Annonce
Nordfyn

Kommunale el- og hybridbiler på vej ud på den nordfynske asfalt

Det er et krav i udbuddet af biler til hjemmeplejen, at bilerne skal være af hybridtypen, altså en biltype, der kører kombineret på benzin og el. Pressebillede
Med en strategi for de kommunale køretøjer er der flere el- og hybridbiler på vej på Nordfyn. Med ambitionen om at reducere både antallet af køretøjer ved at udnytte bilparken mere effektivt og reducere kommunens CO2-udledning er omstillingen til en grønnere bilpark nødvendig.

Nordfyn: - Inden blækket var tørt på strategien i 2018 begyndte vores institutioner at melde biler ind, som de mente, set i et miljømæssigt perspektiv, ikke var hensigtsmæssige at køre rundt i længere. Det betød, at vi siden strategien blev besluttet i 2018 har kunnet sælge eller udskifte 24 biler og minibusser, fortæller Anette Tolderlund, som er den ene af tovholderne på den at få nedbragt CO2 udledningen fra kommunens biler, i en pressemeddelelse.

Netop nu er 20 af kommunens 23 hjemmeplejebiler i udbud, og der er bestilt to mindre ellastbiler til Vej og Park.

Det er et krav i udbuddet af biler til hjemmeplejen, at bilerne skal være af hybridtypen, altså en biltype, der kører kombineret på benzin og el. I dag har hjemmeplejen to biler af den type, men for næste driftsperiode er det forventningen, at alle bilerne skal være hybridbiler.

- Hjemmeplejebilerne kører rigtig mange kilometer om året og mange timer af døgnet. Så det er en udfordring at finde en biltype, som kan klare opgaven. Men ved at vælge hybridbiler, så får vi kombinationen en lang rækkevidde og eldrift på de kortere strækninger, siger Keld Bresson, der er den anden medarbejder i duoen.

Om få måneder vil to mindre ellastbiler blive synlige i kommunens større byer. Det skal bruges til at løse nogle af de opgaver, som tidligere blev løst af større lastbiler. Udover at de er eldrevne, så er de også lydløse og nemmere at komme rundt i byen med. /EXP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce