Annonce
Kerteminde

Kommunalt tilskud til folkedansevent: Socialt samvær, sundhed og sammenhold er på programmet

Arrangementet skal skabe sammenhold og sundhed hos personer over 50 år. Arkivfoto.

Kerteminde: Den 5. oktober er der inviteret til folkedans på Nymarksskolen. Her vil Kerteminde Folkedansere undervise i folkedans, og det er gratis at være med. Både før og efter eventet vil der udbredes viden om folkedans og folkemusik i Kerteminde. Kultur- og Fritidsudvalget har valgt at støtte initiativet med 10.000 kroner.

Støtten begrundes med styrkelsen af sundhed og socialt samvær.

- Vi synes, det er et godt arrangement, der både styrker det sociale sammenhold og sundheden i kommunen. Derfor har vi valgt at imødekomme ønsket om økonomisk støtte, forklarer Allan Thomsen (K), næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget.

Arrangementets store formål er at få flere aktive over 50 år. Det kan for eksempel ske ved hjælp af fællesskaber som folkedans.

Pengene bliver taget fra Eventpuljen, hvor foreninger kan søge om støtte til deres arrangementer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce