Annonce
Indland

Kommune vil forlænge etårige budgetaftaler med regeringen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Giv os flerårige budgetaftaler og mere fleksible rammer, lyder det i forslag, der drøftes på kommunetopmøde.

Der er milliarder af kroner på spil, når kommuner og regering hvert forår indleder den rituelle stammedans om næste års økonomi.

Efter intense forhandlinger lykkes det som regel at lande en aftale før sommerferien, og der trykkes hånd foran glasdøren i Finansministeriet.

Men det er på tide at ændre spillereglerne, lyder det fra byrådet i Helsingør Kommune.

Kommunen har et forslag med under armen, som torsdag vil blive drøftet ved det årlige kommunetopmøde i Aalborg.

- Vi arbejder med et længere sigte end ét år, og derfor foreslår vi flerårige budgetaftaler, siger viceborgmester Henrik Møller (S), der fremlægger forslaget på vegne af byrådet i Helsingør Kommune.

Det vil ifølge Henrik Møller give kommunerne et bedre overblik og bedre mulighed for at planlægge, hvis man arbejder med en horisont på eksempelvis to eller fire år.

- Det vil give os mulighed for at tænke mere langsigtet, siger Henrik Møller og nævner et eksempel fra hjemkommunen:

- Det budget, vi har vedtaget i efteråret, skal vi nu i gang med at finde besparelser i.

- Hvis vi havde haft et lidt længere sigte, så havde vi haft nogle muligheder for at sætte ting i værk, som ikke ville virke så panikagtige.

Forslaget fra Helsingør vil også gøre det muligt at bryde udgiftsrammen, når det gælder eksempelvis investeringer i klimatilpasning eller tiltag, der kan øge beskæftigelsen.

- Hvis vi ansætter fem medarbejdere ekstra til at hjælpe folk i beskæftigelse, så straffes vi for det i forhold til driftsrammen for serviceudgifter. Også selv om det er en kæmpe samfundsmæssig gevinst, siger han.

Forslaget kommer på et tidspunkt, hvor budgetloven skal revideres. Det er den lov, der regulerer rammerne for kommunernes økonomi.

Kommunernes formand, Jacob Bundsgaard (S), er enig i, at der er behov for mere fleksible spilleregler.

- Vi efterlyser mindre snævre rammer og mere fleksibilitet hen over årene, så vi kan planlægge i et længere tidsperspektiv, end det er tilfældet i dag, hvor vi jo er styret af etårige budgetrammer, siger han.

Men forslaget vil næppe blive mødt med klapsalver af regeringen, spår chefforsker Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Nogle af de her elementer vil uden tvivl være positive for kommunerne. Men det vil gøre det sværere for regeringen at holde styr på kommunerne, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce