fra Bro Missionshus, er genanvendeligheden i Båring på cirka 50 procent.

Det skyldes både at nedrivningen i Båring er mange gange større, men også at de mange gårdlænger er muret med flere forskellige mørteltyper, der kræver en mere hårdhændet afrensning. Hvor murstenene fra missionshuset uden besvær kunne håndafrenses på stedet, så skal der i projektet i Båring anvendes større og flere maskiner, det giver et større spild, men det er ifølge Kristian Kipp den eneste rationelle måde at gøre det på i dette langt større projekt.

Annonce
Nedrivningsfimaet tog i sidste uge hul på den indvendige del. Foto: Peter Leth-Larsen

Gamle mursten er moderne

I første omgang ryger murstenene gennem en grovrensemaskine. De køres efterfølgende til firmaet Gamle Mursten i Svendborg, hvor stenene finrenses, stables på paller og får byggebranchens CE-stempel som godkendt byggemateriale.

De forventes at kunne sælges til markedsprisen, som i øjeblikket er på mellem fire og ni kroner per sten.

- Mange kommuner og private bygherrer vil gerne støtte den grønne omstilling og bygge med genbrugssten, så der er en voldsom efterspørgsel efter dem i øjeblikket, og vi er allerede i dialog med Civica, som overvejer at købe vores sten til deres bæredygtige nybyggeri ved Falstersvej i Middelfart, fortæller Kristian Kipp.

Næste store nedrivningsopgave er den forfaldne Udby Kro, som kommunen købte for et par år siden med henblik på at omdanne til to byggegrunde.

- Det går vi i gang med om kort tid, men miljøundersøgelser af byggeriet har her vist, at genbrug af murstenene her ikke er oplagt, fordi flere af stenene er forurenede, fortæller Kristian Kipp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kemisagen: Odense Kommune har været absurd langmodig

Det er overraskende og opsigtsvækkende, at der stadig ikke findes en plan for, hvordan de efterladte kemikalier fra den krakkede virksomhed Printline i det nordøstlige Odense vil blive bortskaffet. Overraskende, fordi problemet har været kendt i årevis. Opsigtsvækkende, fordi kommunen har udvist en helt absurd langmodighed med ejeren af den industribygning, hvori kemikalierne opbevares. Realiteten er, at der siden 2016 – nu skriver vi som bekendt 2020 – har stået tonsvis af kemikalier i en erhvervsejendom beliggende tæt ved et boligkvarter i Seden. Til overflod er der, som avisen beskriver i dag, øjensynligt ikke udsigt til, at kemikalierne kommer væk foreløbig. Det bør Odense Kommune ærlig talt håndtere bedre. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er Odense Kommunes skyld, at kemikalierne står, hvor de står. Ansvaret er først og fremmest Printlines, for man burde, da konkursen nærmede sig, have afsat midler fra virksomhedens side til at få bortskaffet kemikalierne. Det havde ethvert moralsk ansvarligt firma gjort. Det gjorde Printline bare ikke. Og det gjorde Seden Ejendomsinvest, der ejer den pågældende industribygning, heller ikke. Det er ryggesløst. Der er overhovedet ingen tvivl om, at det direkte ansvar for, at kemikalierne ryddes på forsvarlig vis, hviler på de to private virksomheder. Odense Kommune har imidlertid et ansvar for borgerne i området, og derfor er det på sin plads, at kommunen påtager sig opgaven med at få ryddet grunden for de mange ton kemikalier, herunder stærke koncentrationer af salpetersyre og svovlsyre. Også selv om kommunen ikke mener, at "der er en overhængende miljørisiko ved opbevaringen af kemikalierne", sådan som en kontorchef i Odense Kommune forklarer i dagens avis. Regningen må man efterfølgende få kradset ind fra de ansvarlige virksomheder. Sagen bør give myndighederne anledning til at gennemtænke, hvordan man skærper kravene til virksomheder, der anvender eller opbevarer kemikalier. For sådanne virksomheder skal drives ansvarligt. Også i Seden.

Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];