Annonce
Kerteminde

Kommunen afviser regelrytteri i shelter-sag: - Vi skal følge de afgørelser, som Planklagenævnet træffer

Michael Frej Paulsen og hans kone Louise har fået at vide af Kerteminde Kommune, at de skal fjerne den shelter, de har bygget. Arkivfoto: Jakob Ebbekær Andersen
Michael Frej Paulsen og hans kone Louise har fået at vide, at de skal fjerne den shelter, de har opført. Parret forstår ikke kommunens afgørelse. Kerteminde Kommune anbefaler, at parret benytter sig af deres klagemulighed.

Sibrien: Michael Frej Paulsen og hans kone Louise har fået besked på at fjerne deres nye shelter.

Det fortalte de i Fyens Stiftstidende 1. december.

Parret synes ikke, at deres shelter er til gene for nogen og føler, at Kerteminde Kommune har set sig sur på dem, og de føler sig ramt af regelrytteri.

Da vi bragte artiklen, var det ikke lykkes os at få fat i Kerteminde Kommune.

Det er det nu.

Søren Ravn Nielsen, der er leder af Kerteminde Kommunes erhvervsafdeling, som står for at behandle byggesager, afviser, at der er tale om regelrytteri i forbindelse med shelter-sagen.

Han fortæller, at ifølge Planlovens Landzoneadministrations regler må man ikke opføre bebyggelse, som ikke står i tilknytning til eksisterende bebyggelsesarealer.

Det ni kvadramter, store shelter, som parret har opført, før de reelt fik tilladelse til det, ligger 100 meter fra bebyggelsen, og det kræver en landzonetilladelse, og at den er offentlig tilgængelighed, forklarer han.

Den tilladelse kunne Louise og Michael Frej Paulsen ikke umiddelbart få, fordi der var én nabo, der ikke var så begejstret for, at shelteret blev bygget.

- Og vi skal tage hensyn til naboer, understreger han.

- Vi skal følge de afgørelser, som Planklagenævnet træffer, og her følger Kerteminde Kommune reglerne for shelters, og man må ikke give tilladelse til private shelters, konkluderer han.

- Shelters skal opføres i forbindelse med noget rekreativt, og så alle kan kunne bruge dem - så som skoler, institutioner og turister, men når der er én nabo, som ikke er så begejstret, skal vi tage hensyn til det. Derfor fik parret et afslag. Det fremgår også af den afgørelse, de har fået tilsendt, forklarer han.

Søren Ravn Nielsen anbefaler, at når man som borger føler sig uretfærdigt behandlet over en afgørelse, bør man klage - i denne situationen til Planklagenævnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce