Annonce
Nyborg

Kommune tilstår: Tip til Skat var ulovligt

Kontrolgruppe sendte personoplysninger i en mail, der rettede en ubegrundet mistanke mod den somaliske familien Hussein. Foto: Michael Bager
Udvisningstruet somalisk familie og gymnasierektor får nu en skriftlig undskyldning for en grundløs indberetning til Skat af en donation på 125.000 kroner.

Nyborg: Det var ulovligt at tippe Skat om en donation på 125.000 kroner til en udvisningstruet somalisk familie i Nyborg.

Det erkender Nyborg Kommune nu selv i et intern juridisk notat den opsigtsvækkende sag.

Tippet til Skat kom som en mail fra en særlig kommunal kontrolgruppe, der undersøger anmeldelser og mistænker om socialt bedrageri og skattesvindel.

En medarbejder i den særlige kontrolgruppe valgte alene på baggrund af en avisartikel om gymnasierektor Henrik Vestergaard Stokholms donation af en hæderspris til en indsamling til fordel for den somaliske familie, at orientere Skat.

Og samtidig stille spørgsmålet: "Skal far/mor ikke betale skat af disse gaver på kroner 125.000???"

Annonce

Ingen begrundet mistanke

Af notatet, hvor forvaltningen i Nyborg Kommune redegør for den interne juridiske vurdering af sagen, fremgår det, at "kontrolgruppen med deres henvendelse til Skat ikke har handlet i overensstemmelse med reglerne for behandling af personoplysninger (...) fordi der ved henvendelsen til Skat ikke forelå en begrundet mistanke om en lovovertrædelse".

Mailen til Skat indeholdt personoplysninger om både den somaliske familie og rektor Henrik Vestergaard Stokholm.

Den slags er omfattet af databeskyttelsesloven og EU's persondataforordning. Og da Nyborg Kommunes særlige kontrolgruppe ikke havde noget som helst grundlag for at mistænke den somaliske familie - eller Henrik Vestergaard Stokholm - var henvendelsen til Skat ulovlig.

Skriftlig undskyldning

Nyborg Kommune har i en tidligere redegørelse om sagen påpeget, at det var "en fejlvurdering", der førte til den særlige kontrolgruppes henvendelse til Skat. Det understreger det nye juridiske notat også.

Notatet anbefaler samtidig, at den somaliske familie og Henrik Vestergaard Stokholm får tilsendt et brev, hvor "der gives en skriftlig beklagelse af forløbet".

Det har ikke været muligt at få kommunaldirektør Lars Svenningsens kommentar til konsekvenserne af Nyborg Kommunes erkendte lovbrud.

Men pressechef Lone Mørup Mikaelsen oplyser, at sagen vil blive meldt til Datatilsynet, og at kommunens afdeling for datasikkerhed vil udarbejde en orientering til byrådet.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce