Annonce
Indland

Kommunalt ansatte var i gennemsnit syge 12 dage sidste år

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I en situation med mangel på arbejdskraft er det ifølge Lederne bekymrende med stigende sygefravær.

Sygefraværet blandt de kommunalt ansatte er steget.

En ny opgørelse fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser, at sygefraværet sidste år gennemsnitligt var 12 dage mod 11,7 dage i 2017.

Det bekymrer Kim Møller Laursen, analysechef i interesseorganisationen Lederne.

- Lederne på de danske arbejdspladser oplever, at det på flere og flere områder er vanskeligt at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

- Derfor har vi både brug for, at vi får øget arbejdsudbuddet ved hjælp af blandt andre flere seniorer og kvalificerede udlændinge. Men vi har i den grad også brug for, at de, der allerede er i job, er til stede på arbejdspladsen, siger Kim Møller Laursen.

En bestemt personalegruppe har haft en særlig stor stigning i sygefraværet.

Det er sosu-personalet, der udgør den største personalegruppe i kommunerne.

Sosu'erne havde sidste år i gennemsnit 16,1 sygedage mod 15,4 dage året før.

Også den næststørste personalegruppe, lærerne, har haft en stigning i sygefraværet, efter det ellers var dykket siden 2015.

Analysechefen mener, at det stigende sygefravær kalder på konkrete mål for, hvor meget og hvordan sygefraværet skal falde i de kommende år.

- Vi kan se, at flere af de kommuner, som har været dygtigst til at nedbringe sygefraværet i de senere år, netop har arbejdet med konkrete mål, siger Kim Møller Laursen.

Opgørelsen viser, at sygefraværet varierer meget fra kommune til kommune.

En af kommunerne med lavest sygefravær er Lemvig med 9,9 sygedage, mens eksempelvis Frederikssund ligger i den høje ende med 14,5 dage.

Hvis man ser på udviklingen i et lidt længere perspektiv, er det overordnet set gået den rigtige vej i kommunerne.

Det siger Michael Ziegler (K), formand for løn- og personaleudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).

- Hvis vi bevæger os op i helikopterperspektiv, så er den overordnede trend, at vi over en årrække har nedbragt sygefraværet, siger Michael Ziegler.

Sygefraværet er ifølge Høje-Taastrups borgmester reduceret med 15 procent siden 2007.

Der er ifølge Michael Ziegler ikke en simpel opskrift på, hvordan man kommer endnu længere ned.

- I bund og grund handler det først og fremmest om ledelse, og at vi fortsætter med at dele vores viden om, hvad der virker, siger han.

Sygefraværet er også steget en anelse i regionerne. Det gennemsnitlige sygefravær var sidste år 10,7 dage mod 10,6 året før.

Fraværet beregnes som et gennemsnit per fuldtidsbeskæftiget. Det er målt i forhold til et års 227 arbejdsdage.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Sydfyn

Invasionen fortsætter: Nu er der fundet fem døde vildsvin på ærøske kyster

Erhverv For abonnenter

- Kvinder er ved at banke sig selv tilbage til kødgryderne

Annonce