Annonce
Nyborg

Kommune indleder samarbejde med Det Grønlandske Hus

Direktør Marianne Stentebjerg er øverste ansvarlig for blandt andet social- og beskæftigelsesområdet i Nyborg Kommune. Foto: Kasper Riggelsen
Forleden stillede 22-årige Pilutaq Hendriksen sig frem og fortalte om sin oplevelse af mødet med danskerne og det danske system, efter at han flyttede til Nyborg som 16-årig. Selv mener han ikke at have fået den hjælp, han har brug for. Direktør i Nyborg Kommune, Marianne Stentebjerg, svarer på spørgsmål i sagen.
Annonce

- Når man læser Pilutaq Hendriksens historie, så efterlader det et indtryk af en sagsbehandling, hvor der ikke bliver lyttet til den enkelte, hvor der i nogle tilfælde bliver talt forbi hinanden, og hvor der ikke bliver fulgt op på aftaler. Hvilke tanker sætter det i gang hos dig?

- En ting er hans egen oplevelse af tingene, som jeg respekterer. Noget andet er, hvordan vi som kommune har håndteret den pågældende sag. Jeg kan ikke gå i detaljer, men blot sige, at vi har understøttet den pågældende borger på en lang række måder og været i tæt dialog med ham for at håndtere den situation, han har stået i og fortsat står i. Det billede, som artiklen tegner, er ikke den måde, vi behandler vores borgere på. Omvendt vil jeg ikke afvise, at der kan have været en række både kulturelle og sproglige barrierer i samarbejdet med ham, som har gjort, at han har en anden opfattelse. Og det er selvfølgelig uheldigt.

- Hvad gør I generelt for at sikre, at sagsbehandleren er klædt på til et møde med en borger, hvor der kan være kulturforskelle og sproglige barrierer?

- Det er vigtigt, at vi hele tiden dygtiggør os i at møde minoriteter som for eksempel det grønlandske folkefærd. Vi har cirka 200 grønlændere i kommunen, og helt konkret så gjorde vi det lige før coronakrisen, at vi inviterede Det Grønlandske Hus fra Odense, fordi vi gerne ville dygtiggøre os. Aftalen går ud på, at de dels skal give sparring til vores sagsbehandlere, dels kan vi henvise borgere, der kan have gavn af det, til Det Grønlandske Hus. Det kan være meget forskelligt fra person til person, hvad man har brug for af hjælp. Men først og fremmest har Det Grønlandske Hus et indgående kendskab til den grønlandske kultur.

- Når kommunen vælger at indgå denne aftale, er det så ensbetydende med en erkendelse af, at der er ting, så man kan blive bedre til i mødet med de grønlandske borgere?

- Ja, det kan vi på alle områder. Derfor vil jeg ikke lægge hånden på kogepladen og påstå, at vi er der, hvor vi skal være. Tværtimod både kan og skal vi dygtiggøre os hele tiden. Vi deltager også gerne i møder mellem den enkelte borger og Det Grønlandske Hus, og ved at gøre det, bliver vi også lidt klogere.

- Ser du også, at I kan lære noget af Pilutaqs historie, selv om I måske ikke har samme opfattelse af, hvad der er sagt og gjort?

- Ja, bestemt. Jeg har faktisk gjort det, at jeg ringede til ham og inviterede ham til en kop kaffe i næste uge. Det gør jeg med rigtig mange borgere, hvis jeg oplever, at vi ikke helt har fået afstemt forventningerne til hinanden. For vi kan som sagt altid blive dygtigere, og det her er en rigtig god anledning til at spørge ind til, hvad vi kan gøre anderledes i fremtiden. Vi får hele tiden nye borgere ind med nye behov, så den træningsbane holder aldrig op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Udland

Tidligere Fyens-journalist tæt på eksplosion: Det ser ud, som om der var placeret bomber overalt

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce