Annonce
Kerteminde

Kommunen afviser regelrytteri i shelter-sag: - Vi skal følge de afgørelser, som Planklagenævnet træffer

Michael Frej Paulsen og hans kone Louise har fået at vide af Kerteminde Kommune, at de skal fjerne den shelter, de har bygget. Arkivfoto: Jakob Ebbekær Andersen
Michael Frej Paulsen og hans kone Louise har fået at vide, at de skal fjerne den shelter, de har opført. Parret forstår ikke kommunens afgørelse. Kerteminde Kommune anbefaler, at parret benytter sig af deres klagemulighed.

Sibrien: Michael Frej Paulsen og hans kone Louise har fået besked på at fjerne deres nye shelter.

Det fortalte de i Fyens Stiftstidende 1. december.

Parret synes ikke, at deres shelter er til gene for nogen og føler, at Kerteminde Kommune har set sig sur på dem, og de føler sig ramt af regelrytteri.

Da vi bragte artiklen, var det ikke lykkes os at få fat i Kerteminde Kommune.

Det er det nu.

Søren Ravn Nielsen, der er leder af Kerteminde Kommunes erhvervsafdeling, som står for at behandle byggesager, afviser, at der er tale om regelrytteri i forbindelse med shelter-sagen.

Han fortæller, at ifølge Planlovens Landzoneadministrations regler må man ikke opføre bebyggelse, som ikke står i tilknytning til eksisterende bebyggelsesarealer.

Det ni kvadramter, store shelter, som parret har opført, før de reelt fik tilladelse til det, ligger 100 meter fra bebyggelsen, og det kræver en landzonetilladelse, og at den er offentlig tilgængelighed, forklarer han.

Den tilladelse kunne Louise og Michael Frej Paulsen ikke umiddelbart få, fordi der var én nabo, der ikke var så begejstret for, at shelteret blev bygget.

- Og vi skal tage hensyn til naboer, understreger han.

- Vi skal følge de afgørelser, som Planklagenævnet træffer, og her følger Kerteminde Kommune reglerne for shelters, og man må ikke give tilladelse til private shelters, konkluderer han.

- Shelters skal opføres i forbindelse med noget rekreativt, og så alle kan kunne bruge dem - så som skoler, institutioner og turister, men når der er én nabo, som ikke er så begejstret, skal vi tage hensyn til det. Derfor fik parret et afslag. Det fremgår også af den afgørelse, de har fået tilsendt, forklarer han.

Søren Ravn Nielsen anbefaler, at når man som borger føler sig uretfærdigt behandlet over en afgørelse, bør man klage - i denne situationen til Planklagenævnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce