Annonce
Faaborg-Midtfyn

Kommunalt budget næsten på plads: Børn og ældre går fri i år, men næste år...

Morten Schjøtt fra Enhedslisten mener, at næste års budget mangler håb og retning, og derfor vil han ikke skrive under. Foto: Ane Johansen
Alt tyder på, at børn, unge og ældre skånes i næste års kommunale budget, men politikere understregede tirsdag nødvendigheden af en ny måde at fordele pengene mellem rige og fattige kommuner.

Faaborg-Midtfyn: Denne gang går det lige, men næste år er intet sikkert.

Sådan synes budskabet at lyde tirsdag aften, da politikerne i Faaborg-Midtfyn diskuterede det over tre milliarder store kommunale budget for 2020 i byrådsalen i Faaborg.

- Da vi startede, kiggede vi ind i noget, der lignede et mareridt, hvor vi skulle spare 90 millioner kroner, indledte borgmester Hans Stavnsager (S).

Han sendte en knap så venlig hilsen til folketingspolitikerne, da han efterlyste en udligningsreform, der skal omfordele penge mellem rige og fattige kommuner ligesom Faaborg-Midtfyn, "for der er noget riv-raskende galt i Danmark," mener han.

Ved at hugge en hæl på 10 millioner i anlægsrammen og klippe en tå ved blandt andet at lave et kassetræk har Faaborg-Midtfyn imidlertid i år kunnet slippe med at finde besparelser for kun 25 millioner.

Annonce
Borgmester Hans Stavnsager (S) regner med, at der også bliver stor usikkerhed om økonomien, når politikerne næste år skal sætte sig ved forhandlingsbordet. Han håber imidlertid, at det bliver det sidste år med så stor usikkerhed. Foto: Ane Johansen

Udgifter stiger

På grund af det sene folketingsvalg har der været stor usikkerhed om, hvor mange penge politikerne egentlig havde at gøre godt med. Som borgmesteren påpegede, faldt den sidste brik i puslespillet på plads mandag, hvor regeringen delte såkaldt fattighjælp ud til trængende kommuner. Der var dog ikke gevinst til Faaborg-Midtfyn i det store fattighjælpslotteri, selvom kommunen ellers havde drømt om op til 25 millioner til at lappe sparehullet.

Trods politikerne først fik den nedslående besked om den udeblevne fattighjælp mandag, lod flere politikere til tirsdagens kommunalbestyrelsesmøde forstå, at partierne gennem de seneste ugers forhandlinger nu er så tæt på et budgetforlig, at der næsten kun mangler en række underskrifter.

- Kommer vi til at undgå besparelser på velfærden? Det ser ikke sådan ud. Men heldigvis ser det ud til, at vi slipper for de værste spareforslag, forklarede Anstina Krogh, gruppeformand for Socialdemokratiet.

- Vi er heldige, at vi er så velpolstrede, at vi kan tage et behersket beløb på af kassen. Vores basisbudget stiger år for år, men pengene er ikke fulgt med, lød det fra Venstres Kristian Nielsen, der ligesom borgmesteren savner en udligningsreform.

Søren Hillers fra Radikale Venstre sammenlignede sig selv med prinsessen i eventyret Klods Hans og sagde om den nuværende udligningsordning.

- Duer ikke, den skal væk, og vi skal have en ny.

SF afslører lidt

Hvor de 25 millioner kroner så skal findes, havde politikerne aftalt ikke at gå i dybden med, før budgetforliget officielt er underskrevet.

- Vi skal have respekt for maskinrummet, som vi stadig sidder i, lød det overraskende kortfattet fra Dansk Folkepartis Anne Møllegaard Mortensen, som dog gerne ville melde sig til koret, der synger efter en bedre udligning.

SF'eren Torben Smith valgte imidlertid at løfte lidt af sløret for, hvad budgetforliget med al sandsynlighed kommer til at indeholde. Ældreområdet går fri, og det samme gør børneområdet med en enkelt undtagelse, lod han forstå.

- Vi er bedre stillet, end vi havde frygtet. Men det havde været bedre, hvis vi var godt stillet, sagde Torben Smith.

Omvendt er det blandt andet vedligeholdelse af veje, og en generel lavere fremskrivning af lønnen blandt de ansatte i kommunen, som skal dække det økonomiske hul.

- Der er ingen, der går op i vedligeholdelse af veje, og derfor er nok også nemmere at gennemføre besparelser på det område, mente SF'eren.

To står udenfor forliget

Selvom et flertal af politikerne er meget tæt på et budgetforlig, der i høj grad skåner velfærdsområderne, meldte to politikere imidlertid ud, at de ikke vil skrive under på aftalen.

Det gjaldt den konservative Søren Clemmensen og Enhedslistens Morten Schjøtt, der begge også stod udenfor sidste års forlig.

- Jeg er dybt uenig i anlægsbudgettet, forklarede Søren Clemmensen, der heller ikke har været med til forhandlingerne de seneste uger.

Det er kommunens såkaldte signaturprojekter - eller som Søren Clemmensen kalder dem "unødvendige prestigeprojekter" - og deres ifølge ham tvivlsomme effekt på indbyggertallet, som endnu en gang har fået den konservative politikere til at slå bremserne i. Det er dog ikke med en sur mine, forklarede han.

- Når man er meget uenig, skal man ikke bøje sig. Det er demokrati, når det er bedst, sagde han.

Morten Schjøtt forklarede også, hvorfor Enhedslisten ikke er med i budgetforliget.

- Det er ikke det store beløb, som skiller os. Men jeg synes, vi mangler håb, og vi mangler retning, sagde han.

Han nævnte, at Faaborg-Midtfyn i år mangler 25 millioner, men næste år ser det ud til, at kommunen skal finde 74 millioner kroner. Han mente derfor, at den rette løsning var at udvise lidt civil ulydighed og hæve skatten.

- Det er vores tilgang til årets budget, og det er det nok også fremover, proklamerede han.

Mads Holdgaard fra Alternativet fik det sidste ord i debatten og opfordrede blandt andet til mere humor og flere grin i organisationen. Det vil skabe mere kreativitet, optimisme og skaberkraft, mente han.

- På den måde kan vi bedre stå imod de situationer, som kommer fra år til år, sagde han.

Politikerne forventes at indgå budgetforlig inden for de næste dage. Herefter bliver det offentligt, hvor politikerne konkret vil spare de 25 millioner kroner.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce